98 forskellige arkitekturpolitikker

40 kommuner har vedtaget en arkitekturpolitik. Så mangler vi kun de sidste 58.

Først kom Vejle i 1997. Siden har yderligere 39 af landet 98 kommuner vedtaget en arkitekturpolitik. I Vejle så man samtidigt arkitekturpolitik i et æstetisk lys: at skabe en smukkere kommune.

Et kvart århundrede senere handler Odsherreds arkitekturpolitik fra 2023 om Identitet og historie, landskab og miljø og mennesker og samtalen. I Glostrup, også fra 2023, vil man “skabe en synergi mellem bevaring af byens kulturarv og integration af nye og bæredygtige designløsninger.” Det er bemærkelsesværdigt hvor forskelligt de enkelte kommuners arkitekturpolitik er formuleret. De er så afgjort ikke skåret over den samme læst. I dag kan man næppe forestille sig en arkitekturpolitik uden at ordet “bæredygtig” indgår. Man tænkte ikke i den retning i Vejle i 1997.

Se frem ikke bagud

Arbejdet med at få kommunerne til at udarbejde lokale arkitekturpolitikker er i de seneste år høj grad igangsat af Arkitektforeningen. Det bunder selvfølgelig i den debat der både er blandt arkitekter og blandt lægmænd om den konkrete virkelighed i det ganske land, hvor man tit både har set rædsler og rædselsfulde løsninger. Ofte uden at nogen egentlig kan begrunde, hvorfor et projekt endte som det gjorde.

Arkitektforeningens initiativ har den simple pædagogiske hensigt, at få kommuner og beslutningstagere til at tænke over, hvad de opfatter som kvalitet, hvilke værdier som er væsentlige i de fysiske rum og hvordan man formulerer ønsker og krav til de ændringer der skal ske i den enkelte kommune.

Det er politik

I mange kommuner er beslutningstagere blevet opmærksomme på, at der faktisk er et felt man kan have indflydelse på. Hvis man altså har en politik. Det er sådan set meningen med politik.

Arkitekturpolitikken kan være et væsentligt stærkere instrument end fx lokal- og kommuneplaner.  Lokalplaners bebyggelsesprocent er et matematisk udtryk for nogle muligheder, hvorimod arkitekturpolitikken kommer nærmere de værdier, man prioriterer i den enkelte kommune.

Der lægges op til at kommunerne skal arbejde “bystrategisk”, hvordan giver investeringer i byen mest kvalitet for borgerne. Der er næppe den store opmærksomhed om at der over hele landet sker store forandringer i de fysiske miljøer. Fabrikker nedlægges og områder skal få ny anvendelse, bycentre mister butikker og får dermed nye opgaver, den grønne omstilling kræver større biodiversitet, skoler slås sammen, hvorefter skoleveje ændres, nye omfartsveje ændrer trafikstrømme, nye generationer flytter ind i parcelhuskvarterer.

I mange kommuner er beslutningstagere blevet opmærksomme på, at der faktisk er et felt man kan have indflydelse på. Hvis man altså har en politik.

Der er ikke altid aktiv kommunal planlægning bag. Men kommunen har mulighed for at sætte retninger for, hvordan lokale fællesskaber skal udvikles, hvilke hensyn der skal tages ved nybyggerier eller hvordan færdsel på alle tider af døgnet og alle ugens dage kan ændres. 

Typisk for de mange lokale arkitekturpolitkker er, at de har udtalte strategier for forskellige former for borgerinddragelse. Arkitekturpolitikken ses åbenlyst ikke som et top-down-styringsinstrument, men som en del af en fælles forpligtelse – ud fra den store forskellighed der stadig er i alle kommuner.

De 40 kommuner

Nedenfor kan du se hvilke 40 kommuner som har vedtaget en arkitekturpolitik. I parentes angives det første år kommune har vedtaget en arkitekturpolitik. Enkelte kommuner har senere vedtaget en revideret arkitekturpolitik. De fleste kommuner har ikke sat udløbsdato på deres arkitekturpolitik, så man risikerer en vis forældelse. Det optimale må være at den enkelte kommune i det mindste genbesøger den eksisterende arkitekturpolitik i hver valgperiode.

• Albertslund (2000)
• Ballerup (2012)
• Bornholm (2012)
• Dragør (2017)
• Esbjerg (2013)
• Fredensborg (2020)
• Frederiksberg (2017)
• Furesø (2015)
• Faaborg-Midtfyn (2017)
• Gentofte (2000)
• Gladsaxe (2021)
• Glostrup (2023)
• Haderslev (2017)
• Helsingør (2022)
• Herning (2016)
• Hillerød (2020)
• Hjørring (2012)
• Holbæk (2023)
• Horsens (2021)
• Høje-Taastrup (2020)
• Hørsholm (2022)
• Kolding (2013)
• København (2016)
• Lyngby-Taarbæk (2023)
• Middelfart (2011)
• Odder (2017)
• Odense (2020)
• Odsherred (2023)
• Randers (2010)
• Rudersdal (2016)
• Rødovre (2008)
• Silkeborg (2020)
• Skive (2005)
• Stevns (2012)
• Svendborg (2008)
• Sønderborg (2021)
• Vejle (1997)
• Viborg (2015)
• Aalborg (2019)
• Aarhus (2022)