Finanslovforslaget for 2022

Lad gerne være, at finanslovsforslaget for 2022 ser kedeligt ud. Dette til trods: der lægges op til en del ændringer i forhold til finansloven for 2021.

Det klart mest afgørende element i finansloven for 2022 kan man slet ikke se af finanslovsforslaget: I hvilken grad vil staten fortsat kompensere kulturinstitutioner og kunstnere for manglende indtægter grundet covid-19? De mange puljer, som blev etableret i 2020 og 2021 til corona-hjælp, ophører senest med udgangen af 2021. I stedet har staten afsat en samlet reservepulje på 4 milliarder kr. til corona-hjælp gældende alle samfundsområder, herunder også kulturen.

Det helt afgørende bliver vurderingen af, hvornår kulturlivet er tilbage i normaltilstand, eller om der er varige økonomiske problemer for enkelte sektorer.

Få politiske initiativer

De største ændringer i finanslovsforslaget for 2022 i forhold til finansloven for 2021 består i initiativer, som allerede er aftalt mellem et flertal i Folketinget i forbindelse med større politiske initiativer.

Den uddannelsespolitiske delaftale af Tættere på indeholdt etablering af nye danse- og musikuddannelser i Holstebro (se Søndag Aften arkiv). Her forventes merudgifter på 19 millioner kr. i perioden 2023-2026. I forlængelse af samme udspil afsættes 30 millioner kr. i perioden 2023-2025 til etablering af Biblioteker i bymidter. I regeringens udspil Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling planlægges en samlet investering på 1 milliard kr. i årene 2022-2030 til forbedring af idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg.

Blandt disse initiativer indgår kun idrætsinvesteringen i finansloven for 2022.

Tech-giganterne

Regeringens markeringer af problemerne med tech-giganterne følges nu op af to initiativer på finansloven:

Filminstituttet får ansvaret for to nye initiativer:

• i 2022-2025 afsættes 1,5 millioner kr. årligt til etiske retningslinjer for digitalt indhold, målrettet børn og unge,
• i 2022-2025 afsættes 1,5 millioner kr. årligt til en mærkningsordning af digitalt indhold på sociale medier målrettet børn og unge.

Kulturarven

Den flerårige udvikling af en filial af Statens Museum for Kunst i Doverodde i Thy (se Søndag Aften arkiv) gøres nu permanent med en bevilling på 1,6 millioner kr. i 2022 stigende til 3,7 millioner kr. i 2025, hvorefter denne bevilling vil fortsætte.

Fra 2023 afsættes 1 million kr. årligt til Danevirke Museum i Sydslesvig.

I 2022 og 2023 afsættes 1 million kr. til Kattegatcentret.

Ligeledes i 2022 og 2023 afsættes 1,5 millioner kr. årligt til Danmarks Biblioteksforening til formidling af FN’s 17 verdensmål.

Blandt ovennævnte initiativer er kun et fåtal omfattet af finansloven for 2022. De samlede merudgifter til drift i 2022 udgør 7,1 millioner kr.
Dette er det laveste økonomiske niveau for nye initiativer på kulturministeriets område i mange år. Selv VLAK-regeringerne havde mere omfattende inititiativer (blandt andet betalt af de omdiskuterede omprioriteringsbidrag).

Det der ikke siges

Kulturministerens pressemeddelelse om finanslovsforslaget for 2022 indeholder en række nye initiativer som øger den samlede ramme til Kulturministeriet. Langt de fleste dog først fra 2023.

Kulturministeren undlader at fortælle, hvilke konti som beskæres i finanslovsforslaget for 2022. Her er et udpluk af disse:

• Færøsk talegenkender 0,0 million kr. (1,2 millioner kr. i 2021),
• 1001 fortællinger 0,0 million kr. (1,0 million kr. i 2021),
• Etablering af legepladser i statshaverne 0,5 million kr. (4,6 millioner kr. i 2021),
• Udviklingspulje til scenekunst 2,8 millioner kr. (6,1 million kr. i 2021). Tilskuddet til Aveny T mindskes med 1,0 million kr.,
• Forundersøgelse vedrørende formidling af kolonihistorie 0,0 million kr. (1,0 million kr. i 2021),
• Ordrupgaard, Himmelhaven 0,0 million kr. (5,0 millioner kr. i 2021),
• LGBTI-personer i idrætsforeninger 0,0 million kr. (0,9 million kr. i 2021).

Bortfald af de enkelte af disse puljer er ikke i sig selv et problem. Som hovedregel er bortfaldet baseret på tidligere politiske aftaler. Det illustrerer dog det bevillingspolitiske problem med såkaldte “skrænter” i finansloven, altså åremålsfastsatte puljer, som på et tidspunkt falder bort (se Søndag Aften arkiv).

Dette betyder, at Kulturministeriets samlede ramme mindskes med beløb svarende til disse “skrænter”. Såfremt forhandlingerne om finansloven fører til merbevillinger, vil disse ikke i sig selv være udtryk for en rammeforøgelse af finansloven for 2022 i forhold til finansloven for 2021.

Forhandlingerne

Regeringen har afsat en såkaldt forhandlingspulje på 1,2 milliarder kr. Puljen kan anvendes til alskens områder på finansloven. Regeringen har dog markeret, at man forventer at en del af puljen skal anvendes til de længe ventede medieforhandlinger. Det bliver således op til de partier regeringen indgår aftale med, hvilken ramme der afsættes til medieområdet – og hvilke merindtægter der kan findes, så forhandlingspuljen øges ud over 1,2 milliarder kr.

Et element i finansieringen af mediepuljen vil givetvis blive den kommende streamingafgift. Her skal man dog erindre, at beregningerne viser, at indtægterne fra denne pulje vil blive noget mindre, end den offentlige debat lader ane. De største streamingvirksomheder producerer allerede dansk indhold, som gør at afgiften kan blive ligegyldig for dem (se Søndag Aften arkiv).

Finanslovsforslaget for 2021 indeholdt en løst defineret pulje på 50 millioner kr. til kulturområdet. Det har man undladt i forslaget for 2022. Det betyder, at de forslag støttepartierne måtte have på kulturområdet skal finansieres gennem forhandlingspuljen og altså i direkte konkurrence med alle andre områder.

Finansloven for 2022 forventes færdigforhandlet sidst i november eller begyndelsen af december.