Halvvejs

Resultaterne er magre for den socialdemokratiske kulturminister. De fleste venter blot på en ny minister. Vi gør status efter to år.

CulturCommentar:

Der er nu højst to år til næste folketingsvalg. Den nuværende S-mindretalsregering er dermed mindst halvvejs i perioden. Derfor er det passende at gøre status over de første to år med en socialdemokratisk kulturminister siden Jytte Hilden forlod posten i 1996.

Den socialdemokratiske regering har gjort det til et særkende, at ville regere ud fra en udtalt politisk vilje. Man opfatter ikke sig selv som administratorer, selv om coronakrisen med al ønskelig tydelighed har vist, at man ikke slipper udenom at administrere staten.

Forståelsespapiret

Forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indholdt kun tre punkter med direkte kulturpolitisk relevans:

• afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv,
• udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge,
• styrke dansk public service.

Regeringen har endnu ikke fremlagt tanker om, hvordan man vil begrænse de bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv. Derimod har partiet Venstre været særdeles initiativrige på dette område, bl.a. med forslag om at små foreninger skal undtages fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen, og om etablering af én offentlig indgang for foreninger til arrangementsansøgninger. På dette punkt i forståelsespapiret forekommer regeringen aldeles fodslæbende i forhold til oppositionen.

Der er tilsyneladende intet gjort for at udbrede fritidspas til udsatte børn og unge.

Finanslovsaftalerne for både 2020 og 2021 har medført budgetforbedringer for virksomheden DR. Også dette har virket noget fodslæbende fra regeringens side, idet det er sket efter krav fra støttepartierne. Man kan heller ikke pr. automatik påstå, at øgede budgetter til DR nødvendigvis styrker dansk public service. Det afhænger naturligvis af, hvad midlerne konkret anvendes til. De forøgede midler til DR er også i stort omfang finansieret ved, at regeringen har valgt ikke at gennemføre public service-initiativer, som var indeholdt i VLAK-regeringens medieaftale med Dansk Folkeparti.

De fleste havde nok også opfattet, at det var underforstået i forståelsespapirets passus, at der skulle indgås en ny medieaftale. En sådan har regeringen også annonceret – og udskudt flere gange. Senest har man oplyst, at et udspil vil komme senere i 2021. Det bliver spændende at se, om der overhovedet vil være nye forhold i udspillet, som kan forklare de to års forsinkelse.

I forhold til forståelsespapiret, må man således konstatere, at regeringen ikke har nået ønskede resultater i løbet af de første to år.

Musikskolerne

I mangel på konkrete udmeldinger i forbindelse med tiltrædelsen, opfattede mange det første større interview med kulturministeren, i Politiken september 2019, som en programerklæring. Her var budskabet:

“Jeg vil gerne sætte det som et nationalt mål, at alle børn får muligheden for at spille et instrument.”

Musikskolerne blev derved markeret som det eneste konkrete politiske mål for ministeren. Siden har musikskolerne oplevet et fortsat fald i elevtal (se Søndag Aften arkiv). I finanslovsaftalen for 2021 indgår dog en ny pulje på 20 millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til musik- og kulturskoler. Midlerne skal anvendes til “en række modelforsøg”, “der giver flere børn og unge adgang til og lyst til deltagelse i kunstneriske aktiviteter som f.eks. musik, teater og billedkunst”. Efterfølgende skal forsøgene evalueres. Det har således ganske lange udsigter før ministeren kan se sit “nationale mål” opfyldt. Vi vover påstanden: når valgperioden er forbi, går der ikke flere i musikskole end da ministeren trådte til.

Ind kom corona

Meget vil kunne forklares med corona. Der er ingen tvivl om, at såvel ministeren som ministeriet har været hårdt spændt for med håndteringen af corona, såvel restriktioner som hjælpepakker og genåbning. På dette felt har kritikken af kulturministeren været usædvanligt hård. Dette er dog ikke et dansk særkende, kulturministre har haft det svært i andre lande (se Søndag Aften arkiv). I Danmark må man dog konstatere at ministeren var lang tid om at udtrykke, at hun forstod problemerne for institutioner og de mange typer beskæftigede på området.

Det har ført til midlertidig ansættelse af et stort antal ekstra medarbejdere, blot for at holde styr på de mange bureaukratiske problemer, corona har givet. Et åbent spørgsmål er, om ministeren kan se behov eller muligheder for at revurdere ministeriets ressort. Det er tydligt at mange forventer at ministeriet har erhvervsrettet indsigt og kompetence, hvilket ikke var tilfældet.

Ventetid

Når det går skidt, klæber problemer til den ansvarlige minister, uanset årsag. Derfor er der stadig mange, som uretfærdigt ser Mogensen som ansvarlig for lukningen af Radio24syv. Sjældent er en enkeltsag i den grad klæbet til en minister, som var bundet af tidligere beslutninger.

Andre ministerier har været i stand til at gennemføre omfattende reformer og større fremadrettede politiske aftaler – trods corona. Pandemien kan ikke forklare sendrægtigheden i politisk initiativkraft.

Halvvejs i perioden fremstår Joy Mogensen som en kulturminister med pæne skåltaler, men uden viden og vilje til udvikle en ny kulturpolitik. Langt de fleste aktører på området venter blot på den næste minister.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør