Et kulturklippekort deler vandene. Blankmedieaftalen ligeså. Det prægede februars facebookdebatter.
Diskussionerne om konsekvenserne af coronapandemien fortsætter naturligvis.
Først Charlotte Broman Mølbæk fra SF, som skriver:
Jeg har kaldt kulturministeren i samråd, fordi det haster med at sikre festivalernes overlevelse. Vi er mange der længes efter en sommer med festival, høj musik og en fadbamse i hånden🤩😎 Men det er ikke sikkert, at vi kan holde festival til sommer pga. corona. Festivalerne kan bare ikke blive ved med at planlægge i mørke, og derfor bør vi hurtigst muligt lave en aftale om økonomisk kompensation, hvis det nu sker, at vi ikke kan afholde festivaler eller hvis det skal være i mindre skala. På den måde kan vi sige til festivalerne, at I kan fortsætte forberedelserne, men der er et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud. Så kan festivalerne sige til de mange musikere og leverandører i lyd, lys, el, mad, vand osv. at de ikke bare står uden nogen form for sikkerhed. For man arrangerer altså ikke bare en festival på et par måneder. Det tager lang tid – ofte over et år med mange arbejdstimer. Hvorfor skal vi hjælpe festivalerne? Fordi festivalerne har en kæmpestor betydning for musikscenen og for de mange aktører i branchen. Men festivalerne har også stor betydning for idræts- klubber, foreningsliv og lokale frivillige. Det skaber rigtig meget merværdi og sender mange penge ud til de lokale foreninger, til breddeidrætten og til humanitære formål. Rigtig mange festivaler – både de store og små risikerer at lukke helt ned og vi får et opgør med over 50 års stærke traditioner for festival i Danmark. Det kan vi altså forebygge. Både Norge, Tyskland, Holland og Østrig har allerede taget ansvar og vedtaget økonomisk kompensation til festivalerne. Det skal vi også gøre. Vi vil miste alt for meget, hvis vi bare lader stå til og lader festivalerne dø ud. Når Corona er ovre skal vi stadigvæk have en stærk musikscene i Danmark. Vi skal tilbage til at være sammen om musikken. Synge højt i fællesskab samt skåle med venner og fremmede. Det skal vi, når det igen bliver sikkert at være mange sammen, og der skal festivalerne være der til at sætte rammen om fællesskabet igen 🙂
Opslaget opnår 40 reaktioner.
Birgitte Bergmann fra Konservative har et andet fokus:
CORONA-PAS! Endelig – godt at der kommer et digital coronapas – tak til at lytte til os. En god dag for dansk erhvevsliv, kulturlivet og oplevelses- og turisme industrien ! Et stort lys er tændt. Men jeg savner forsat at få regeringens genåbningsplan – corona passet er klart et skridt i den rigtige retning til en hurtigere åbning af Danmark.
Opslaget henviser til en artikel på TV2: Danmark vil indføre digitalt coronapas som første led i genåbning.
Opslaget opnår 72 reaktioner, heraf 24 kommentarer. De fleste kommentarer ser problemer i et vaccinepas. Nogle er glade for muligheden, når den kommer.
Britt Bager fra Venstre er også positiv til et corona-pas:
Et digitalt Corona-pas er en skøn og tiltrængt nyhed til kultur- og til sportslivet, der dermed snart igen kan åbne dørene til besøgende og tilskuere. Det er en sag, som også Venstre har arbejdet for længe. Stor tak og tillykke til Dansk Industri, Dansk Erhverv og de kulturorganisationer, der har arbejdet for, at det nu endelig bliver til virkelighed. Herhjemme glæder vi SÅ meget til at komme i gang med aktiviteter igen. Der er særlig en, der ikke kan vente….
Opslaget opnår 27 reaktioner, heraf en enkelt kommentarer. Den enlige kommentar siger nej tak til at gøre forskel på folk.
Zenia Stampe fra Radikale Venstre skriver:
Jeg er glad og rørt! For se, hvad der lå i posten til mig fra landets lyd- og lysteknikere. Den fedeste hoodie for #WeMakeEventsDK som tak for indsatsen. Men det gnaver altså også lidt indeni, for mens det kort før jul lykkedes at finde en løsning for kunsterne, så de kan kompenseres tabt omsætning, så er det endnu ikke lykkedes med lyd- og lysteknikerne. Også selvom det jo er de samme arrangementer, de har mistet indtægt på. Det er en helt urimelig forskelsbehandling, og det ved jeg, at kunsterne også er helt enige i. Mange har skrevet til mig i solidaritet med deres lyd- og lysteknikere og appeleret til, at vi også finder en løsning for dem. For de hænger jo sammen – forscene og bagscene. Ingen kan undvære hinanden. Jeg er på sagen og har sendt en række spørgsmål til regeringen inspireret af jeres input her på siden og i min indbakke. Tak🙏 Jeg håber meget snart at få nogle svar fra kulturministeren om kunsterløsningen, for så vil jeg sende dem videre til erhvervsministereren med en stærk appel om at lave en lignede teknikerløsning. Det kan ikke være rigtigt, at sikkerhedsnettet afhænger af, om man står foran eller bagved scenen – og hvilket ministerium man hører under. Faldet er det samme, så selvfølgelig skal sikkerheden være den samme! Tak til landets lyd- og lysteknikere. Jeg er rørt over jeres hilsen og lover at kæmpe videre for lige vilkår foran og bagved scenen!
Opslaget opnår 650 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Alle reaktioner på opslaget er positive.
I næste opslag skriver Stampe:
Der er i dag indgået en aftale om bedre kompensation til selvstændige og freelancere. De kan nu få op til 30.000 kr. i kompensation MOF før kun 23.000 kr. Der er super godt og er noget, vi har kæmpet for længe. Men var vist nogen, der glemte kulturlivet inden ved forhandlingsbordet. Derfor er jeg nu gået sammen med andre kulturordførere om at kræve en tilsvarende forøgelse af den særlige ordning for kunstnerne. Det kan ikke passe, at man skal være dårligere stillet, bare fordi man tjener sine penge på kunst og hører under et andet ministerium. Tak til de andre kulturordførere for godt samarbejde. Vi lægger alle ideologiske forskelle til side for at sikre, at kulturlivet ikke endnu engang bliver glemt.
Opslaget opnår 500 reaktioner, heraf 75 kommentarer. Opslaget giver blandede reaktioner. De fleste er glade for forbedringen. En del er ærgerlige over, at det fortsat er for svært at få den hjælp, man føler sig berettiget til. Enkelte synes det er mærkeligt, at freelancere skal have mere i kompensation end arbejdsløse på dagpenge.
Charlotte Broman Mølbæk vender tilbage til festivallerne:
Festivalerne må ikke dø, fordi vores kulturminister ikke tør kæmpe for dem. Det vil ikke være til at bære, fordi de er så vigtige for alle os, der elsker at være en del af fællesskabet, og for alle de lokalsamfund og foreninger, der er dybt afhængige af overskuddet. Nu har jeg samlet et flertal, som tvinger ministeren til forhandlingsbordet. Kulturen må nemlig ikke blive glemt! Vi ved ikke, om vi kan have festivaler og andre store arrangementer til sommer – det håber jeg virkelig 🤞🏻🤞🏻 Men hvis vi ikke kan, skal der være økonomisk hjælp klar. Ellers kan de slet ikke gå i gang med planlægningen, og så risikerer vi at miste en lang række festivaler og store arrangementer. Vi må ikke svigte kulturen under nedlukningen. Vi får brug for noget at samles om, når verden bliver normal igen.
Opslaget opnår 850 reaktioner, heraf 120 kommentarer. De fleste bakker op om synspunktet. Men mange tvivler på, at det bliver muligt at gennemføre festivaller denne sommer.
Begyndende genåbning
Kulturminister Joy Mogensen fra Socialdemokratiet skriver:
Første skridt tilbage Et flertal af Folketingets partier bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er nået til en fælles forståelse om, at udendørs kulturinstitutioner og dele af det udendørs idræts- og foreningsliv kan åbne i hele landet. Forsamlingsloftet for organiserede forenings- og idrætsaktiviteter er hævet til 25 personer, så nu kan man igen mødes udenfor til fx spejder, eller vi kan få sved på panden og pulsen op sammen med vores fodboldhold eller vores løbeklub. Det er en rigtig god nyhed for rigtig mange, og jeg glæder mig til at se Jer samles igen. Samtidig er den endnu flere, som stadig venter på muligheden for at komme tilbage til arbejde, undervisning, oplevelser og fællesskab i og omkring kultur- og idrætslivet. I fortjener i høj grad en særlig tanke i dag med tak for Jeres tålmodighed og sammenhold. Selvom I måske ikke føler det lige nu, så kan lempelserne i dag også betyde noget for Jeres udsigter til at åbne. For med denne beslutning får vi uvurderlige erfaringer med at åbne kulturinstitutioner med brug af test som indgangskrav. Jeg har allerede holdt møde med de zoologiske haver om de mange spørgsmål, test-kravet rejser, og jeg er overbevist om, at de kan få det til at virke. Test er sammen med vacciner vejen tilbage til et mere normalt og frit liv, og de erfaringer, de udendørs kulturinstitutioner gør sig, kunne bruges i det videre arbejde. Samtidig er partierne enige om, at der skal ses på muligheden for, at efterskoler og højskoler med yderligere smitteforebyggende foranstaltninger kan åbnes i hele landet 15. marts, hvis smitteudviklingen tillader det. Men vi ved, at der er endnu flere, som venter, og regeringen knokler videre med vaccineringen, overvejelserne om corona-pas og flere beregninger endnu. Så vi kan blive ved med at gå fremad mod lysere tider herfra, klogt og forsvarligt, så vi fastholder viruskontrollen og sundhedsvæsenet kan følge med hvert skridt. Imens tror jeg, at rigtig mange har savnet netop det fællesskab, der er i at mødes om en aktivitet. Vores dygtige udendørs kulturinstitutioner og idræts- og foreningsliv kan stimulere både vores krop og sjæl, jeg tror det vil gøre en stor forskel for os alle både mentalt og fysisk. God fornøjelse derude.
Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Opslaget giver egentlig forbavsende få kommentarer. En efterspørger genåbning af museer, en anden genåbning af superliga. Begge mener det kan gennemføres forsvarligt med krav om mundbind og negativ-test. En tredje vil ikke deltage i arrangementer, hvis der kræves negativ-test, da der ikke er tillid til håndtering af persondata. En fjerde efter lyser flere informationer om brugen af kviktest og vaccine-pas.
I næste opslag skriver Joy Mogensen:
Festivaler skal have mulighed for at planlægge med forsigtighed Billedet her er fra en skøn sommer-solnedgang foran orange scene. Selvom ingen kan love, at festivalerne kan afvikles, som de plejer, så er det vigtigt, at de får mulighed for planlægge forsigtigt. Mange festivaler til sommer står nemlig i en enormt vanskelig situation. Hvis de skal kunne nå at planlægge at finde sted på en eller anden måde, har de brug for afklaring af deres muligheder i 2021. Sundhedsfagligt kan ingen forudsige, hvad der kan lade sig gøre til sommer, og hvilke restriktioner det vil være muligt at lempe og hvordan. Men festivalerne skal have et sikkerhedsnet, mens vi knokler videre med vaccinationer, coronapas og alle de andre tiltag, der skal sikre, at vi fortsat holder kontrol med virusen. Ingen EU-lande har en konkret ordning på plads, men i dag har jeg offentliggjort, at regeringen arbejder for en tilpasset arrangørordning. Den skal kunne favne mangfoldigheden i sommerens større begivenheder, og den skal give klare rammer for både arrangører, kunstnere og underleverandører ift til både tilpasning og aflysning. I dag gennemgik jeg sammen med partierne bag forlængelsen af hjælpepakkerne hvilke muligheder og begrænsninger EU’s statsstøtteregler giver for at hjælpe festivaler til sommer, så vi har en fælles forståelse at bygge videre på. Fra regeringen er budskabet klart: Hvis der er restriktioner til sommer, så vil der også være hjælp til festivalerne. Nu fortsætter vi arbejdet med at skabe løsningen. For festivalerne har brug for besked, og vi har alle brug for udsigten til fællesskab💫
Opslaget opnår 420 reaktioner, heraf 80 kommentarer. Udmeldingen fra ministeren vækker mestendels glæde. Enkelte synes dog det er uforsvarligt bare at forestille sig festivaller denne sommer. Der spørges til andre områder, revyer fx. Ministeren svarer flittigt i denne tråd.
Malte Larsen fra Socialdemokratiet skriver:
Jeg håber at vore lokale udendørs kulturinstitutioner vil genoverveje at åbne, når de nu må. Vi glæder os alle sammen til at der bliver mere aktivitet. I aftes var jeg i TV2 Østjylland for at forsvare beslutningen om genåbning, – også i en stille tid. Bag ved beslutningen ligger et meget omfattende kompendium. Vigtigt at vide at beslutningen er politisk valgt, men beror på grundige overvejelser.
Opslaget opnår 19 reaktioner, heraf fire kommentarer. Der spørges, hvordan udendørs kultursteder skal kunne åbne fire-fem uger før, de plejer. Til det svarer Malte Larsen, at han ikke skal bestemme, hvornår de skal åbne, men han tror der er et marked for tidligere åbning nu.
Birgitte Bergmann fra Konservative skriver:
Sommeren står for døren og noooje hvor jeg glæder mig ! I dag skal jeg ud i haven og nyde det gode vejr. Tænker at jeg hiver havemøblerne frem og kaster mig i liggestolen, og lige nyder en solstråle😎 Men jeg bliver ikke liggende for længe for der er meget at kæmpe for. Arrangørerne bag Sommerens mange begivenheder lige fra festivaler til idræt mangler at få klarhed. Derfor var jeg i går på i TV 2 Lorry for at råbe kulturministeren op. Jeg har også fremsat et beslutningsforslag om en genåbningsplan for turisme- og oplevelsesbranchen. Og så har vi kulturministeren i samråd fordi vi i måneder har gjort opmærksom på, at vores kulturliv herunder festivaler etc. har brug for klarhed – scenarier og på hvilke hjælpepakker, de kan planlægge ud fra, såfremt arrangementerne ikke kan gennemføres. Vi har også erhvervsministeren i samråd omkring genåbning og genopretning af dansk turisme. Og her vil Mona Juul og jeg gå til den 💪🏻 Vi skal holde hånden under vores turisme og kulturliv – vores festivaler lige fra Musik i Lejet til Smukfest i Skanderborg. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til den levende musik, til at skråle med og til den danske sommer😀
Opslaget opnår 27 reaktioner.
Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet skriver:
Startede søndagen ud med TV-avisen hjemme fra stuen for at kommentere på museernes ønske om at kunne åbne. Jeg kan virkelig godt forstå at de – og mange andre – gerne vil åbne. Men risikoen ved en for stor genåbning er, at vi mister kontrollen over epidemien. Det må ikke ske så tæt på målstregen. Foråret er på vej og vaccinerne er for alvor ved at blive udrullet. Og snart så kan vi åbne meget mere af samfundet op – også museerne og den indendørs kultur. Og det glæder vi os til!
Opslaget opnår 25 reaktioner.
Birgitte Bergmann fra Konservative skriver:
DET HER ER ABSURD! 6.000 kvadratmeter – lav smitterisiko i følge SSI men Statsministeren holder fortsat døren lukket ! Vi er ved at blive skøre af at sidde hjemme, holde møder på teams og glo på Netflix. Selvfølgelig skal vi overleve corona rent fysisk, men vi skal også overleve den mentalt. Der har kulturlivet en kæmpe kraft ! Jeg fuldstændig enig med Poul Erik Tøjner fra Louisiana ! FÅ NU ÅBNET DEN DØR !
Opslaget opnår 25 reaktioner.
Kulturklippekort
Charlotte Broman Mølbæk fra SF skriver:
Giv børn og unge åndehul med et kulturfrikort! 🤩 Når Danmark forhåbentlig snart åbner igen, så skal alle børn og unge kunne bruge frikortet på at gå i teateret, på museum, i zoologisk have eller besøge nogle af vores andre kulturinstitutioner. Kultur er med til at fremme fællesskabet blandt børn og unge, og hjælper alle unge til at komme ud og opleve verden igen. OG så holder vi hånden under et hårdtprøvet dansk kulturliv og giver dem tiltrængt boost 💪 Det er noget pjat, når LA kalder forslaget bestikkelse 😡🤯 Vi ved, børn og unge er i mistrivsel pga. nedlukningen ligesom vi ved, at kultur skaber varme, glæde, begejstring, endorfiner. Både i det, vi oplever, og når vi gør det sammen 🤗 Det kan jeg godt unde alle børn og unge, der har været under så hårdt pres i så lang tid ❤️
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf 5 kommentarer. Kommentarerne er delte, nogle er enige, andre synes man kan betænke andre grupper.
Forslaget får Henrik Dahl fra Liberal Alliance til at fare i blækhuset:
Dette er rå og uforfalsket, neorindalistisk, jørgensdichsk punk. Jeg er glad for at skyde det af i Berlingske.
Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: SF ønsker kulturfrikort til børn og unge: LA kalder det bestikkelse.
Opslaget opnår 190 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Alle kommentarer er enige med Dahl.
Henrik Dahl fra Liberal Alliance uddyber sine synspunkter i næste opslag:
Flere – herunder SF, der altid er på jagt efter nye måder at bestikke kernevælgerne – mener, at en klippekortsordning til besøg på kulturinstitutioner til en pris på 150 millioner kroner ville gøre underværker for unges mentale sundhed. Det vil den selvfølgelig ikke. Men det vil uden tvivl være rart for kulturinstitutionerne at få tilført et samlet beløb på 150 millioner kroner. Men lad os da endelig se nærmere på en generaliseret påstand om, at ”kunst er sund” eller lignende antagelser, der ikke er formuleret helt på samme måde – men som har omtrent det samme meningsindhold. Der er ikke nogen tvivl om, at mange mennesker bærer et eller flere kunstværker i hjertet. Det vil sige, at de bærer på den poetiske eller kunstneriske sandhed, der (efter deres opfattelse) ligger i et givet værk. Her ligger den poetiske sandhed som en slags værdifuld ressource, man kan gå tilbage til. Vederkvæges ved. Opløftes ved. Sådan noget er dybt personligt. Men der er nok mange, der alligevel kender følelsen. Uden, at jeg har set pålidelige statistikker over dette, er det mit klare indtryk, at den kunst, der rører hjertet, næsten udelukkende har form af melodisk musik; narrativ fiktion og billedkunst, der er baseret på repræsentation. Jeg udelukker ikke, at der findes mennesker, hvis hjerte røres af tolvtonemusikkens skærende og infernale klange; det pointe- og fremdriftsløse ord- eller billeddigt; eller farveklatternes dans hen over lærredet. Men rent statistisk er der tale om et mindretal (og man kunne godt få den mistanke, at ikke alle er lige oprigtige, når de siger, at den slags går lige i hjertet). Hvis vi ser på, hvor den melodiske musik, den narrative fiktion og den repræsenterende billedkunst (jo, din maksimalt irriterende pedant: Det ER en pibe. I den forstand, de fleste normale mennesker peger på et billede af en pibe og siger: ”Det er en pibe”. De siger det nemlig som en forenkling af den mere bøvlede sætning: ”Dette er en repræsentation af en pibe”. Og de er udmærket klare over, at det er sådan, det hænger sammen. Hvorfor man skal være en meget irriterende lærertype eller lignende, for at finde Magritte dybsindig) slår deres folder, er det navnlig to steder: For det første i populærkulturen. Og for det andet: I den ”høje” eller akademiske kunst før det moderne gennembrud. Så ja og jo: Det kan i en eller anden forstand være sundt for sjælen at hengive sig til populærkunst, eller til akademisk kunst fra før det moderne gennembrud. Selvom det aldrig er lykkes nogen videnskabsmand eller –kvinde at få fod på begrebet ”katharsis”, er den slags kunst fuld af katharsiske muligheder. Tilbage er så det evige problembarn: Den akademiske kunst efter det moderne gennembrud. Generelt er den jo bare hæslig og meningsløs. Og det er ikke sagt som en kritik. For det har jo altid været dens projekt: At vælte sig i negativ opbyggelighed og disharmonisk grimhed og antihumanistisk fremmedgørelse (og betydelige mængder af ligegyldighed og kedsomhed). Derfor er der heller ikke nogen, der gider betale for den slags. Med mindre vi taler om den udvalgte skare af billedkunstnere, der kommer ind i gallerismens svikmølle og kan opnå svimlende summer for værker, der ofte er nærmest umulige at skelne fra tilsvarende værker, der ikke interesserer nogen og er praktisk taget usælgelige. Det kan kun køre med svimlende tilskud enten fra staten eller fra private mæcener. Hvordan kan jeg vide alt dette så sikkert? Det kan jeg blandt andet, fordi jeg for 12-15 år siden havde den fantastiske opgave at interviewe museumsgæsterne på Louisiana. De fleste er kendetegnet ved, at de anser kunst for voldsomt vigtigt. Men det er simpelthen ikke det samme som, at de ved særlig meget om kunst. Af alle de mærkelige udtalelser, jeg hørte, mens jeg interviewede, står denne stadig som den mærkeligste. Den kom fra en stamgæst, som mente, at Louisianas permanente samling ikke var noget særligt. Det er jo en totalt vanvittig påstand, hvis man ved noget om kunst. Men den giver perfekt mening, hvis man mener, at det er vigtigt at gå på museum. Så det, jeg opponerer imod (bortset fra bestikkelsen af vælgerne) er nok først og fremmest den del af forslaget, der har en alt for ufordøjet analyse af tanken om, at ”det er vigtigt at besøge kulturinstitutioner”. Hvorfor er det vigtigt at gå på Louisiana, hvis det ikke fører til noget, der bare ligner en forståelse af museets permanente samling? Det er det heller ikke – ud over, at det i bedste fald er hyggeligt og at udsigten fra kantinen er helt enestående god og smuk. Mens det i værste fald er begivenhedskultur og alment snobberi. Men så skal vi give et klippekort til hyggelige oplevelser. Og det er jeg nok endnu mere loren ved. Fordi hvis det først får lov til at danne præcedens, at der skal gives statslige klippekort til hygge, så er regningen for at aflive minkene småpenge i sammenligning.
Opslaget opnår 380 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Kommentarerne er enige med Henrik Dahl. Enkelte mener dog, at hans kunstsyn i opdelingen af smukt og grimt er for simpel og uhistorisk.
Blankmedieaftale
Kulturminister Joy Mogensen glæder sig over en aftale:
Så kom vi i mål! Regeringen har i aftes indgået en aftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne om at modernisere den ordning, der sørger for, at rettighedshavere til bl.a. musik og film modtager en rimelig kompensation for den lovlige privatkopiering, som danskerne foretager. Kunstnerne kan nu se frem til en større kompensation, end de får med den nuværende ordning. Det har stor betydning for branchen – særligt i en tid, hvor den virkelig er i knæ pga. corona. Blankmedieordningen har indtil nu kun omfattet blanke cd’er, dvd’er og usb-stiks m.v., men den bliver nu udvidet til også at omfatte eksempelvis computere, tablets og smartphones. Vi har med andre ord lavet en modernisering af ordningen, så den bedre afspejler den teknologiske udvikling, markedet for lagringsmedier og ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd. Det har været længe undervejs. Den tidligere regering kom ikke i mål med sagen. I går gjorde vi.
Opslaget henviser til en artikel på Jyllands-Posten: Kunstnere kan se frem til flere penge for privatkopiering.
Opslaget opnår 250 reaktioner, heraf 120 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er stærkt ophidsede over afgiften. Kommentarer fra kunstnere viser glæde over afgiften.
Zenia Stampe fra Radikale Venstre følger trop:
KÆMPE LETTELSE. Efter ti års forsømmelse og svigt får kunsterne og kulturproducenterne endelig de penge, de har krav på! I Danmark er det lovligt at kopiere musik og film til privat brug. Til gengæld skal kunsterne og kulturproducenterne kompenseres. Men det er de ikke blevet tilstrækkeligt de sidste ti år, fordi ordningen (blankmedieordningen) har været fuldstændigt afkoblet den teknologiske udvikling. I dag er det sådan, at kunstnere bliver kompenseret for privatkopiering på CD’er, men ikke på smartphones og iPads. Det er bare helt grotesk og har været med til at undergrave kunstnernes økonomi. Den ene kulturminister efter den anden har skubbet sagen foran sig, og det var først, da kunsterne sagsøgte staten, at der kom skub i forhandlingerne. Og i dag har vi så endelig indgået en aftale, der giver kunsterne den kompensation, som de har ret til. Det er også lykkedes at finde et niveau, som vi rent faktisk kan være bekendt. Daværende kulturminister Mette Bock havde foreslået 44 mio. kr., der ville placere os i bunden i EU som et af de lande, der giver den absolut dårligste kompensation til kunsterne. Men vi pressede den op på 93 mio. kr., hvilket svarer til niveauet i Sverige, og som er resultatet af en forhandling mellem industri og kunstnere og kulturproducenter. Så alt i alt: Kæmpe lettelse. Og stor respekt til rettighedshaverne, der har kæmpet tålmodigt, stædigt og kompetent for det her i ti år.
Opslaget opnår 1.500 reaktioner, heraf 170 kommentarer. Opslaget vækker først og fremmest stor glæde blandt kunstnere og de som har med rettigheder at gøre. En del mener at al lovlig kopiering må være ophørt med streamingtjenesterne.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten føjer dette til:
I årevis har danskerne lovligt kunne kopiere til privat brug uden kompensation til rettighedshaverne. Den tidligere regering lukkede øjnene og lod problemet forblive uløst. Derfor er det godt, at S, SF, R, Frie Grønne og Enhedslisten nu har indgået en aftale, som sikrer rettighedshaverne en rimelig kompensation. Det er et godt bidrag til, at der også fremover bliver produceret dansk indhold.
Opslaget henviser til en artikel på Altinget: “Langt om længe”: Smartphones og computere er med i ny aftale om privatkopiering.
Opslaget opnår 330 reaktioner, heraf 175 kommentarer. De første kommentarer er glade for den nye aftale. Men siden er langt de fleste kommentarer utilfredse med en ny skat. “Det øger uligheden”, skriver en fx.
Udenfor aftalekredsen er meningerne stærke. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti skriver:
Afgift på en smartphone. Man skulle tro det var løgn, men det er desværre rigtigt. Socialdemokraterne og de andre røde partier har netop indgået en aftale om det. Det gir ikke mening og derfor er Dansk Folkeparti ikke med i aftalen. Vi skal fjerne gakkede afgifter i stedet for, at indføre nye.
Opslaget opnår 400 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Samtlige kommentarer er forargede over denne afgift.
Birgitte Bergmann fra Konservative skriver:
Skatterusen vil ingen ende tage for regeringen ! Regeringen indfører med aftalen en forhøjet skat på de teknologiske devices, som vi alle bruger. Det være sig vores computere, tablets og telefoner. Regeringen har siden den tiltrådte indført mere end 30 nye skattestigninger og altså nu endnu en. Blankmedieordningen er tænkt som en vederlagsordning, der skal kompensere rettighedshavere bag musik, film, spil m.m. for ulovlig privatkopiering. Ulovlig privatkopiering var langt mere almindeligt førhen, hvor forbrugere lagde materiale ned på CD’er og USB’er. Men i takt med, at meget indhold i dag kan tilgås online via streaming, er privatkopiering faldet markant. Den seneste kortlægning af danskernes privatkopieringsmønstrer var i 2019. Her vurderedes det, at rettighedshaverne skulle kompenseres for privatkopiering til en værdi af 42 mio. kr. Rettighedshaverne skal naturligvis kompenseres, når deres produkter ulovligt lagres til privatforbrug. Men kompensationen skal stå mål med skaden. Det er dybt skadeligt og vil koste arbejdspladser, at afgiften pålægges elektronikforhandlerne. Regeringens afgift vil være konkurrenceforvridende og vil flytte salget af elektronik fra danske til udenlandske forhandlere.
Opslaget henviser til en artikel på Børsen: Konservativ: Regeringens skatterus fortsætter – ny blankmedieordning er helt skæv og gør det dyrere at være dansker.
Opslaget opnår 58 reaktioner, heraf syv kommentarer. Alle kommentarer er enige med Birgitte Bergmann i at denne regering gør, hvad den kan for at opfinde nye skatter. En enkelt mener ikke, at det er rimeligt, at rettighedshavere både kan få kompensation for lovlig kopiering og samtidig forfølge de som kopierer ulovligt.
Kunstakademiet
Diskussionen efter busteaktionen fortsætter. Birgitte Bergmann fra Konservative skriver:
HANDLING BAG ORD ! I dag blev mit beslutningsforslag stemt igennem i Folketinget 💪🏻 ‘Beslutningsstiller bag forslaget om en bestyrelse, kulturordfører for De Konservative Birgitte Bergman, er således tilfreds med, at også Folketingets andre partier oplever et behov for at få en bestyrelse indover. »Der har været alt for meget ballade og uro på Kunstakademiet, og en bestyrelse er den rigtige vej at gå,« siger Birgitte Bergman: »Vi kan ikke have studerende, som tager sagen i egen hånd og smider vores kulturarv ud med badevandet. Der er behov for faglige kompetencer og noget rygrad til den kommende forstander, og det kan en bestyrelse være med til at sikre. Vi skal have meget mere styr på, hvad der foregår på de her kunstuddannelser.« Læs hele artiklen her – og like og del – hvis også du er enig i at stærke politiske holdninger ikke må skygge for, at det er udviklingen af ny kunst, der skal være i fokus på Kunstakademiet, ikke destruktion af den gamle. Den som ikke lærer af historien, er tvunget til at gentage den. Så når venstrefløjen i disse tider forsøger at nedrive statuer, er det et tegn på en dybt forfejlet historieforståelse.
Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Nødvendig hjælp på vej til Kunstakademiet: »Én person skal ikke kæmpe imod en hær af ekstremt venstreorienterede typer«.
Opslaget opnår 84 reaktioner, heraf otte kommentarer. Alle kommentarer er tilfredse.
Birgitte Bergmann følger selv op:
Nu skal der ryddes op! I de senere år har der været en del uro på en række af landets kunstneriske uddannelser, herunder på Filmskolen og på Det Kongelige Kunstakademi. Derfor vil vi have etableret bestyrelser på de kunstneriske uddannelser, så hver enkelt institution få en kompetent bestyrelse at læne sig op ad og spare med. Vi kan således forebygge og undgå situationer med rektorer, der pludselig er i modstrid med både politiske forventninger og skolens personale og elever – som vi har set det på Kunstakademiet og også har set det med stor tydelighed på Filmskolen. Jeg er af den opfattelse, at en bestyrelse vil kunne sikre en langt bedre, løbende og kompetent rådgivning til skolernes ledelser – end den vi ser og har set, hvor skolerne er afhængige af direkte sparring med embedsværket i Kulturministeriet. Det er ikke embedsværkets opgave at rådgive og vejlede en skoleledelse. Etablering af bestyrelser vil styrke den nødvendige armslængde til ministeriet uden at svække den nødvendige politiske indflydelse. Folketinget vil fortsat skulle sætte de politiske rammer og retning for uddannelserne – på samme måde som det sker gennem bestyrelserne for f.eks. Det Kgl. Teater og Danmarks Radio.
Opslaget henviser til en artikel på Kulturmonitor: Konservative vil have fremskyndet kommende bestyrelser på kunstuddannelserne: “Vi kan jo ikke vente så længe”.
Opslaget opnår 16 reaktioner.
Kulturministeren er også optaget af de kunstneriske uddannelser:
Busten, der røg i havnen, er sandsynligvis et symptom på et større problem på vores kunstneriske uddannelser. Det handler om den glidebane mod mere teoretisk akademisering, som vores kunstneriske uddannelser har været ude på. Og som udover hærværket på Kunstakademiet og har ført til konflikter på Filmskolen. Min holdning er klar. Vores kunstneriske uddannelser skal ikke gå universiteterne i bedene, men koncentrere sig om at uddanne kunstnere, der kan berige vores samfund med kunstneriske værker. Derfor har jeg startet en proces, der skal styrke fokus på det kunstneriske håndværk og ledelseskraften på alle de kunstneriske uddannelser. Med i disse overvejelser skal studerende, kunstnere og undervisere selvfølgelig tages med på råd. Overvejelserne vil dreje sig om at få etableret bestyrelser, der kan sikre, at vores kunstneriske uddannelser er forankret i det kunstneriske håndværk. Netop fordi vores kunstneriske uddannelser skal være praksisbaserede med den kunstneriske proces og indsigt i sin kerne. Akademisering af vores kunstneriske uddannelser er ikke vejen frem, forskningsbaserede uddannelser på universiteterne er fantastiske og flytter verden fremad; men stor kunst skaber det nok ikke. Har skrevet om dette i JP i dag, beklager den er bag betalingsmur – men dette er regeringens budskab. Vi vil gerne forsikre de kunstneriske miljøer i Danmark om, at det er kunsten, og skabelsen af kunstneriske værker, der er formålet med vores kunstneriske uddannelser. Fordi vi har brug for den kunstneriske proces og det kunstneriske udsagn om verden.
Opslaget henviser til en artikel på Jyllands-Posten: Kunst skal ikke være en skrivebordsøvelse.
Opslaget opnår 180 reaktioner, heraf 30 kommentarer. De fleste kommentarer undrer sig over, at Kulturministerens synspunkter ligger bag en betalingsmur. En del er glade for ministerens melding. En del mener at hun forfladiger diskussionen.
Foreningslivet
Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet skriver:
Foreningernes penge skal ikke havne i bankboksen! Det danske foreningsliv er en helt unik del af vores kultur. Her mødes vi på tværs af hver vores baggrund. Vi skaber stærke fællesskaber og oplevelser. Uanset om det er til fodbold, spejder, rollespil, teater eller korsang, så giver foreningslivet noget helt særligt til vores fællesskab og samfund. I mange år har jeg været aktiv og leder i foreningslivet. Og i de år, er det kun gået en vej. Flere regler. Mere papirarbejde. Flere udgifter til administration. Det går ikke. Det skal være nemt at være foreningsleder og foreningernes pengekasse skal ikke gå til administration og bankgebyrer. For det er ikke meningen, at man skal tjene penge på foreningslivet. Bankerne må tage deres samfundsansvar på sig, og holde udgifterne for foreningerne nede, så deres penge kan bruges på at skabe gode aktiviteter for deres medlemmer – og ikke skal gå til alt for høje gebyrer. Ligesom vi skal nedbringe mængden af papirer og regler fra kommuner og stat, der gør det besværligt at være forening. Det diskuterede vi i Folketinget i dag – og jeg er glad for at mærke, at det er noget vi er enige om på tværs af partierne. Glæder mig til at tage fat på arbejdet – sammen med foreningslivet og partierne – om hvordan vi skaber endnu bedre vilkår for Danmarks mange foreninger.
Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Næsten alle er enige i, at det skal være nemmere at være forening. En enkelt betvivler påstanden om, at bankerne tjener penge på foreningerne.
Stén Knuth fra Venstre har længe forfulgt denne sag:
Sammenhængskraften smuldrer i Danmark, Administrativt bøvl, regler, gebyrer er ved at tage livet af foreningsdanmark og alle vores frivillige. I Venstre, Danmarks Liberale Parti har vi de seneste 2 år sat dette på dagsorden i folketinget. Og heldigvis er der bred opbakning til at vi skal se på hvordan vi kan sikre, at foreningerne og de frivillige kan gøre det de er bedst til, nemlig at få Danmark med fællesskaber, som er kendetegnet for vort land. Ministeren har, efter spørgsmål, samråd, forslag, samtaler og naturligvis også i forlængelse af regeringens forståelsespapir, sat et arbejde i gang der skal se på GDPR og hvidvaskregler. Men Venstre stopper ikke her. Vi vil mase til foreningerne og de frivillige får bedre vilkår til deres arbejde.
Opslaget opnår 60 reaktioner.
Musicals i Fredericia
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er virkelig glad:
Musical er fedt! Derfor var det er så trist, da Fredericia Teater for godt et år siden gik konkurs. Både for musical i Danmark, for de mange kunstnere og for alle, der godt kan lide musical! Lige siden har jeg derfor kæmpet for at finde en måde, hvor Fredericia stadig kan være på verdenskortet som Danmarks musical-by. I dag er det lykkedes! Det er jeg super glad for! Fredericia Teater har ikke bare sat Fredericia på danmarkskortet, men musical-danmark på europakortet. Det handler ikke bare om selve teatret, men om hele den kultur og det liv, der er opstået omkring teatret. Derfor er er det godt, at vi nu har fundet en løsning, som giver mulighed for, at Fredericia Teater igen kan få §5-status, og jeg glæder mig til at følge de gode folk omkring det nye teater i Fredericia i de kommende mange år!
Opslaget opnår 400 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Opslaget vækker glæde. En del glæder sig ekstra meget, fordi der gives penge til Jylland. En del synes det er spild af skattekroner.
Kulturministeren er også tilfreds:
MUSICALTEATER. Nu kommer borgere igen til at kunne opleve musicals i Fredericia. I 2021-2024 vil det nye teater, Fredericia Musicalteater, få et statsligt udviklingstilskud på 8,7 mio. kr. årligt. Bag beslutningen står regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF , Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.
Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 10 kommentarer. Opslaget vækker lutter glæde.
Turismen bløder
Birgitte Bergmann fra Konservative skriver:
REGERINGEN SLOG BENENE VÆK UNDER HOVEDSTADENS TURISME ! Tallene fra 2020 viser desværre, at omsætningstabet for turismen er på 31 mia. heraf er de 28 mia. kr. i hovedstaden i 2020. Udover hele situationen med lukkede grænser, så slog regeringens tåbelig 6 dages regel benene væk under hovedstadens turismen. Heldigvis klarede kystturismen sig fint igennem 2020. Men vi kan ikke leve med kun den danske turismen – vi har hårdt brug for de internationale turister både når det gælder feriegæster og erhvervsturismen også her i Nordsjælland, som er en del af region hovedstaden. Der er brug for et særskilt fokus på hovedstads turismen ikke kun i 2020, men flere år frem. Det er et langt sejt træk, som der skal til. Og jeg savner, at regeringen hæve ambitionsniveauet og også kommer med en genåbningsplan. Vi skal have mere målrettet hjælp. Vi får brug for at se på hjælpepakker / støtte ordninger og hjælp til omstilling i turismeerhvervet – også efter en genåbning. Turisterne kommer ikke lige tilbage i samme omfang med det samme. Og der er mange arbejdspladser involveret i erhvervet 160.000 og tager vi oplevelsesindustrien med så er 280.000 jobs tilknyttet turisme og oplevelseserhvervene. Hvis ikke vi er med på startknappen, så løber andre hovedstæder i Europa langt hurtigere end os, når der åbnes op. Og i Nordsjælland er vi i den grad afhængige af den internationale ferie- og mødeturismes afledte effekter fra København. København har meget kapacitet på kongres og hoteldelen og de har været dygtige til at tiltrække store kongresser og begivenheder, som har en afsmittende effekt på hotellerne i Nordsjælland. Bella Centret har udvidet med 2000 m2. Så hele kapacitetsdele og attraktiviteten, som er opbygget gennem de sidste mange år, skulle vi nødigt mistet. Det skal have politisk opmærksomhed. Derfor er ministeren kaldt i samråd.
Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Ordførere efter syngende lussing til Københavns turismeindustri: Der skal bedre hjælp på bordet.
Opslaget opnår 46 reaktioner, heraf to kommentarer.
Opgør med Facebook
Kulturminister Joy Mogensen fra Socialdemokratiet skriver:
Facebook skal tage ansvar for den demokratiske samtale. En stor del af dagen i dag er for mig gået med at tale med journalister om, hvad det betyder, at Facebook har valgt at blokere for nyhedsdeling i Australien. Facebooks aktion kommer som reaktion på et australsk lovforslag, der skal få techgiganterne til at betale nyhedsmedier, når indhold fra dem bliver delt på deres platforme. Vi skal ikke lade os skræmme af aktionen. Men den er bekymrende og kalder på handling. Aktionen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens dominerende medievirksomheder. Det viser, at Facebook enten ikke forstår eller er ligeglade med nyhedsmediernes betydning i et demokratisk samfund. Som samfund er vi nødt til at sikre, at de mennesker, der producerer indhold – både journalistik og kulturprodukter – kan tjene på deres indhold. Men som teknologien har udviklet sig, er medier og kunstnere afhængige af techgiganternes platforme for at nå offentligheden. Det giver techgiganterne en dominerende stilling, og det betyder, at de skal reguleres. Det er ikke bare en konkurrence-problemstilling. Det er et demokratisk problem, fordi enkelte virksomheder, vi ikke har indsigt i, får en ekstrem magt over den offentlige samtale. Og det er et kulturpolitisk problem, fordi vores kulturelle identitet bliver afhængig af en digital infrastruktur, ingen i Danmark har nogen indflydelse på. Ligesom i Australien arbejder vi både i EU og herhjemme med at indføre yderligere regulering af techgiganterne. Omkring udgangen af marts fremsætter jeg et lovforslag, som skal sikre, at techgiganterne skal indgå aftaler med medierne, hvis de vil bruge deres indhold. Hvis medierne og techgiganterne ikke kan blive enige, kan techgiganterne ikke bruge mediernes indhold i fremtiden. Med den danske ordning går vi længere end det EU-direktiv, forslaget implementerer. Vi sikrer nemlig, at nyhedsmedierne kan forhandle i fællesskab i stedet for enkeltvis og dermed stå stærkere i forhold til techgiganterne. Hvis det ikke viser sig at være tilstrækkeligt, er jeg og regeringen indstillet på at se på, om vi kan styrke rettighedshaverne yderligere.
Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Nu tager kulturministeren afstand: »Man kan godt frygte, at Facebook bliver et hjemsted for sølvpapirshatte og konspirationsteorier«.
Opslaget opnår 180 reaktioner, heraf 80 kommentarer. Langt de fleste kommentarer er stærkt negative. Enkelte mener det er godt, at Mogensen går ind i diskussionen om techgiganterne.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 28. februar 2021.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.