Statsrevisorerne udtrykker kraftig kritik af Kulturministeriets administration af corona-hjælpepakker.
Det er sjældent rart at komme i kløerne hos Statsrevisorerne. Og da slet ikke, når de benytter udtrykket “meget utilfredsstillende”, som er i den dårlige ende af kritikskalaen, men dog ikke blandt de stærkeste udtryk Statsrevisorerne kan benytte.
Fejl blev der således også begået på kulturministeriets område.
Statsrevisorernes kritik er koncentreret om to forskellige punkter: kontrollen med udbetalingen af hjælpepakker og at tildelingskriterier og ansøgerkreds blev ændret i strid med Folketingets vedtagelser.
44 hjælpeordninger
Ingen kan være i tvivl om, at Kulturministeriet var hårdt belastet gennem coronaperioden fra marts 2020 til marts 2022. I løbet af de to år blev der givet støttetilsagn om hele 3,2 milliarder kr. til kulturlivet fordelt på i alt 44 forskellige ordninger. Den store mængde forskellige ordninger viser, hvor fintmasket net man var nødt til at etablere for at sikre overlevelse for kunstnere og kulturinstitutioner over hele landet.
Hver eneste ordning har krævet særligt og detaljeret forarbejde. Da corona nåede landet ved den første nedlukning, var præmissen, som Statsministeren sagde, at der ville blive begået fejl. Fejl blev der således også begået på kulturministeriets område.
Statsrevisorerne har koncentreret sin undersøgelse af tre af de største ordninger, svarende til udbetalinger på 1,3 milliard kr. Det er Kunststøtteordningen for kunstnere med kombineret A- og B-indkomst, Aktivitetspuljen til kulturaktiviteter samt Billetrefusionsordningen.
Svagt kontrolarbejde
Kulturministeriets tilskudsadministration er gennem de senere år afbureaukratiseret ved at støttemodtagere ved mindre beløb har kunnet nøjes med at afgive tro- og loveerklæringer. Ved større beløb kræves fortsat revisorerklæringer. Ved hjælpepakkerne var der en beløbsgrænse på 500.000 kr., hvorfor Statsrevisorerne netop fremhæver den manglende kontrol med mindre udbetalinger som særligt problematiske. Det er både den manglende kontrol før udbetalingen og efter udbetalingen, som kritiseres.
Ved behandling af ansøgninger, har ministeriet ikke indhentet relevant dokumentation som fx kontrakter og årsopgørelser. Ministeriet har i høj grad nøjedes med tro- og loveerklæringer og stikprøver, hvor man kunne have indhentet oplysninger direkte fra Skat.
Til sammenligning foretog fx Erhvervsministeriet en sådan førkontrol ved at tjekke skatteoplysninger.
Snyd og bedrag
Statsrevisorerne nævner et enkelt eksempel, hvor en ansøger i 2020 fik udbetalt det maksimale støttebeløb på 12 millioner kr. til et antal arrangementer. Slots- og Kulturstyrelsen fik mistanke om at beløbene var for høje og nåede efter nærmere vurdering frem til at det relevante støttebeløb kun var 1,2 million kr. Modtageren er siden politianmeldt, men pengene er endnu ikke returneret. (Det fremgår ikke af beretningen, hvorfor der ikke blev krævet revisorerklæring i dette tilfælde).
Et antal udbetalinger kategoriseres som særligt risikable og er derfor af Kulturministeriet selv udtaget til udvidet kontrol. I 70 procent af de sager som ministeriet har etableret udvidet førkontrol, har ministeriet udskudt efterkontrollen længere end det fremgik af Folketingets beslutning, også selv om der var tale om sager, hvor man mente at der var risiko for svig.
En del af de sager, som er udtaget til ekstra kontrol skyldes henvendelser fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Hvidvasksekretariatet har indberettet 56 sager til Kulturministeriet, ministeriet har vurderet 39 sager som relevante og valgt at indgive fem politianmeldelser.
Ud af samlet 120 sager, som var udtaget til udvidet kontrol, har Kulturministeriet kun gennemført kontrol af 11 sager.
