Aktuelt · Clip · Kunst og museer
“Museum for befrielsen af Mariupol”
Ifølge The Art Newspaper har det russiske styre offentliggjort planer for åbning af et “Museum for befrielsen af Mariupol” til sommer. Ruslands kulturminister, Olga Lyubimova, har erklæret, at museet er “dedikeret til den moderne historie for Donbas og Nyrusland”. The Art Newspaper referer til et 28-siders dokument udarbejdet af det russiske kulturministerium, benævnt “Methodological Recommandations for Creating Exhibitions Dedicated to the History of the Special Military Operation in Museums of the Russian Federation”. I papiret anbefales at udstillinger skal vise, hvordan den russisk-talende befolkning i Donbas blev presset af Ukrainske styrker siden 2014, hvorfor russisk beskyttelse var nødvendig. Blandt de genstande, der skal udstilles, finder man våben med nazisymboler, torturinstrumenter, legetøj med blod og våben med tydelige tegn på Nato-ophav.
Museer er også politik.