Vil Danmark Haag-konventionen?

Haag-konventionen giver særlige redskaber til at beskytte kulturarven. Indtil videre har vi ikke benyttet os af muligheden for at mærke kulturarv med Blue Shield-emblemet.

Også i krig er der love og regler som skal overholdes af de krigsførende lande. Det kaldes for humanitær folkeret. Hvis et angribende land ødelægger kulturarv, takseres det som en strafbar krigsforbrydelse. Det følger af Haag-konventionen fra 1954, som Danmark tiltrådte i 2003.

I 2018 vedtog folketinget Loven om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, hvorved man tiltrådte den 2. tillægsprotokol til Haag-konventionen fra 1999. Loven giver en strafferamme på op til 12 år for at ødelægge kulturarv og – nok så væsentligt – forpligter landene til at udlevere lovovertrædere mellem lande som har tiltrådt konventionen. Både Rusland og Ukraine har ratificeret Haagkonventionen, Rusland har dog ikke ratificeret den 2. tillægsprotokol, som handler om udlevering af lovovertrædere.

Kulturarv defineres i denne sammenhæng som både bygninger, fx kirker, særlige arkitektoniske og historiske, arkæologiske og historiske steder, og som kunstværker, bøger, manuskripter og arkiver. Museer, biblioteker, arkiver og beskyttelsesrum med genstande er også omfattet. Særlige bymiljøer ses også som kulturarv.

Haag-konventionen forpligter også landene til at bekæmpe illegal handel med kulturgenstande, dette gælder også import og eksport af genstande.

Et blåt emblem

Indenfor Haag-konventionens rammer er det også muligt at afmærke væsentlige kulturarvssteder. Det er det såkaldte Blue Shield, hvor et særligt blåt emblem, et blåt skjold med to hvide trekanter, sættes op for at markere, at dette sted nyder særlig beskyttelse. Mangler der et Blue Shield-emblem, fritager det ikke en mulig angribende part for at beskytte kulturarven. Det anses derimod som en slags skærpende omstændighed, hvis en bygning med et Blue Shield-emblem angribes.

På mange måder kan Blue Shield sammenlignes med Røde Kors, blot for kulturarven. En angribende part må heller ikke uden videre angribe en ambulance, men er ambulancen markeret med Røde Kors’ logo, er det en skærpende omstændighed. 

Gotland: 57 Blue Shield-steder

For at sikre mod misbrug af Blue Shield er der en lidt bureaukratisk procedure. I Sverige ligger ansvaret for fx hos de enkelte länsstyrelser, men efter forskrifter fra Rigsantikvaren. Myndighederne har også et ansvar for at sikre, at Blue Shield ikke placeres klos op af militæranlæg. Blues Shield skal altså ikke kunne misbruges til at beskytte mod angreb på militære mål.

Man har – indtil nu forgæves – forsøgt at skabe politisk opmærksomhed om behovet for at få den danske stat til at iværksætte en mærkning med Blue Shield i Danmark.

I Sverige er Gotlands län længst fremme med arbejdet og har udvalgt 57 steder som skal nyde den særlige beskyttelse. Listen omfatter bl.a. fortidsminder, gravsteder, kirker, museer og middelalderhuse. Men også det gamle fiskeleje, Burs Tomtbod. På skiltene står “Kulturegendom skyddad enligt 1954 års Haagkonvention om skydd för kulturegendom i händelse av väpnad konflikt”.

At Gotland er først med dette i Sverige, skyldes nok øens udsatte nærhed til Rusland. Listen med Blue Shield-beskyttede steder på Gotland, kan måske også bruges som en alternativ turistguide, en slags Marguerite-rute. Foruden at det kan være oplysende for de som bor i lokalområdet at blive mindet om betydningen af fx den lokale kirke.

Og Danmark?

Med udgangspunkt i Haag-konventionens Blue Shield, er der i mange lande etableret NGO’er som forsøger at fremme forståelsen for Blue Shield. Det gælder også i Danmark, hvor museums-, biblioteks- og arkivorganisationer er gået sammen om arbejdet. I disse år er Blue Shield Danmark især optaget af at hjælpe med at sikre Ukraines kulturarv. Det handler fx om at sende materialer til de hårdest ramte områder, så kunstgenstande kan blive pakket forsvarligt ned. Blue Shield Danmark forsøger også at styrke indsatsen mod illegal handel med kunst. Organisationen har også særligt fokus på klimaændringernes konsekvenser for kulturarven. Man har – indtil nu forgæves – forsøgt at skabe politisk opmærksomhed om behovet for at få den danske stat til at iværksætte en mærkning med Blue Shield i Danmark.