Finansloven for begyndere

Har du også svært ved at hitte rede i tallene på finansloven. Her er Søndag Aftens guide til at forstå finansloven.

Regeringens forslag til finanslov er det store årlige slagsmål om anvendelsen af de offentlige, statslige penge. Kulturministeriets del af den samlede finanslov udgør ca. 1,5 procent og er derved i afdelingen af mindre ministerier målt i udgiftsniveau. Kulturministeriets udgifter på 12 milliarder kr. i 2022 er dog større end ministerier som fx Energi, forsynings og klimaministeriet, Social- og ældreministeriet eller Sundhedsministeriet.

Sammenligninger mellem ministeriernes udgiftsbehov er dog et meget simpelt grundlag. Sundhedsministeriet har fx ansvaret for lovgrundlaget for regionernes hospitalsdrift, som dog finansieres gennem Indenrigsministeriet.

Kulturministeriets 12 milliarder kr. i 2022 er fordelt således:

Det økonomisk set vigtigste område er Radio og TV som, med udgifter på 4,3 milliarder kr. til især DR og TV2-regionerne, står for 36 procent af de samlede udgifter. Tidligere indgik udgifterne til DR og TV2-regionerne ikke i finansloven, da finansieringen skete gennem licensen. Licensen blev besluttet afskaffet i 2019 og har siden været gradvist udfaset. 2022 er det første år, hvor licensen er helt væk.

2,8 milliarder kr. anvendes til såkaldt Skabende og udøvende virksomhed, svarende til 23 procent. Dette er for mange kernen i Kulturministeriet, idet det er her kunsten gemmer sig. Den direkte støtte til kunstnere, såvel de skabende som de udøvende, er konteret her.

2,1 milliarder kr. anvendes til kulturarven, som består af museer, biblioteker og arkiver, svarende til 18 procent af Kulturministeriets samlede udgifter.

0,7 milliard kr., svarende til 6 procent af udgifterne anvendes til folkeoplysning. Lidt mindre, 0,5 milliard kr., svarende til 4 procent af udgifterne anvendes til de kunstneriske uddannelser, som administrativt fungerer i Kulturministeriets regi. Arkitekt- og designuddannelserne blev for snart ti år siden overflyttet til Uddannelses- og forskningsministeriet.

Der bruges også 0,5 milliard, 4 procent, til mindretal. Der er tale om mindretallene syd for den dansk-tyske grænse.

Kulturministeriets fællesudgifter er en noget besynderlig samlebetegnelse for både rent administrative udgifter, departement og styrelser og for forskellige tilskudsordninger. Fællesudgifterne udgør 1,0 milliard kr., svarende til 8 procent af de samlede udgifter. Heraf udgør dagbladsstøtten 420 millioner kr., en række andre tilskud udgør 450 millioner kr..

I den offentlige debat møder man ofte synspunktet, at Kulturministeriet bruger for meget på idræt. Idrætten er dog kun en lille del af Kulturministeriets andel af finansloven. I finanslovsforslaget for 2022 bruges 64 millioner kr. til idræt, svarende til 0,5 procent. Finansieringen af idrætten sker også gennem de årlige bevillinger af udlodningsmidler (tidligere tipspenge). I 2021 tildeltes idrætten 39 millioner kr. fra udlodningsmidlerne. Målt økonomisk har idrætten således ingen reel betydning i Kulturministeriet.

Kunsten

Kontoen Skabende og udøvende virksomhed er altså den centrale i tildeling af midler til kunsten.

De 2,8 milliarder kr. som er afsat til kunsten i finanslovsforslaget for 2022 går mere eller mindre direkte til kunstnerne.

Det vigtigste område er scenekunsten, som med 1,1 milliarder korner står for 40 procent af udgifterne til kunst.

Udgifterne til Kunstneriske formål udgør 770 millioner korner, svarende til 28 procent.

Kulturministeriet bruger 590 millioner kr. på at støtte film, svarende til 21 procent.

Endelig anvendes 310 millioner kr. på støtte til musik, svarende til 11 procent af udgifterne til Skabende og udøvende virksomhed.

Scenekunsten

Af de 1,1 milliarder kr. der i finanslovsforslaget for 2022 er afsat til scenekunsten, går det største enkeltbeløb til Det Kongelige Teater.

Der er afsat 547 millioner kr. til Det Kongelige Teater i Finanslovsforslaget for 2022.

Til en lang række enkeltteatre er samlet afsat 370 millioner kr. Dette omfatter især Det Københavnske Teatersamarbejde med 102 millioner kr., Aarhus Teater med 71 millioner kr., Odense Teater med 57 millioner kr., Aalborg Teater med 44 millioner kr, Den Jyske Opera med 39 millioner kr., Folketeatret med 23 millioner kr. samt Det Ny Teater med 11 millioner kr.

Ovennævnte teatre (og en håndfuld mindre) fremgår direkte af finansloven.

Til scenekunsten bevilliges desuden 107 millioner kr. til egnsteatre og små teatre. Dette er en indirekte støtte, idet midlerne bruges til at refundere en del af kommunernes udgifter til disse teatre. Her blander Folketinget sig således ikke i, hvilke teatre som opnår tilskud.

Endelig er der afsat 68 millioner kr. til billetstøtte til publikum til teatre og 23 millioner kr. til børneteater.

Ud over dette kommer det – noget forvirrende – at der i alt er afsat 104 millioner kr. til de to scenekunstudvalg under Statens Kunstfond (legatudvalget og projektstøtteudvalget).

Finanslovens konto for scenekunst omfatter således ikke al scenekunst. Samlet kan man sige, at der er afsat 1.232 millioner kr. til scenekunst i de forskellige dele af finansloven.

Musikken

På finanslovsforslagets musikkonto er afsat 310 millioner kr. Her er det vigtigste landsdelsorkestrene som modtager i alt 154 millioner kr. i støtte. Til musikskolerne er afsat 88 millioner kr., til de rytmiske spillesteder 48 millioner kr., til Danmarks Underholdningsorkester 12 millioner kr. og endelig til Musikkens Hus i Nordjylland 5 millioner kr.

Bortset fra tilskuddet til musikskolerne og de rytmiske spillesteder er de øvrige tilskud på musikområdet øremærkede til de konkrete institutioner i finansloven. Det er således en rent politisk beslutning, hvor meget tilskud der ydes til de enkelte orkestre.

Også på musikkens område gælder, at den støtte, der giver fra udvalgene under Statens Kunstfond, konteres under kunstfonden. Her er i alt afsat 185 millioner kr. til musikformål, herunder 43 millioner kr. til de musikalske grundkurser.

Samlet gives således knapt 500 millioner kr. til musikken på Kulturministeriets del af finansloven.

Film

På finansloven er afsat 585 millioner kr. til film. Dette dækker hovedsageligt støtte til produktion af film, 466 millioner kr.

Til filminstituttet, DFI, er afsat 120 millioner kr. Ud over de administrative funktioner dækker dette alskens aktiviteter, som fx filmarkivet, Cinemateket, drift af streamingsites, lanceringsstøtte og meget andet.

Også film støttes gennem Statens Kunstfond. Her er der dog kun et legatudvalg med 4 millioner kr. årligt.

Samlet er der således tale om ca. 590 millioner kr. til film i finansloven.

Kunstneriske formål

De såkaldte Kunstneriske formål i finansloven dækker over en bred vifte af tilskud og institutioner. Der er en samlet bevilling på 767 millioner kr.

De væsentlige enkeltposter er Statens Kunstfond med 473 millioner kr., biblioteksafgiften til (især) forfattere på 193 millioner kr., Statens Kunstfonds hædersydelser på 34 millioner kr., DVD-kompensation til rettighedshavere (en del af blankmedieordningen) på 23 millioner kr., udvikling af musik- og kulturskoler 20 millioner kr. (særlig pulje etableret for årene 2021 og 2022) samt Statens Værksteder for Kunst 7 millioner kr.

De ofte omdiskuterede hædersydelser til kunstnere (tidligere benævnt livsvarige ydelser) udgør altså kun 34 millioner kr., svarende til 0,3 procent af Kulturministeriets samlede udgifter.

Statens Kunstfond

Fordelingen af bevillingen mellem de forskellige kunstarter i Statens Kunstfond er politisk fastsat. Fordelingen bygger primært på de bevillinger de forskellige områder fik inden fusionen til Statens Kunstfond i 2013.

Samlet er der afsat 473 millioner kr. til Statens Kunstfond i finanslovsforslaget for 2022. De er fordelt således:

Indenfor de enkelte kunstarter er der armslængde, således at de enkelte faglige underudvalg i Statens Kunstfond har fuld råderet over midlerne ud fra de politisk angivne formål. Politikerne har således ikke indsigelsesmulighed i forhold til enkeltbevillinger.

Kulturarven

Kulturarven er der typisk også stor politisk bevågenhed om. Den samlede bevilling på 2,1 milliarder kr. er delt i tre formål:

• Museer 1,1 milliarder kr.
• Biblioteker 0,7 milliard kr.
• Arkiver 0,2 milliard kr.

På museumsområdet er den vigtigste post tilskud til statsanerkendte museer 405 millioner kr., Nationalmuseet 225 millioner kr. og Statens Museum for Kunst 83 millioner kr. I 2022 bruges desuden 77 millioner kr. til Vikingeskibsmuseet som anden del af en to-årig bevilling til et nyt museum.

På biblioteksområdet er den entydigt vigtigste udgift Det Kongelige Bibliotek som koster 587 millioner kr. i 2022. Der er desuden afsat 92 millioner kr. til tilskud til biblioteker, først og fremmest centralbibliotekerne og endelig 54 millioner kr. til Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek). Folkebibliotekerne er i øvrigt finansieret af kommunerne.

Arkiver er først og fremmest Rigsarkivet med en årlig udgift på 216 millioner kr. Dansk Sprognævn kontoføres også under arkiver med 13 millioner kr. årligt.