Balanceøvelser

Flytning af danseuddannelsen, bedre støtte til lokale medier og biblioteker i bymidter er nogle af kulturministerens forslag til bedre geografisk balance i kulturlivet.

Med regeringens udspil Tættere på er der igen lagt op til en debat om den geografiske balance i Danmark. På kulturområdet stilles tre forslag:

• flytning af uddannelser
• styrkelse af lokale medier
• biblioteker i bymidten

Spredning af uddannelser

På uddannelsesområdet indeholder regeringens udspil to konkrete forslag:

• udflytning af 30 studiepladser fra København til en ny musikuddannelse i Holstebro
• udflytning af Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser fra København til Holstebro. Også dette omfatter 30 studiepladser.

De 30 musikalske studiepladser er ikke defineret nærmere, ej heller, hvilke konkrete uddannelser, der skal afgive studiepladser.

Forslagene er udelukkende begrundet i et ønske om, at studerende skal kunne tage en kunstnerisk uddannelse “i hele landet”. Der er ikke offentliggjort nogen nærmere begrundelse for, hvorfor netop disse to uddannelser skal flyttes eller hvilke overvejelser dette indebærer i forhold til de skoler i København, som skal afgive uddannelsespladser.

Der synes at være bred enighed om, at såfremt man skal flytte kunstneriske skoler væk fra København, er Holstebro særdeles velvalgt. Byen har i forvejen et stærkt kreativt miljø og også det velrenommerede danseteater Black Box Theatre og Det Kgl. Teaters Balletskole. Indtil 2009 var også Peter Schaufuss-balletten hjemmehørende i Holstebro.

Tilbage til 2017

Senest de kunstneriske uddannelser var genstand for politisk interesse, var i 2017 da en kulturministeriel rapport med forslag til fremtidig organisering lagde op til sammenlægning af en række uddannelser. Det forslag blev hurtigt skudt ned (se Søndag Aften arkiv).

Diskussionen i 2017 kom i høj grad til at handle om uddannelsesinstitutionernes selvstyre og selvstændige identitet. Kun i ringe grad trængte udgangspunktet frem:

• at uddannelsesinstitutionerne lagde for få ressourcer i opbygning, udvikling og produktion af viden,
• havde for lidt fokus på kvalitetssikring,
• der var for lidt samarbejde mellem institutionerne,
• de statslige effektiviseringskrav kombineret med stærkere administrative krav,
• skolerne var for svage til at opnå ekstern finansiering,
• samt at for få færdiguddannede kom i arbejde.

Man må gå ud fra, at disse svagheder kommer til at blive forværrede ved nye, langt mindre kunstneriske uddannelser. Gennem en årrække har de kunstneriske uddannelser arbejdet på at opnå den kvalitetssikring, som sker med udgangspunkt i det såkaldte Bologna-samarbejde. Det er ret beset umuligt at forestille sig, at en danseuddannelse med 30 studiepladser, vil kunne opnå en sådan faglig og forskningsmæssig kvalitet.

Så sent som i 2018 nedlagde Scenekunstskolen sin afdeling i Odsherred, blandt andet for at sikre overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser. Scenekunstskolens strategi har gennem en årrække bestået i at styrke tværfagligheden, hvilket har indebåret et forstærket samarbejde mellem de mange forskellige dele af scenekunsten. Det er naturligt, at koreografer og dansere uddannes samme sted, men også at lyd, lys, scenografi og ledelse uddannes under samme tag. Disse samarbejdsmuligheder ønsker Kulturministeren nu at rive op.

Dansernes beskæftigelsesmuligheder må også indgå i overvejelserne. Langt størstedelen af det danske dansemarked er koncentreret i København. Dansere uddannes også – naturligt nok – til et internationalt jobmarked. Her er netværk alfa og omega i at finde nye jobs. Og de københavnske netværk er så meget stærkere, at Holstebro ikke giver megen mening.

Blandt de kunstneriske uddannelser er det netop de færdiguddannede fra Den Danske Scenekunstskole, som har sværest ved at finde jobs efter endt uddannelse. Det skyldes naturligvis det særlige jobmarked med tidsbegrænsede ansættelser, der præger scenekunstmarkedet. Måske skulle det politiske niveau interessere sig mere for at gøre det attraktivt at ansætte nyuddannede end at sprede uddannelsespladserne over hele landet.

Det er en selvfølge, at kulturministeren ønsker at følge regeringens politik ved at flytte uddannelser ud af København. Men forslaget om flytning af danseuddannelsen savner det faglige og uddannelsespolitiske belæg, der også gerne skulle være. Geografi kan ikke være det eneste kriterium for placering af en uddannelse. Det er påfaldende, at kulturministeren i sin retorik undlader at forholde sig til det konkrete uddannelsesmæssige, men blot opfatter kritikere som ignoranter i forhold til den vigtige diskussion om geografisk balance i hele landet. Ministeren risikerer et af de større selvmål med flytningen af danseuddannelsen.

Styrkelse af lokale medier

Efter to års mediepolitisk tavshed fra kulturministeren, kommer nu en konkret varsling om dele af indholdet i et kommende medieudspil. Der peges på tre elementer:

• tilskudssystemet skal ændres, så der flyttes penge fra landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier.
• etablering af en ny samarbejdsmodel for produktion af lokale nyheder, hvor samarbejdet kan involvere såvel DR som TV2-regionerne sammen med lokale og regionale nyhedsmedier.
• en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser fra 2022-2025.

Omprioritering af medietilskuddet fra landsdækkende medier til lokale medier har gennem flere år stået højt på de fleste politiske partiers ønskeliste. Dette indgik da også allerede som et af elementerne i den mediepolitiske aftale som blev indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2018. Man må således forvente en yderligere styrkelse af de lokale medier.

Åbning for egentligt samarbejde mellem DR (og TV2-regionerne) og lokale medier for at undgå såkaldte nyhedsørkener er en egentlig politisk nyhed. VLAK-regeringen var opsat på at holde vandtætte skotter mellem DR og øvrige mediehuse. Hvorvidt den foreslåede åbning blot er en bureaukratisk åbning eller også indeholder politiske krav til øget lokaldækning i DR, er uafklaret (se Søndag Aften-arkiv).

Allerede medieaftalen for 2019-2023 indgået mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti indeholdt en ny pulje med et årligt tilskud på 25 mio. kr. til distrikts- og ugeaviser. Denne pulje skulle være startet fra 2020, men blev stoppet, da den socialdemokratiske regering trådte til. Hvorvidt den nye tilskudsordning kommer til at ligne den tidligere aftalte er uvist, ligesom beløbsrammen er ukendt. Indtil videre er det eneste regeringen har opnået i forhold til styrkelse af de lokale medier en forsinkelse på mindst to år.

Regeringen har et antal gange udsat offentliggørelsen af sit medieudspil. Omtalen af det kommende medieudspil i regeringens samlede plan “Tættere på”, giver grund til at tro, at et medieudspil faktisk vil komme i år.

Biblioteker i bymidten

Regeringen afsætter 10 millioner kr. i hvert af årene 2023-2025 til medfinansiering af biblioteker i bymidter. Der kan både være tale om flytning af eksisterende bibliotek til en bymidte eller etablering af et nyt bibliotek. Ordningen gælder kun for byer (ikke kommuner) på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. Det nye bibliotek skal ifølge Kulturministeriet “bidrage til en levende bymidte og indgå i synergi med bymidtens øvrige funktioner”.

Begrebet bymidte er ikke præcist defineret. Danmarks Biblioteksforening nævner en række succesfulde flytninger af biblioteker til bymidter, fx Dokk1 i Aarhus og Kulturværftet i Helsingør. I begge tilfælde må man dog bemærke, at bibliotekerne faktisk rykkede længere væk fra den egentlige bymidte, men også var med til at udvide denne. Begrebet bymidte er reelt dynamisk og succeserne med nye biblioteker skyldes ikke den centrale placering i bymidter, men spektakulær indretning, udvidelser af bibliotekernes muligheder og nye samarbejdsprojekter.

Tanken om at styrke bibliotekerne og deres placering i de enkelte byer vil næppe møde kritik. Kulturministeriets tilskud kan dog kun anvendes til etablering og flytning. Den egentlige drift, inklusive nye huslejeudgifter, vil ikke blive støttet af kulturministeriet. For kommunerne vil det selvfølgelig være en god saltvandsindsprøjtning, at få et tilskud til flytning og etablering. Øgede driftsudgifter kan være en hæmsko, som stiller hårde krav til den lokale prioritering, i særlig grad, hvis øgede driftsomkostninger skal hentes på biblioteksbudgetterne.

Hvad med publikums adgang?

Det er værd at notere sig, at regeringens udspil til bedre geografisk balance i landet ikke forholder sig til den del af kulturlivet som retter sig mod publikum. Det må være regeringens opfattelse, at den nuværende fordeling af teatre, udstillingssteder, museer, spillesteder, orkestre og biografer ud over landet er passende. VLAK-regeringens og især Dansk Folkepartis fokus på publikums adgang og afstand til de kulturelle oplevelser er således ikke i fokus for regeringen.

Kun publikumsadgangen til bibliotekerne indgår i regeringens forslag. Men her handler det ikke om fordelingen af biblioteker på landsplan, men placeringen indenfor den enkelte kommune.

Regeringens udspil er nu åbent for forhandling med de øvrige politiske partier. Regeringens håb er naturligvis en bred politisk aftale. Indtil videre er det dog især støttepartierne, som har kritiseret elementer i udspillet.