Aktuelt · Clip · Clip · Clip · Kunst og museer · Musik · Teater og dans
Gå på museum og lev længere
Det skulle være ganske vist: gå på museum og lev længere.
Et studie fra University College London har fulgt 6.000 englændere over 50 år siden 2004. I 2004 og 2005 målte man, hvor hyppigt gruppen deltog i kulturelle aktiviteter som udstillinger, koncerter eller opera (men biografbesøg tælles ikke med). Siden har man fulgt gruppen og fundet en markant forskel i dødelighed.
De, som hyppigt deltog i kulturelle aktiviteter, har 31% lavere dødelighed end den øvrige gruppe. En del af forskellen kan forklares med sædvanlige socioøkonomiske forhold, som indkomst og uddannelse. Halvdelen af forskellen kan ikke forklares ud fra almindelige statistiske forklaringsmodeller.
Studiet melder intet om gruppens almene tilstand, da studiet påbegyndtes. Hvad er årsag og hvad er virkning?
Måske mennesker går i teatret fordi de har en særlig form for “overskud”, som også giver bedre sundhed. Måske har museumsgæster i øvrigt sundere vaner, fx ikke-rygning eller lange gåture.