Den kommende museumsstøtte

Så kom den længe ventede museumsreform. Her er indholdet i reformen.

Efter års tilløb er et bredt flertal i Folketinget nået til enighed om det kommende støttesystem for de statsanerkendte museer. Alle partier undtagen Alternativet er med i aftalen. Alternativet har ikke offentligt begrundet sit fravær og er desværre ikke vendt tilbage på flere henvendelser far Søndag Aften. Museumsreformen omfatter udelukkende de 95 såkaldt statsstøttede museer, ikke de museer som er statslige, fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Det hjalp helt sikkert på såvel enigheden i Folketinget, som opbakningen fra museerne og deres organisationer, at støtten til museerne øges med 75 mio. kr. fra de hidtidige ca. 490 millioner kr.

Betingelserne for at et museum kan opnå statsanerkendelse fastsættes til:

• mindst 10.000 besøgende årligt
• mindst en forskningsartikel hvert tredje år
• mindst 4 millioner kr. i andre indtægter end det statslige tilskud.
  (dog stilles lidt mindre krav til museer på små øer)

Betingelserne vurderes ud fra to-årigt perspektiv, så et museum ikke mister støtte på grund af af et enkelt uheldigt år.
Nye museer, som ønsker statsanerkendelse, kan først opnå dette i 2027.

Tre tilskudsgrupper

Den samlede tilskudsramme til museerne deles op i tre af hinanden uafhængige grupper:

• differentieret grundtilskud (64 procent af den samlede tilskudsramme)
• incitamentsbaseret tilskud (24 procent)
• politisk fordelt tilskud (12 procent)

Grundtilskuddet

Grundtilskuddet fordeles i fem kategorier, hvor det mindste tilskud bliver 1,5 million kr. og det største bliver 23 millioner kr.

• Kategori 1 omfatter 41 museer, som får 1,5 million kr. årligt i grundtilskud.
• Kategori 2 omfatter 27 museer, som får 2,5 millioner kr. årligt i grundtilskud.
• Kategori 3 omfatter 16 museer, som får 3,5 millioner kr. årligt i grundtilskud.
• Kategori 4 omfatter 6 museer, som får 10,5 millioner kr. årligt i grundtilskud.
• Kategori 5 omfatter 5 museer, som får 23 millioner kr. årligt i grundtilskud.

Af aftalen fremgår præcis hvilke museer, der er placeret i hvilke kategorier.

Placeringen af museer i kategorier er ifølge aftalen “baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil.” Kulturministeriet har dog ikke oplyst indholdet eller omfanget af dette faglige skøn, endsige i hvilket omfang dette har været genstand for politiske forhandlinger.

Den fremtidige indplacering i kategorier overlades til et kommende, politisk uafhængigt museumsnævn. Det bliver også dette nævn, som skal tage stilling til såvel nye museer, som til fratagelse af statsanerkendelse.

363 millioner kr. anvendes til grundtilskud. Dette kan fremtidigt blive påvirket af at der fx kommer flere statsanerkendte museer. I så fald reduceres de såkaldte incitamentsbaserede tilskud. Grundtilskuddene kan dog højst komme til at udgøre 70 procent af den samlede ramme.

Det fremgår helt entydigt af aftalen, at det laveste grundtilskud ikke kan blive lavere end 1,5 million kr. Fordelingen mellem de øvrige kategorier er derimod ikke fastlåst på samme måde. Det bliver så op til det kommende museumsnævn at vurdere, hvorvidt tilskudsbeløb og antal i hver kategori skal ændres.

Incitamenttilskud

De såkaldte incitamentstilskud fordeles ud fra fire parametre:

• besøgende (30 procent af tilskuddet, ca. 40 millioner kr.)
• besøgende børn og unge (30 procent af tilskuddet, ca. 40 millioner kr.)
• indtægter (30 procent af tilskuddet, ca. 40 millioner kr.)
• forskningspublikationer (10 procent af tilskuddet, ca. 14 millioner kr.)

Indenfor hvert parameter skal et museum være blandt den halvdel som scorer bedst, for at opnå tilskud. De fem procent som fx har flest besøgende får mest, næstmest får de næste fem procent og så videre. Det fremgår ikke af aftalen, hvordan fordelingen er mellem 5 procent-grupperne, altså hvor store tilskudshoppene er fra den ene fem procent-gruppe til den næste.

Incitamentstilskuddene er baseret på et treårigt gennemsnit og beregnes hvert år.

135 millioner kr. anvendes til incitamentstilskud.

Politisk tilskud

Endelig fastholder folketingets partier behovet for at selv fastsætte en del af støtten til museerne. 12 procent af den samlede ramme, 67 millioner kr., bliver en ren politisk forhandling, kaldet prioritetstilskud. Af aftalepartiernes begrundelser for at indgå aftalen, kan man fx læse, at Liberal Alliance har brugt forhandlingskapital på at sikre Faaborg Museum, Bornholms Museum og Naturama samt at Dansk Folkeparti har lagt vægt på at støtte Den Gamle By og Vejlemuseerne.

Planen er, at museumsreformen skal vedtages i folketinget efteråret 2024 og træde i kraft 1. januar 2025.

Museer der får et større tilskud end hidtil, vil få det nye tilskud fuldt indfaset allerede fra 2025. Museer, der mister tilskud, får reduktionen fordelt over fire år, så de først mærker den fulde reduktion i 2028.

Aftalepartierne skal revurdere reformen inden der er gået fire år. Fordelingen af prioritetstilskud skal evalueres efter fem år.