Før finansloven: omprioriteringsbidraget og den samlede ramme

Skal VLAK-regeringens planlagte omprioriteringsbidrag og besparelser på DR fjernes, skal regeringen og finanslovsaftale-partierne øge Kulturministeriets ramme med over 780 mio. kr. indtil 2023. Og så er der end ikke plads til nye initiativer.

L ad det være sagt med det samme: Når regeringen forelægger sit egentlige forslag til finanslov 1. oktober vil der opstå en talteknisk diskussion om kulturministeriets økonomiske rammer og fortsættelsen af omprioriteringsbidraget. Det bliver nemt en talkrig.

Finanslovsforslaget er endnu ikke kendt, men der gisnes livligt. Det eneste kendte er flerårsbudgetterne, som de fremgik af finansloven for 2019. Lidt lettere bliver det af, at regeringen 27. august har fremsat et teknisk baseret forslag til finanslov for 2020.

Ifølge grundloven skal regeringen fremsætte et forslag til finanslov inden 1. september. Men ligesom Venstreregeringen valgte i 2015, har den Socialdemokratiske regering valgt at vente med det politiske udspil til finanslov til folketingsårets start.

Det nu foreliggende finanslovsforslag for 2020 bygger således udelukkende på tidligere års beslutninger og viser intet om den nye regerings hensigter. Til gengæld kan de bruges som reference for de kommende diskussioner, idet der ikke bør opstå diskussioner om pris- og lønjusteringer og andre tekniske ændringer.

Øget ramme

Udgangspunktet er, at kulturministeriets samlede ramme for 2020 udgør 9.058 mio. kr. Det er en stigning på 875 mio. kr. i forhold til finansloven for 2019. Dette skyldes ene og alene, at Folketinget har besluttet at omlægge tilskuddet til DR fra licensfinansiering til finansiering gennem finansloven. Dette sker gradvist fra 2019 til 2023. Finanslovsbevillingen til DR øges fra 2019 til 2020 med 842 mio. kr.

Ser man bort fra DR, får den øvrige del af Kulturministeriets område således en rammeforøgelse på ca. 33 mio. kr. fra 2019 til 2020.

Dette er udelukkende resultatet af den tidligere regerings beslutninger og tekniske fremskrivninger. Det giver så at sige ikke mere “kultur” for pengene, men indholder naturligvis de initiativer VLAK-regeringen igangsatte med finansloven for 2019.

VLAK-regeringens 2018-initiativer

I forbindelse med finansloven for 2019 fremlagde VLAK-regeringen i flere omgange væsentlige økonomiske initiativer (se Søndag Aften arkiv).

Samtidig besluttede VLAK-regeringen at videreføre det omstridte omprioriteringsbidrag indtil 2022, hvor man dog ville fastholde omprioteringsbidraget, men indenfor kulturministeriets område. Tanken var altså at bruge omprioriteringsbidraget til intern omprioritering indenfor ministeriets område.

En ny regering og et nyt flertal i folketinget er på ingen måde bundet af tidligere flertals beslutninger. Traditionen tilsiger dog, at man lader annoncerede bevillinger fra tidligere år løbe videre. Det skal være politisk markante felter, hvis et nyt flertal beslutter at sløjfe en bevilling.

Omprioriteringsbidraget føres derfor – som udgangspunkt – videre i 2020-2022.

Omprioritering i 2020

For at afskaffe omprioriteringsbidraget i 2020, skal kulturministeriets ramme forøges med ca. 84 mio. kr. i de kommende måneders finanslovsbehandling.

En tilsvarende yderligere merbevilling skal også skaffes i 2021, hvis man ikke pludseligt skal få et enkelt års omprioriteringsbidrag. I 2022 er problemet løst i den forstand, at regeringen kan vælge at lade omprioriteringsbidraget gå tilbage til de berørte institutioner. Det vil således ikke kræve nogen diskussion om Kulturministeriets samlede ramme, endsige kræve involvering af Finansministeriet

DR

Diskussionen om Kulturministeriets ramme vil også blive præget af de fortsatte besparelser på DR. VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti indebærer samlede besparelser i DR på 773 mio. kr. fra 2018 til 2023, heraf er 155 mio. kr. afholdt i 2019 (2018 prisniveau).

Udgangspunktet er således forventede besparelser i DR på i alt ca. 620 mio. kr. fra 2019-2023. Fra 2019 til 2020 skal spares 155 mio. kr.

For mange ser det overskueligt ud, hvis man ved finansloven for 2020 fx kan redde et par af de lukningstruede af DR’s DAB-kanaler for en merbevilling i niveauet 20-40 mio. kr. årligt.

For de politikere som skal diskutere den samlede ramme for DR for 2020-2023 er det dog et noget vanskeligere regnestykke, idet man må forvente, at lukningen af DAB-kanaler af DR ses som forholdsvis lavthængende frugter. Hvis man fastholder væsentlige dele af sparekravene til DR de kommende år, binder man sig måske til at skulle forsvare endnu værre besparelser hos DR i de efterfølgende år.

Den samlede ramme – frem til 2023

Den umiddelbare diskussion om finansloven for 2020 vil således handle om omprioriteringsbidraget på 84 mio. kr. og DR-besparelser på 155 mio. kr., i alt ca. 240 mio. kr.

Samtidig skal regeringen og finanslovs-aftalepartierne beslutte, hvordan man vil håndtere rammerne for 2021-2023.

Yderligere vil der også være behov for, at regeringen iværksætter egne initiativer. Det er vanskeligt at forestille sig en regering som bruger alle sine kræfter på at rydde op efter den forrige regering. Typisk vil man også gerne huskes for noget visionært.