Aktuelt · Medier og internet · Politik
Facebook i oktober: medieaftalens konsekvenser
Folketingets kulturordførere må have haft travlt med alt muligt andet end Facebook. I hvert fald var det den sløveste måned, siden Søndag Aften startede denne faste månedlige gennemgang.
I juni indgik et flertal i Folketinget en ny medieaftale. Nu skal enkelte elementer vedtages i tinget. Først kommer aftalen om støtte til regionale og lokale medier. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet går til tasterne mod dagbladenes reaktion:
STORE DAGBLADE FORSØGER AT STOPPE STØTTE TIL SMÅ DAGBLADE I PROVINSEN! De store dagblade forsøger nu med en klage til EU at stoppe en omfordeling af mediestøtten fra store dagblade til små dagblade i provinsen. En omfordeling de har kendt til siden 2017 og også selv bakket op om. Jeg må sige, at jeg er rystet over, at vores store dagblade i Danmark på den her måde sår mistillid til et stort flertal i Folketinget, der ønsker at ændre mediestøtten og jeg opfordrer dem til at trække klagen tilbage. Det her er ren obstruktion og kan betyde at udbetaling af støtten kan blive endnu mere forsinket. De store dagblade optræder totalt usolidarisk overfor deres mindre kolleger og er totalt respektløse overfor et stort folketingsflertals ønske om at styrke de lokale medier. Det er uforståeligt og uhyre pinligt.
Opslaget opnår ti reaktioner, og blot en enkelt, positiv, kommentar.
En økonomisk strid mellem Københavns kommune og DR får Katrine Daugaard fra Liberal Alliance til at skrive:
Nej DR! I har indgået en aftale, som risikerer at vælte hele DRs økonomi. Jeg mener, at DR’s tidligere bestyrelse har handlet stærkt uansvarligt ved at indgå en så amatøragtig aftale med Københavns kommune. Det er mig ufatteligt, at ingen sidenhen har stillet spørgsmål til en aftale som er indgået SÅ økonomisk uansvarligt. Ikke desto mindre kører sagen nu og vi må derfor afvente dommen. En ting er sikkert, LA lægger ikke mandater til, at staten skal komme DR til undsætning her.
Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf ti kommentarer. Nogle kommentarer ønsker at DR skal gå konkurs. En enkelt undrer sig over, at Liberal Alliance vil fastholde støtte til DR. Daugaard svarer, at det skal være væsentligt slankere.
I næste opslag skriver Daugaard:
Jeg har netop første behandlet 1.del af medieaftalen, hvor man ønsker at omfordele en masse millioner, fra de store medier til de små lokale og regionale medier. Vi har i Liberal Alliance den principielle holdning, at medierne står sig bedst med at være frie og økonomisk uafhængige af staten. Det er ikke sundt, at den institution som agerer demokratisk vagthund, skal fodres af magthaverne. Af denne grund synes vi ideelt set, at mediestøtten burde afvikles, selvom det ville kræve, at de rigtige kommercielle forhold er til stede. LA finder det i grunden positivt at omfordele støtte fra de store medier til de lokale og regionale men det bør ske på objektive kriterier og indenfor princippet om ligebehandling. Det foreliggende lovforslag lever efter Liberal Alliances opfattelse desværre ikke op til grundlæggende krav om at bygge på klare, objektive tildelingskriterier og transparens, ligesom vi finder det forkert, at man forfordeler ud fra beliggenhed i stedet for indhold. At dette er en farlig og ærgerlig vej at gå ned af, så vi med i særdeleshed med sagen om 24syv. Den seneste udvikling i medielandskabet viser med alt ønskelig tydelighed, at der er et marked for frie og økonomisk uafhængige medier. Brugerne er villige til at betale for deres medieforbrug. Vi må leve med, at der er techgiganter, som konkurrerer om brugernes tid – den udvikling kan vi ikke modvirke. Derimod kan vi hjælpe de danske private medier ved at sikre, at DR ikke skaber usund konkurrence. Techgiganterne har muligvis meget magt, men de overflødiggør jo ikke danske medier eller dansk journalistisk. Danske medier må retænke måden, de driver forretning på, og det synes jeg faktisk allerede, de er godt i gang med I 2022 blev der i alt givet 390 mio. kr. i mediestøtte. For JP/Politikens Hus steg omsætningen med 318 millioner kroner til 3,3 milliarder kroner. Koncernen har nu et overskud på 287 millioner kroner. Berlingske Media fik et driftsresultat på 72 millioner kr. og nåede en omsætning på 756 millioner kr. Begge koncerner fremhæver selv, at deres økonomiske fremgang skyldes et øget salg af digitale abonnementer og annoncesalg. Så kunne man måske synes at det var helt fair at omfordele nogle af de penge til lokal og regional journalistik? Men det samme gør sig gældende i en koncern i en anden del af landet. Nemlig ved Det Nordjyske Mediehus, som står bag over 25 regionale og lokale medier. De skabte i 2021 et overskud før skat på 72,4 mio. kr., og omsætningen steg til 672 mio. kr. Koncernen forklarer ligeledes, at væksten skyldes større digital udvikling og bedre annoncering. Altså kan det jo lade sig gøre. Jeg citerede, til stor provokation for Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, et af høringssvarene til dette lovforslag. ”JP/Politikens Hus finder, at mediestøtteordningen i dag reelt er overflødig, da store som små medier fint kan sammensætte rentable og attraktive forretningsplaner uden brug af statsstøtte, hvorfor det er mest oplagt at lukke de eksisterende støtteordninger helt. JP/Politikens Hus fremhæver, at såfremt der politisk er et ønske om at opretholde en støtteordning, så bør en sådan ordning alene se på indhold, hvor enhver der udgiver inden for sådanne typer, skal være berettiget til at søge støtte. Støtten bør derfor også have fokus på indholdet og ikke på afsenderen.” For ministeren mener ikke, at man kan have en kritisk holdning til mediestøtte og samtidig modtage støtte. Selvfølgelig kan man det! Det undre mig virkelig, at Ministeren ikke er det mindste nysgerrig på det faktum, at vi med opbakning fra store dele af de danske medier, faktisk kan bruge op imod 390 mio. kr. bedre, et andet sted. Hvorfor mon det?
Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf ti kommentarer. Nogle af kommentarerne er opklarende, andre udtrykker ønske om, at de sparede penge bør give skattesænkninger.
Og børn og unge
Nicoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet skriver:
K7 er et koncept, som prøver at få flere unge til at blive aktive brugere af vores kulturinstitutioner. En opgave som jeg mener er supervigtig. Lige nu har de to initiativer i gang. Det ene er K7 Week, som afholdes hvert år i uge 37, hvor unge mellem 18-27 år har gratis adgang til en lang række kulturinstitutioner i hele landet, det er primært museer men også teatre, operaer m.fl. I år lykkedes det at få 75.000 besøgende til at signe op til deres gratis kulturkort. Kortet blev hentet af 56.000 unge. Særligt relevant er det, at 94% af de unge fik mere lyst til at bruge kulturinstitutioner i fremtiden og så var 14 % af brugerne, hverken i arbejde eller under uddannelse, det svarer til 7840 unge. Det er en målgruppe som Regeringen særligt har fokus på og derfor er dette initiativ relevant at støtte, da de lykkedes med både at ramme den brede ungdom og de unge som står udenfor arbejdsmarkedet og uddannelse. Senest har de udviklet et nyt initiativ i samarbejde med Københavns Kommune, som hedder K7 Plus, som giver adgang til en række kulturinstitutioner i København for 69 kr om måneden. Denne ordning vil de på sigt gerne udbrede til hele landet, for at give en bredere mulighed for at deltage i kulturen hele året rundt. Kulturen er en af vores grundsten i samfundet, derfor er det supervigtigt at støtte initiativer som K7, der lykkedes med at give flere muligheden for at deltage i kulturen. Derfor håber jeg, at k7 vil blive prioriteret på finansloven.
Opslaget opnår 25 reaktioner, heraf kun en enkelt kommentar.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. oktober 2023.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.