En strid om forsider til bibliotekerne

Trusler om retssager mellem den offentligt ejede virksomhed DBC A/S og den offentlige samarbejdsorganisation Danskernes Digitale Bibliotek giver dyrere løsning for bibliotekerne.

N år du søger på bibliotekstjenester som bibliotek.dk, ereolen.dk eller filmstriben.dk vises forsider på bøger eller film. På mange biblioteker kan du på storskærme se reklamer for udvalgte bøger. Bag denne forsidevisning ligger en teknisk løsning, som kobler data med billeder og en dertil knyttet økonomi.

Såvel denne teknologiske løsning som den dertil hørende økonomi har i det seneste år været genstand for en usædvanligt skarp strid mellem på den ene side DBC A/S, som ejes af Kommunernes Landsforening (61,5%) og Staten (38,5%), og på den anden side Danskernes Digitale Bibliotek, som er et “forpligtende samarbejde” mellem Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet. Det er altså de samme ejere, men forskellige organisationer, som strides.

Staten har besluttet at afhænde sine aktier i DBC A/S, så ejerskabet for virksomheden fremover udelukkende hviler hos kommunerne i form af KL (se Søndag Aften arkiv).

Søndag Aften har anmodet henholdsvis Kulturministeriet og Danskernes Digitale Bibliotek om aktindsigt i dokumenter, som viser elementer af denne strid.

DBC A/S har drevet en forsideservice, Moreinfo, gennem en årrække. Bibliotekerne har samlet set betalt 2,4 mio. kr. årligt for denne service fra 2010-2017. I 2018 blev bibliotekernes samlede pris reduceret til 1,5 mio. kr. årligt.

I december 2018 lancerede Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) sin løsning på samme service, kaldet Forsideservice. Særligt ved denne løsning var, at Forsideservice blev tilbudt bibliotekerne uden at dette skulle koste bibliotekerne ekstra. Forsideservice var indholdt i den såkaldte basispakke, som bibliotekerne allerede betaler for.

DBC angriber

Straks efter at DDB havde lanceret løsningen Forsideservice gik DBC til angreb. I en såkaldt bekymringsskrivelse fra DBC til DDB skrev direktøren for DBC blandt andet:

“DBC skal derfor rettidigt varsle, at såfremt “DDB-forsideservice” krænker DBCs rettigheder eller de tilknyttede rettighedshavere, som DBC har indgået aftale med i relation til “Moreinfo”, vil DBC naturligvis tage de helt nødvendige retslige skridt for at sikre, at en sådan krænkelse forfølges og standses.”

DDB svarede kortfattet på DBC’s bekymringsskrivelse, at man vil indkalde DBC til et møde om sagen. Til dette svarede direktøren for DBC, at man ikke ser “noget relevant grundlag for et møde mellem sagens parter”.

Direktøren skriver videre “det skal derfor her gentages, at DBC, som anført i bekymringsskrivelsen, overvejer retlige skridt i sagen” og “sagen er derfor d.d. overdraget til konkret vurdering hos DBC’s advokat.”

Det fremgår ikke videre af den aktindsigt Søndag Aften har fået fra Danskernes Digitale Bibliotek om striden, hvad der videre sker fra DBC’s side i den retlige vurdering.

Kammeradvokaten på banen

På sin side beder Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) Kammeradvokaten om at vurdere sagens juridiske aspekter. Kammeradvokatens udsagn er ganske klare:

“Overordnet er min konklusion, at DBC’s ophavsrettigheder i relation til Moreinfo med overvejende sandsynlighed ikke krænkes i forbindelse med DDB’s Forsideservice”.

Videre skriver Kammeradvokaten: “DDB har hverken kopieret kode eIler nogen anden form for indhold fra Moreinfo.”

Kammeradvokaten slutter sin skrivelse med denne svada til DBC:

“I øvrigt bemærkes, at DBC’s brev af 11. december 2018 efterlader et indtryk af, at DBC ikke rigtig har forstået hverken den generelle ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer og dokumentation mv. eller den konkrete regulering heraf i Hovedaftalen, herunder AfferoGPL.”

Det hører – forhåbentlig – til sjældenhederne, at Kammeradvokaten om en offentligt funderet virksomhed må skrive, at denne ikke har “forstået” ophavsret og regler.

Hovedaftalen om DBC

I 2014 indgik DBC, Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet en såkaldt Hovedaftale om DBC’s virksomhed. Det er denne aftale som regulerer DBC’s virksomhed og samarbejdet mellem parterne.

Hovedaftalens punkt 11.4 har denne ordlyd:

“DBC giver en tidsubegrænset ret til at KL og Kulturministeriet kan anvende it-systemer til ethvert formål med de begrænsninger, der følger af DBC’s eneret vedrørende DanBib-samarbejdet.”

KL og Kulturministeriet – og dermed samarbejdsorganisationen DDB – kan altså bruge DBC’s it-systemer til ethvert formål.

Ydermere står i Hovedaftalens punkt 11.2:

“DBC’s ydelser leveres som Open Source, medmindre andet udtrykkeligt aftales.”

DBC skal altså levere sine ydelser som open source. Dette betyder som bekendt, at kildekode og programmer stilles til rådighed for alle. Det er derfor svært at se, hvordan DBC skulle kunne begrænse andres anvendelse af open source-programmer. Og da slet ikke , hvordan man skulle kunne begrænse anvendelsen for ejerkredsen, som det fremgår af Hovedaftalens punkt 11.4.

Ydermere konstaterer Kammeradvokaten, at de omstridte filer end ikke har værkshøjde i henhold til ophavsretsloven, hvorfor filerne “næppe er ophavsretsligt beskyttet”.

Sagen i Folketinget

I marts 2019 stillede Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, dette spørgsmål til kulturministeren:

“Hvad kan ministeren oplyse om de uoverensstemmelser, der har været mellem DBC og Danskernes Digitale Bibliotek?”

Daværende kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance) svarede ganske undvigende. Det nærmeste hun kom at anerkende “uoverensstemmelser” var dette:

“Jeg skal på den baggrund alene bemærke omkring samarbejdet mellem DBC og Danskernes Digitale Bibliotek, at bestiller-funktionen desværre ikke er kommet til at fungere helt som tiltænkt ved oprettelsen af Danskernes Digitale Bibliotek. Vurdering fra KL og Kulturministeriet er, at dette særligt skyldes, at der har været afsat for få ressourcer til bestillerfunktionen i lyset af den store kompleksitet af denne type it-indkøb. Derfor vil finansieringen heraf – som det fremgår af lovforslagets bemærkninger–blive forøget fra 1,7 mio. kr. årligt til 5 mio. kr. årligt.”

Kulturministeren mente altså ikke, at det var relevant for folketingets medlemmer at vide, at DBC A/S på sin side havde truet Danskernes Digitale Bibliotek med en retssag og at Danskernes Digitale Bibliotek på sin side havde følt sig nødsaget til at indhente et responsum fra Kammeradvokaten. En ganske voldsom strid mellem to organisationer, som har samme ejere, KL og Kulturministeriet.

På grund af denne strid, besluttede DDB’s styregruppe i februar 2019 at ikke udrulle DDB’s løsning Forsideservice og ej heller konkurrenceudsætte denne. I stedet skal den nye DDB-forsideservice overdrages til DBC. Herefter skal løsningen konkurrenceudsættes pr. 1. april 2020.

Mens dette foregår skal bibliotekerne fortsat betale for den dyre service fra DBC A/S.