Udvid fradraget for sundhedsydelser til også at omfatte motion og foreningsliv.
Fremover skal kommercielle udbydere af undervisning opkræve moms for undervisningen. Det er konsekvensen af en EU-dom, som Skatteministeriet skal følge op ved at etablere en administrativ praksis for. Det kan fx handle om undervisning i musik, håndarbejde, madlavning. Det handler ikke om undervisning, som følger af almene hensyn, fx højskoler eller som følge af folkeoplysningsloven.
Et borgerforslag om at undlade momsopkrævningen har ført til diskussion i folketinget, borgerforslaget er nu henvist til udvalgsbehandling i Skatteudvalget. Forventningen er, at en momsopkrævning for undervisning vil give staten et merprovenu på 140 millioner kr.
Regeringens udgangspunkt er at følge EU-dommen relativt slavisk. En række af folketingets partier – på begge sider af regeringen – ønsker at undlade at implementere EU-dommen. Og i hvert fald at forsinke/forhindre den mest muligt.
Det skyldes først og fremmest sundhedshensyn. Undervisning i fx dans er godt for befolkningens almene sundhed. Selvfølgelig kammer kritikken af EU-dommen også over i en almen kritik af EU som sådan.
Enkelte leger med tanken om differentieret moms. Men skal der en skønne dag skabes enighed om differentieret moms, skal det givetvis være et økonomisk vigtigere område.
Kig til Sverige
I Sverige har man et såkaldt “Friskvårdsbidrag” – skattefri motion og helse. Systemet fungerer sådan, at den enkelte arbejdsgiver kan tilbyde sine ansatte (alle) at få et skattefradrag på op til 5.000 kr. om året. Fradraget dækker for en lang række motions- og helseaktiviteter. Den enkelte aktivitet må højst koste 1.000 kr. årligt. Har man et abonnement, må det gerne koste op til 5.000 kr.
Listen over godkendte aktiviteter er ganske omfattende: alskens sportsgrene og foreningsidræt, deltagelse i motionsløb, akupunktur, massage, golf, vinterbadning, bowling, cheerleading, dans, dykning, hypnose (for afslapning eller rygeafvænning), korsang på arbejdspladsen, ridning, sejlsport, stresshåndtering, minigolf og mange, mange flere typer aktiviteter. Senest tilkomne aktivitet er betaling for motionsapps.
Det svenske friskvårdsbidrag minder således på mange måder om de regler vi har i Danmark om fradrag for sundhedsydelser. I Sverige er ordningen dog langt mere omfattende. Dels er motion og sport langt vigtigere i Sverige, dels er det svenske system i højere grad rettet mod det almene velbefindende, hvor man i Danmark fx kun kan opnå fradrag til massage, hvis dette konkret er relateret til medarbejderens arbejdsfunktioner.
I Danmark dækker fradraget kun, hvis der er tale om motionsrum på den enkelte arbejdsplads. Det er naturligt nok kun relativt store arbejdspladser, som har sådanne muligheder.
Fradrag for motion og helse
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at man vil etablere et såkaldt kulturpas for unge. Det skal give adgang til en række forskellige – endnu ikke definerede – kulturaktiviteter. Typisk er fx teater- og koncertbilletter nævnt som forslag.
Spørgsmålet er, om ikke der vil være mere perspektiv i at udvide det danske system for fradrag af sundhedsydelser til at ligne det svenske og altså medtage en lang række fritids- og foreningsaktiviteter, motion og sundhed. Det er i hvert fald teknisk nemmere end at skabe et teknisk system for differentiering af momsen.
Hvad skal med – og hvad skal ikke med? Grænsedragning vil altid være et problem. Men det er allerede et uudtalt problem i borgerforslaget om undervisning, hvor man fremhæver undervisning med et vist sundhedsaspekt og ikke omtaler al den kommercielle undervisning som ingen sundhedsrelevans har.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
