Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Kunst og museer
Arktisk Center i Halsnæs
I Halsnæs har de i en del år drømt om at skabe et såkaldt Arktisk Center, primært et udstillingssted om Knud Rasmussen, dansk/ grønlandsk sameksistens, fiskeri og historie.
Nu er man nået et vigtigt skridt videre, idet kommunen og Hundested Havn er blevet enige om, at havnens Nordmole kan bruges til formålet. Herfra er der heller ikke langt til det eksisterende museum Knud Rasmussens Hus.
Nu tilbagestår opgaven med at skaffe finansiering til projektet, som sagtens kan løbe op i 2-300 mio. kr.