Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Museer i farezonen

        juni 2, 2025

      • Museer: Variable tilskud ændres

        juni 2, 2025

    Aktuelt · Arkitektur og design · Biblioteker · Kunst og museer · Litteratur · Medier og internet · Musik · Politik · Teater og dans

    Hvad vil Sverigedemokraterne?

    • december 3, 2018
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Sverigedemokraterne er dem, de andre ikke vil tale med. Hvad vil de egentlig på kulturområdet?

    Den svenske regeringskrise fortsætter. Det handler i høj grad om partiet, Sverigedemokraterna, som de andre partier ikke ønsker at samarbejde med. Partiet er i Danmark især kendt for en stram udlændingepolitik og en noget blakket fortid i den forstand, at partiet har tiltrukket sig højreradikale medlemmer – og at partiet ikke i samme grad som Dansk Folkeparti har skilt sig af med disse personer.

    Partiets kulturpolitik er dog også et stærkt omdiskuteret felt. “Omdiskuteret” kan tages bogstaveligt, fx var der på bogmessen i Göteborg i september i år mindst otte kulturpolitiske diskussioner, som i høj grad handlede om Sverigedemokraternes kulturpolitik – uden at Sverigedemokraterne var indbudt til at deltage i diskussionerne.

    Valgprogrammet

    Indledningen i kulturdelen af Sverigedemokraternes valgprogram 2018 lyder:

    “Sverigedemokraterne vil værne om, pleje og formidle svensk kultur. For os er det såvel de skønne kunster, som de sociale koder. Vores land har behov for at samles om fælles normer og værdier, kollektive erindringer, fælles myter, højtider, traditioner, skikke og brug for at holde sammen. Dette er især vigtigt i et samfund med en solidarisk finansieret velfærdsmodel, da den solidaritet, som holder systemet sammen, til gengæld baseres på fælles identitet og en stærk følelse af fællesskab. Vores vision er at den svenske kultur skal anerkendes og blomstre i stedet for at kvæles af ventreliberale våde tæpper eller dannelsesforagt” (oversættelse: Søndag Aften).

    Kulturarv, kulturarv og mere kulturarv

    Et underliggende tema i næsten alle kulturpolitiske forslag fra Sverigedemokraterne handler om indvandrere. Det kan både læses inkluderende (indvandrerne skal lære vores kultur at kende) eller ekskluderende (indvandrerne er ikke som os andre).

    Helt centralt i Sverigedemokraternes kulturpolitik er kulturarven. Der skal værnes om kulturarven, for at holde nationen sammen, for at øge viden om svensk historie og svensk identitet.

    Sverigedemokraterne ønsker, at der skabes en svensk kulturkanon (efter dansk forbillede), som skal være obligatorisk at undervise efter i folkeskolerne. Den svenske kulturkanon skal dog have et bredere indhold end den danske. Den kan indholde sagaer, myter og sprog, kunst, madtraditioner og traditionelle sportsgrene og spil. Hertil kommer at forskellige miljøer, artefakter som arkitektur, redskaber og værktøj, malerier og museer kan medtages i kulturkanonen.

    Sverigesamlingen

    Partiet lancerer en kulturarvsreform under navnet Sverigesamlingen, som er en større pulje på 100 mio. sek, der skal kunne søges af private, foreninger, institutioner og kommuner til at bevare og levendegøre kulturarven. Man vil også give mulighed for skattefradrag ved renoveringer og byggerier, som tilgodeser kulturarven.

    Partiet ser positivt på, at den socialdemokratiske regering har indført gratis entré på statslige museer. Da de statslige museer ligger i storbyerne, er dette tiltag dog geografisk skævt. Derfor vil man etablere en særlig museumspulje Öppna museer, hvorfra museer fra hele landet kan ansøge. De skal kunne søge om at få delvist subventioneret gratis entré, eller få penge til nye pædagogiske tiltag, ny formidling eller anden form for synliggørelse.

    Også bevaring af kulturmiljøer har fokus hos Sverigedemokraterne. Man kritiserer kommunerne for at have utilstrækkelig indsigt og kompetence i sikring af kulturmiljøer. Det skal løses gennem lovgivning om at sikre Sveriges kulturmiljøer, kompetenceudvikling i kommunerne, høringsprocesser og borgerinddragelse.

    Siden den svenske kirke blev skilt fra staten i år 2000, har der været en særlig statslig bevilling til at sikre den kirkelige kulturarv, ca. 460 mio. sek. Dette ønsker Sverigedemokraterne væsentligt forøget.

    Kulturlodser

    Et af de mest omfattende forslag fra Sverigedemokraterne er at etablere en ordning med såkaldte kulturlodser i samtlige svenske kommuner. Ligesom en lods på vandet, skal en kulturlods kunne lede og vejlede nye indbyggere i området. Man ser det som en selvstændig funktion i samarbejde med kulturskoler, biblioteker og foreningsliv at synliggøre og formidle de lokale kulturtilbud og den lokale kultur- og naturarv.

    Tilsvarende ønsker partiet at etablere et antal Sverigecentre, et antal steder i landet, primært hvor parallelsamfund står stærkest. Disse centre skal give nye beboere de optimale muligheder for at knytte an til majoritetssamfundet, for at styrke og støtte informationer om det svenske samfund, svensk kultur og byens lokale kulturarv. Man ser det som en parallel til de svenske kulturinstitutter, der er i udlandet, blot indenfor landets grænser.

    Partiet vil give flere penge til såvel Riksteatern (svarende til Det Danske Teater) og til Institut för språk- och folkminnen (svarende til Dansk Folkemindesamling). Partiet ønsker også at styrke ambitionsniveauet i arbejdet med UNESCOs konvention til sikring af den immaterielle kulturarv, herunder at levendegøre de estlandssvenske og finlandssvenske minoriteters kulturarv. Også samisk og tornedalsfinsk kulturarv skal styrkes.

    Handicappede

    Sverigedemokraterne har omfattende handikappolitiske ønsker på kulturområdet. Det gælder især på to felter: kulturarven og idrætten. Kulturarven skal gøres tilgængelig for handicappede blandt andet gennem etablering af et nationalt kompetencecenter for kulturarven, som skal sikre tilgængeligheden for funktionsnedsatte.

    På idrætsområdet vil partiet etablere et nationalt “para-sportotek”, et ordspil på biblioteker med sportsudstyr, en gratis udlånscentral af sportsudstyr forankret i en række svenske kommuner. Tanken er at det tilsvarende skal være nemt for handicappede at afprøve mange slags para-sportsgrene uden store omkostninger.

    På idrætsområdet vil man i øvrigt øge midlerne til børn, unge og ældre.

    Partiet vil udvikle computerspil, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, gerne i samarbejde med andre nordiske lande.

    Svarende til diskussionen i Danmark, ønsker Sverigedemokraterne, at kulturen skal være mere decentralt forankret. Man vil have Kungliga Operan og Kungliga Baletten til at turnere gratis på alle landets udendørsscener.

    I Sveriges Radio skal andelen af svensk musik mindst være 50%.

    De taber

    Følger man Sverigedemokraternes kulturprogram, vil taberne blive de organisationer, som vil fremme multikulturisme og “snævre og polariserende integrationsprojekter”, foreninger som baseres på køn og etnicitet samt de foreninger, som ikke fuldt og helt har tilsluttet sig de svenske demokratiske grundværdier. Partiet modsætter sig øremærkede midler til “postnationale og venstreorienterede syn på integration”.

    Världskulturmuseet i Göteborg skal lukkes, ligesom støtten til øvrige verdenskulturmuseer skal begrænses. Moderna Museet skal beskæres med 20 mio. sek. Til gengæld vil man gerne oprette et kommunismemuseum med en “permanent udstilling om kommunismens forbrydelser mod menneskeheden”.

    Også støtten til internationalt litteratursamarbejde skal begrænses. Man vil genoptage arbejde med en ordbog over svenske dialekter. Bibliotekerne skal ikke forpligtes til at have bøger på andre sprog end svensk og de officielle minoritetssprog (roma, samisk, m.fl), ligesom man har ytret ønsket om, at bibliotekslovens målgruppe “alle” skal ændres til “svenske statsborgere”. Filmstøtten skal i højere grad bruges til at støtte film, som viser svenske historiske miljøer.

    Desuden har partiet foreslået, at teatre som modtager statstøtte udelukkende må opføre dramatik, skrevet af svenske forfattere.

    Armslængden

    Sverigedemokraterne vil ikke tilslutte sig armslængdeprincippet. “Det er bedst, at folkets repræsentanter bestemmer”, siger man. Dog gerne i samspil med faglige eksperter. Partiet har offentligt krævet navngivne forskere fyret.

    Sverigedemokraterne ser kulturpolitikken som afgørende for at skabe en fælles svensk national kultur. I Sverigedemokraternes øjne kan kunst enten være opbyggelig eller nedbrydende for fællesskabet. Det, der peger bagud på svensk historie, tradition og natur, sættes i højsædet.

    Den del af kulturpolitikken, som ser kunsten som en kraft, som skal udfordre autoriteter og vaner ved at stille spørgsmål til nutiden, tilslutter Sverigedemokraterne sig absolut ikke.

     

     

    • Tilbage EU’s kulturprogram 2021-2027
    • Næste Flere bruger bibliotekerne
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Facebook i maj: Sproglov, morgensang og kulturpas
      • Danmark dømt
      • Stadig flere i teater
      • British Council overvejer at sælge af kunstsamlingen
      • Dansk film har det svært
    • Mest læste

      • Sundhedsreform koster kulturen 32 millioner kr.
      • Finanslovsforslaget for 2025
      • 2025: Kommunernes top-10
      • Færdigt arbejde
      • Svensk sortsyn
    • Arkiv

      • juni 2025
      • maj 2025
      • april 2025
      • marts 2025
      • februar 2025
      • januar 2025
      • december 2024
      • november 2024
      • oktober 2024
      • september 2024
      • juni 2024
      • maj 2024
      • april 2024
      • marts 2024
      • februar 2024
      • januar 2024
      • december 2023
      • november 2023
      • oktober 2023
      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov folkebiblioteker idræt Katrine Daugaard kommuner Konservative kulturarv København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Museer museumsreform Musik musikskoler Nationalmuseet Norge Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Hvad vil Sverigedemokraterne?
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.