Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ansvar for kulturen

        januar 9, 2023

      • Velkommen til SVM

        januar 9, 2023

    Aktuelt · Arkitektur og design · Biblioteker · Film · Finanslov · Idræt · Kunst og museer · Litteratur · Medier og internet · Musik · Politik · Teater og dans

    Finansloven for begyndere

    • september 6, 2021
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Har du også svært ved at hitte rede i tallene på finansloven. Her er Søndag Aftens guide til at forstå finansloven.

    Regeringens forslag til finanslov er det store årlige slagsmål om anvendelsen af de offentlige, statslige penge. Kulturministeriets del af den samlede finanslov udgør ca. 1,5 procent og er derved i afdelingen af mindre ministerier målt i udgiftsniveau. Kulturministeriets udgifter på 12 milliarder kr. i 2022 er dog større end ministerier som fx Energi, forsynings og klimaministeriet, Social- og ældreministeriet eller Sundhedsministeriet.

    Sammenligninger mellem ministeriernes udgiftsbehov er dog et meget simpelt grundlag. Sundhedsministeriet har fx ansvaret for lovgrundlaget for regionernes hospitalsdrift, som dog finansieres gennem Indenrigsministeriet.

    Kulturministeriets 12 milliarder kr. i 2022 er fordelt således:

    Kilde: Regeringens forslag til finanslov for 2022. Beregninger: Søndag Aften.

    Det økonomisk set vigtigste område er Radio og TV som, med udgifter på 4,3 milliarder kr. til især DR og TV2-regionerne, står for 36 procent af de samlede udgifter. Tidligere indgik udgifterne til DR og TV2-regionerne ikke i finansloven, da finansieringen skete gennem licensen. Licensen blev besluttet afskaffet i 2019 og har siden været gradvist udfaset. 2022 er det første år, hvor licensen er helt væk.

    2,8 milliarder kr. anvendes til såkaldt Skabende og udøvende virksomhed, svarende til 23 procent. Dette er for mange kernen i Kulturministeriet, idet det er her kunsten gemmer sig. Den direkte støtte til kunstnere, såvel de skabende som de udøvende, er konteret her.

    2,1 milliarder kr. anvendes til kulturarven, som består af museer, biblioteker og arkiver, svarende til 18 procent af Kulturministeriets samlede udgifter.

    0,7 milliard kr., svarende til 6 procent af udgifterne anvendes til folkeoplysning. Lidt mindre, 0,5 milliard kr., svarende til 4 procent af udgifterne anvendes til de kunstneriske uddannelser, som administrativt fungerer i Kulturministeriets regi. Arkitekt- og designuddannelserne blev for snart ti år siden overflyttet til Uddannelses- og forskningsministeriet.

    Der bruges også 0,5 milliard, 4 procent, til mindretal. Der er tale om mindretallene syd for den dansk-tyske grænse.

    Kulturministeriets fællesudgifter er en noget besynderlig samlebetegnelse for både rent administrative udgifter, departement og styrelser og for forskellige tilskudsordninger. Fællesudgifterne udgør 1,0 milliard kr., svarende til 8 procent af de samlede udgifter. Heraf udgør dagbladsstøtten 420 millioner kr., en række andre tilskud udgør 450 millioner kr..

    I den offentlige debat møder man ofte synspunktet, at Kulturministeriet bruger for meget på idræt. Idrætten er dog kun en lille del af Kulturministeriets andel af finansloven. I finanslovsforslaget for 2022 bruges 64 millioner kr. til idræt, svarende til 0,5 procent. Finansieringen af idrætten sker også gennem de årlige bevillinger af udlodningsmidler (tidligere tipspenge). I 2021 tildeltes idrætten 39 millioner kr. fra udlodningsmidlerne. Målt økonomisk har idrætten således ingen reel betydning i Kulturministeriet.

    Kunsten

    Kontoen Skabende og udøvende virksomhed er altså den centrale i tildeling af midler til kunsten.

    De 2,8 milliarder kr. som er afsat til kunsten i finanslovsforslaget for 2022 går mere eller mindre direkte til kunstnerne.

    Det vigtigste område er scenekunsten, som med 1,1 milliarder korner står for 40 procent af udgifterne til kunst.

    Udgifterne til Kunstneriske formål udgør 770 millioner korner, svarende til 28 procent.

    Kulturministeriet bruger 590 millioner kr. på at støtte film, svarende til 21 procent.

    Endelig anvendes 310 millioner kr. på støtte til musik, svarende til 11 procent af udgifterne til Skabende og udøvende virksomhed.

    Kilde: Regeringens forslag til finanslov for 2022. Beregninger: Søndag Aften.

    Scenekunsten

    Af de 1,1 milliarder kr. der i finanslovsforslaget for 2022 er afsat til scenekunsten, går det største enkeltbeløb til Det Kongelige Teater.

    Der er afsat 547 millioner kr. til Det Kongelige Teater i Finanslovsforslaget for 2022.

    Til en lang række enkeltteatre er samlet afsat 370 millioner kr. Dette omfatter især Det Københavnske Teatersamarbejde med 102 millioner kr., Aarhus Teater med 71 millioner kr., Odense Teater med 57 millioner kr., Aalborg Teater med 44 millioner kr, Den Jyske Opera med 39 millioner kr., Folketeatret med 23 millioner kr. samt Det Ny Teater med 11 millioner kr.

    Ovennævnte teatre (og en håndfuld mindre) fremgår direkte af finansloven.

    Til scenekunsten bevilliges desuden 107 millioner kr. til egnsteatre og små teatre. Dette er en indirekte støtte, idet midlerne bruges til at refundere en del af kommunernes udgifter til disse teatre. Her blander Folketinget sig således ikke i, hvilke teatre som opnår tilskud.

    Endelig er der afsat 68 millioner kr. til billetstøtte til publikum til teatre og 23 millioner kr. til børneteater.

    Ud over dette kommer det – noget forvirrende – at der i alt er afsat 104 millioner kr. til de to scenekunstudvalg under Statens Kunstfond (legatudvalget og projektstøtteudvalget).

    Finanslovens konto for scenekunst omfatter således ikke al scenekunst. Samlet kan man sige, at der er afsat 1.232 millioner kr. til scenekunst i de forskellige dele af finansloven.

    Musikken

    På finanslovsforslagets musikkonto er afsat 310 millioner kr. Her er det vigtigste landsdelsorkestrene som modtager i alt 154 millioner kr. i støtte. Til musikskolerne er afsat 88 millioner kr., til de rytmiske spillesteder 48 millioner kr., til Danmarks Underholdningsorkester 12 millioner kr. og endelig til Musikkens Hus i Nordjylland 5 millioner kr.

    Bortset fra tilskuddet til musikskolerne og de rytmiske spillesteder er de øvrige tilskud på musikområdet øremærkede til de konkrete institutioner i finansloven. Det er således en rent politisk beslutning, hvor meget tilskud der ydes til de enkelte orkestre.

    Også på musikkens område gælder, at den støtte, der giver fra udvalgene under Statens Kunstfond, konteres under kunstfonden. Her er i alt afsat 185 millioner kr. til musikformål, herunder 43 millioner kr. til de musikalske grundkurser.

    Samlet gives således knapt 500 millioner kr. til musikken på Kulturministeriets del af finansloven.

    Film

    På finansloven er afsat 585 millioner kr. til film. Dette dækker hovedsageligt støtte til produktion af film, 466 millioner kr.

    Til filminstituttet, DFI, er afsat 120 millioner kr. Ud over de administrative funktioner dækker dette alskens aktiviteter, som fx filmarkivet, Cinemateket, drift af streamingsites, lanceringsstøtte og meget andet.

    Også film støttes gennem Statens Kunstfond. Her er der dog kun et legatudvalg med 4 millioner kr. årligt.

    Samlet er der således tale om ca. 590 millioner kr. til film i finansloven.

    Kunstneriske formål

    De såkaldte Kunstneriske formål i finansloven dækker over en bred vifte af tilskud og institutioner. Der er en samlet bevilling på 767 millioner kr.

    De væsentlige enkeltposter er Statens Kunstfond med 473 millioner kr., biblioteksafgiften til (især) forfattere på 193 millioner kr., Statens Kunstfonds hædersydelser på 34 millioner kr., DVD-kompensation til rettighedshavere (en del af blankmedieordningen) på 23 millioner kr., udvikling af musik- og kulturskoler 20 millioner kr. (særlig pulje etableret for årene 2021 og 2022) samt Statens Værksteder for Kunst 7 millioner kr.

    De ofte omdiskuterede hædersydelser til kunstnere (tidligere benævnt livsvarige ydelser) udgør altså kun 34 millioner kr., svarende til 0,3 procent af Kulturministeriets samlede udgifter.

    Statens Kunstfond

    Fordelingen af bevillingen mellem de forskellige kunstarter i Statens Kunstfond er politisk fastsat. Fordelingen bygger primært på de bevillinger de forskellige områder fik inden fusionen til Statens Kunstfond i 2013.

    Samlet er der afsat 473 millioner kr. til Statens Kunstfond i finanslovsforslaget for 2022. De er fordelt således:

    Kilde: Regeringens forslag til finanslov for 2022. Beregninger: Søndag Aften.

    Indenfor de enkelte kunstarter er der armslængde, således at de enkelte faglige underudvalg i Statens Kunstfond har fuld råderet over midlerne ud fra de politisk angivne formål. Politikerne har således ikke indsigelsesmulighed i forhold til enkeltbevillinger.

    Kulturarven

    Kulturarven er der typisk også stor politisk bevågenhed om. Den samlede bevilling på 2,1 milliarder kr. er delt i tre formål:

    • Museer 1,1 milliarder kr.
    • Biblioteker 0,7 milliard kr.
    • Arkiver 0,2 milliard kr.

    På museumsområdet er den vigtigste post tilskud til statsanerkendte museer 405 millioner kr., Nationalmuseet 225 millioner kr. og Statens Museum for Kunst 83 millioner kr. I 2022 bruges desuden 77 millioner kr. til Vikingeskibsmuseet som anden del af en to-årig bevilling til et nyt museum.

    På biblioteksområdet er den entydigt vigtigste udgift Det Kongelige Bibliotek som koster 587 millioner kr. i 2022. Der er desuden afsat 92 millioner kr. til tilskud til biblioteker, først og fremmest centralbibliotekerne og endelig 54 millioner kr. til Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek). Folkebibliotekerne er i øvrigt finansieret af kommunerne.

    Arkiver er først og fremmest Rigsarkivet med en årlig udgift på 216 millioner kr. Dansk Sprognævn kontoføres også under arkiver med 13 millioner kr. årligt.

    • Tilbage Kulturpolitik fra oven
    • Næste Finanslovforslaget for 2022

      Læs også:

    • Kulturens årshjul for 2023 januar 9, 2023
    • Store teatre klarer sig bedst januar 9, 2023
    • Klimatosser på kunstmuseer december 5, 2022
    • Kulturpublikum er tilbage december 5, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Brasilien får igen et kulturministerium
      • Arkitekter samles i København
      • Bastebro
      • Store teatre klarer sig bedst
      • Kulturøkonomi for interesserede
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Finansloven for begyndere
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.