Kampen mod sexisme

Det er på høje tid for Kulturministeriet at handle proaktivt.

Alle må have forstået det: Der har eksisteret en kultur i store dele af det danske samfund, hvor sexisme og såvel små som store kønskrænkende overgreb på især kvinder var en accepteret del af hverdagen og måske især ved festlige sammenkomster. Denne kultur har kvinder gennem mange år forsøgt at bekæmpe, i det offentlige rum mest markant ved #MeToo-bevægelsens start i 2017.

Sofie Lindes tale ved ZULU Comedy Galla Showet i september satte for alvor sexisme på den danske dagsorden. Siden er sexismeskeletterne raslet ud af skabene i dansk politik, danske virksomheder, institutioner og virksomheder.

Diskussionerne tager udgangspunkt i fortiden, for eksemplerne er både grelle og illustrative. Mange har ikke set, hvad der ofte foregik i krogene. Som DR’s generaldirektør udtrykte det: “Vi har haft en blink vinkel.” De mediebårne enkeltsager bliver ofte spektakulære og kommer til at virke hævngerrige. Men de er med til at skabe kollektiv lærdom og fælles afsæt for de videre samtaler og nye regelsæt, som må komme.

Politisk har sexisme ikke haft væsentlig bevågenhed. Der har til gengæld været stærkt fokus på især kønslig repræsentation. Sofie Lindes tale fik kulturministeren til at spørge såvel DR som TV2 om aflønning af værter, men ikke om den krænkende adfærd.

Kulturen forrest

For kultursektoren er det værd at notere, at mange af de spektakulære sager netop har sit udspring blandt kulturinstitutioner og – virksomheder. Det er landets største kulturinstitution, DR, som især har været i fokus og haft “blinde vinkler”. Filminstituttet har været nødt til at reagere på baggrund af en konkret sag i filmmiljøet. Det kan til dels forklares med den medie-interesse, der præger kulturens verden.

Branchevis tages forskellige initiativer, typisk med forsøg på undersøgelser af omfanget af seksuelt undertrykkende mekanismer og med etablering af forskellige slags whistleblower-ordninger til at sikre større tillid til at anmelde overgreb.

Spørgsmålet er dog, om ikke Kulturministeriet skal reagere mere omfattende og proaktivt. Det nytter ikke, at der bliver ved med at poppe små og store sager op. Vi ved, at der er store mørketal, og at der er behov for handlinger.

DR har en størrelse, så virksomheden kan iværksætte omfattende undersøgelser og stille krav til ledelser om både at signalere en væsentlig kulturændring og sætte faktiske initiativer i værk. Det kan landets mange små kulturinstitutioner ikke. Hvad gør man på et museum med syv ansatte?

God ledelse

Kulturministeriet driver en omfattende tilskudsadministration, hvor der bevilliges små og store beløb. Både som projektstøtte og driftsstøtte. Hvordan kan man sikre, at de mange ikke-statslige institutioner lever op til de krav, vi som samfund i 2020 stiller til god ledelse?

Ja, de rapporter, Kulturministeriet har fået udarbejdet om god ledelse i det seneste tiår, har ikke nævnt sexisme med et eneste ord. Der er nok behov for en opdatering af de almene krav til god ledelse, blandt andet med krav til samværspolitik, trivselsundersøgelser og åbenhed.

Skal gentagende sager føre til, at institutioner mister tilskud eller kommer under administration? Problemerne på Forfatterskolen var ikke en enlig svale, så ministeriet skal finde en procedure til at håndtere disse klagesager.

Kulturministeren har en chance for at sætte initiativer i gang, som viser, at ministeriet går forrest. Det er tid til handling.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør