Er blockbusterens tid forbi?

Vil corona-restriktionerne føre til andre krav til kulturinstitutionerne? Vil kulturministeriet kræve færre publikummer?

Kulturinstitutioner over hele landet kæmper med de begrænsninger, forsamlingsreglerne efter coronaudbruddet har ført til.

For tiden kan der komme 500 tilskuere til en superligakamp, hvor der typisk har været plads til mellem 10.000 og 40.000 tilskuere. Teatre, koncertsale, biografer og andre steder med siddende publikum kan også højst have 500 tilskuere, men har ydermere den begrænsning, at der skal være ledige stole mellem familie- eller vennegrupper samt, at der højst må være 1 publikum pr. 2 m² gulvareal.

Udstillingssteder har tilpasset sig situationen ved at sælge såkaldte timeslots, så der konstant er en begrænsning på publikumsmængden. Den nu aflyste bogmesse, Bogforum 2020, havde planlagt en lang række begrænsninger, timeslots for publikum, større afstand mellem stande, flere og meget mindre scener.

Efter corona?

I disse måneder er fokus naturligt nok på, hvordan kulturinstitutionerne kan overleve under disse vilkår med svigtende publikumsindtægter. Så længe der er restriktioner, er der brug for hjælpepakker.

Men hvad gør man, når de formelle restriktioner ophører? Også efter corona vil det blive nødvendigt for kulturinstitutioner at have forskellige forholdsregler for at tiltrække publikum. Bedre toiletfaciliteter, nye foyerkrav, håndsprit her der og allevegne, mindre klemte publikumspladser.

Hidtil har kulturinstitutioner været underlagt brandmyndigheder og regelsæt, som gav alle – også med handicaps – mulighed for at deltage. Nu skal institutionerne tilpasse sig sundhedsmyndighedernes krav. Og som noget helt naturligt fremover: mulighed for at deltage online på en eller anden måde.

Mange vil ligefrem nyde at gå på en udstilling eller til en messe uden at blive trådt over tæerne. Eller at gå til fodboldkampe uden at få kastet fadøl i hovedet fra bagvedliggende pladser.

Corona er måske ligefrem en god anledning til at revurdere kulturen som massefænomen. Blockbusterens tid er måske forbi. Tid til større spredning og opdyrkning af mangfoldigheden.  

Nye rammeaftaler

Når kulturministeriet indgår rammeaftaler med teatre og andre institutioner, indgår altid ambitioner om mere publikum. Typisk formuleret som ambition om at nå nye publikumsgrupper, men stadigt fastholde det nuværende publikum. Det bliver spændende at se kommende formuleringer, hvor man skal forklare ambitioner om mindre publikum. Måske med plads til større fordybelse. Eller at måle varigheden af publikums besøg.

Også her på stedet tæller store publikumstal som et succeskriterium, når vi redegør for de forskellige kulturstatistikker. Onlinebesøg vurderes typisk som sekundært i forhold til de fysiske besøg.

Det er måske kun godt, hvis der kommer færre besøgende på landets folkebiblioteker i de kommende år. Hvis brugerne ad digitale veje finder det materiale, de efterspørger, hvis bibliotekerne online kan inspirere og også lave læsegrupper udenfor biblioteket.

Sats på det lokale

Vi skal ikke alle besøge Louvre næste gang, vi er i Paris, Wembley når vi er i London eller La Scala i Milano.  Og institutionerne skal ikke underlægge sig kravet om konstante events for at tiltrække sig opmærksomhed. PR-afdelingen skal ikke øge publikumstallet.

Det er ikke længere vigtigt at have peaks med store publikumstal, men et mere konstant flow over hele året. Jagten på turister bliver sværere, når der er færre af dem. Så måske kigge på lokalsamfundet igen. Skabe mere faste samarbejder med civilsamfundet. Samarbejdet med skolerne bliver vigtigere.

Og der er slet ikke grundlag for at prale med flere besøgende. Tværtimod: Det skal lykkes at tilpasse økonomien til kravene om færre besøgende.

Blockbusteren bliver ikke en del af den nye normal.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør