Facebook i marts: Kvindelige skulpturer og kulturpas

Skal vi have flere skulpturer, som forestiller kvinder? Vil et kulturpas egentlig gøre gavn? Det var nogle af spørgsmålene i politikernes Facebookopslag i marts.

Kulturministeren benyttede kvindernes internationale kampdag til et forslag om flere skulpturer som forestiller kvinder i bybilledet. Mogens Jensen fra regeringspartneren, Socialdemokratiet, fulgte straks op:

LAD OS HYLDE FLERE KVINDER I DET OFFENTLIGE RUM! Statuer er vigtige, fordi de er en hyldest til forbilleder, som vi kan spejle os i, og som giver os en forståelse af vores fælles historie. Såvel kvinder som mænd fortjener at blive hyldet og anerkendt for de store bedrifter, som de har udrettet i danmarkshistorien. Men det er langt overvejende mænd som er hyldet indtil nu. Det laver vi nu om på.

Opslaget henviser til en artikel på dr.dk: Kvinder fra kunstens verden ser frem til at kunne spejle sig selv i flere statuer: ‘Jeg står på skuldrene af dem’.

Opslaget opnår 35 reaktioner.

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance var slet ikke lige så begejstret ved tanken:

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt mener, at det pludselig skal problematiseres, at unge kvinder har for få kvindelige skulpturer, at kigge på, i det offentlige rum. Det er et “problem” jeg aldrig selv har studset over. Jeg har som kvinde i øvrigt heller aldrig, følt mig begrænset af, ikke også at kunne se op til mænd!? At mange før mig, har kæmpet for ligestilling og lige adgang til uddannelse, er jeg dybt taknemmelig for. Det har nemlig være medvirkende til, at jeg selv har klaret mig gennem nåleøjet på musikkonservatoriet og haft masser af arbejde igennem 20 år i musikbranchen. Noget, som kulturministeren ellers gerne vil belære unge kvinder om, er en branche som er umulig at begå sig i, med mindre kvinder får en forlomme på spillestederne, eller politikerne sikre skævvridende kønsregnskaber i kulturbranchen. Som kvinde, har jeg heldigvis aldrig lidt af hverken offergørelse eller mindreværd. Måske derfor, har jeg ligeledes kastet mig ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende. Ja, jeg er endda lykkedes med, at blive valgt i Folketinget – helt uden forlomme, kvoter eller resultatlighed. Så kære kvinder. Lad være med at tro på den åndsbollede fortælling om, at i kun kan få opfyldt jeres drømme gennem kvoter og resultatlighed. Lad være med, at tro på den urigtige fortælling om, at du som kvinde kan pakke dine drømme og ambitioner bort, pga at der historisk set, ikke er sat lige så mange statuer op af kvinder som af mænd. Lad os holde fast i, at ligestilling og fokus på kvalifikationer og resultater, er i fokus, hvad enten vi vælger nogle til et job eller hylder dem med en statue i det offentlige rum.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Mange er enige med Daugaard. Enkelte mener, at det offentlige skal blande sig helt udenom kultur, hvilket Daugaard tydeligt afviser. Nogle mener, at man skal rette op på fortidens forglemmelser ved at øge antallet kvindelige skulpturer gennem en periode. Det ser Katrine Daugaard som omvendt diskrimination.

Vil et kulturpas hjælpe?

I et andet opslag skriver Katrine Daugaard:

Kultur er godt for meget, men jeg finder det temmelig naivt, at et Kulturpas skal hjælpe 43.000 udsatte unge i arbejde. Det er bestemt en kærlig tanke, at unde udsatte unge et kulturtilbud, der muligvis kan hjælpe dem ind i et fælleskab eller være et positivt islæt der gør, at de har lyst til at stå op om morgenen, men det er altså langt mere komplicerede sociale indsatser der skal til, for at ændre på, at så mange unge står uden for uddannelse eller arbejde. Derfor mener jeg, at det her er en forkert måde at bruge pengene på. Vi snakker om mennesker, som har svære udfordringer og som i forvejen, ja ofte i årevis, ikke har fået den rette hjælp og indsats. Kulturpasset, lugter i alt for stor grad af støtte til kulturlivet, frem for gode indsatser for denne gruppe unge.

Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf ti kommentarer. Opslaget deler vandene. De fleste er nok enige med Daugaard i at retorikken om kulturpasset kan forekomme naivt. Nogle mener dog også at Katrine Daugaards egen retorik bliver lovligt sort/hvid. Dialogen om dette bliver faktisk meningsfuld.

Udlevering af kulturskatte

Søren Espersen fra DanmarksDemokraterne skriver:

Jeg var lige i London, hvor jeg på British Museum så en del af den berømte Parthenon-frise, som grækerne gerne vil have retur ligesom den del, Nationalmuseet i Danmark har. Men regeringen siger nej til tilbagelevering – jeg siger Ja.

Opslaget opnår 20 reaktioner.

Cirkus for folket

Mogens Jensen vil brede den almindelige opfattelse af kulturarv ud:

CIRKUS OG BAKKESANGERINDER ER FOLKELIG KULTURARV SOM VI SKAL PASSE PÅ! Cirkus i Danmark er truet. Den sidste sangerindepavillion – Bakkens Hvile – har det meget svært! Vi overser let de dele af vores kulturarv, som ikke er så synlige i medierne eller har stærke kommunikationsplatforme og ofte er det vores fysiske kulturarv, som løber med opmærksomheden og ressourcerne. Cirkus og bakkesangerinderne er levende mennesker og levende kulturarv af i dag, der holder en hundredårig kultur i live til glæde for os allesammen. Socialdemokratiet ønsker at vi sammen bakker op om dem.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf syv kommentarer. Alle kommentarer er helt enige med Mogens Jensen.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. marts 2024.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.