Facebook i april: DR fyldte 100 år

Virksomheden DR er fortsat det, der bedst skiller højre fra venstre side i folketingssalen.

En fødselsdag kan fejres på mange måder. Se blot på forskellen i opslagene fra Mogens Jensen fra Socialdemokratiet og Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Først Mogens Jensen:

TILLYKKE TIL DR MED DE 100 ÅR!🇩🇰🇩🇰🇩🇰 Når Danmarks Radio i dag fylder 100 år, markerer vi ikke bare en rund fødselsdag for en folkekær medieinstitution. Vi fejrer en af hjørnestenene i det danske demokrati og velfærdssamfund. Jeg vil gerne sige et stort og varmt tillykke til DR. Men mest af alt, skal der lyde en tak. Tak for 100 års nyheder, oplysning, fællesskab og kultur. Og tak for at være det samlingspunkt, vi som samfund har kunnet stole på og afspejle os i under både fredstid og krisetid. Selv voksede jeg op i 1960’erne og 70’erne, og jeg husker, hvordan DR’s programmer blev en fast del af min opvækst og var med til at forme min forståelse af verden. Og jeg er langt fra den eneste med den tilknytning til vores alle sammens kulturinstitution, både dengang og nu. For programmer som Matador, Kaj og Andrea og Borgen er mere end bare indhold. Det er viden, dannelse og fællesskab – på dansk, til os alle. I dag, et helt århundrede efter sin stiftelse, bør vi være stolte af, at DR stadig samler nationen – anset om det så er gennem TV Avisen eller Den Store Bagedyst. DR vurderes konsekvent som det mest troværdige medie i Danmark. Det er ikke uden grund. DR er nemlig ikke drevet af klik, algoritmer eller internationale profitinteresser, men derimod af en demokratisk forpligtelse til at oplyse, danne og samle danskerne. Og nej, DR har ikke været fejlfri. Dokumentaren Grønlands hvide guld var et alvorligt jok i spinaten, og DR’s egen erkendelse af dette er nødvendig og vigtig. Men lad os være ærlige: Hvilken medieinstitution – eller anden offentlig institution for den sags skyld – har ikke begået fejl på 100 år? Jeg er naturligvis åben over for de forandringer, der er nødvendige i DR i en omskiftelig tid. Men det må altid ske med det klare mål at styrke public service og sikre danskernes frie adgang til nyheder, debat, oplysning og kultur. DR har heldigvis evnen til at omstille sig med danskernes interesse for øje. Da DR første gang sendte lyd ud i æteren. var det meget få danskere, der overhovedet havde en radio. I dag 100 år efter når DR hver uge 93 procent af befolkningen gennem streamingtjenester, online nyheder og podcasts. DR har vist, at de ikke er en statsfodret dinosaur, men en dynamisk og levende institution, der følger med danskerne. Og det er netop derfor, vi har brug for DR i dag. Verden er blevet mere usikker. Autokratiske kræfter truer ikke kun med våben, men med misinformation. Fake news, kunstig intelligens og globale techgiganter underminerer vores evne til at skelne fakta fra fiktion. Vi ser en kamp om virkeligheden – og derfor har vi brug for medier, vi kan stole på. Vi skal ikke kun ruste op med kampfly og våben. Vi skal også opruste åndeligt. Et demokrati er ikke kun et spørgsmål om institutioner og grænser – det er et spørgsmål om fælles forståelse, sprog og engagement. Det gør vi ikke gennem markedslogik og kliktælling, men gennem stærke, uafhængige public service-medier. Derfor rammer det helt ved siden af, når Liberal Alliance ønsker at skære DR’s finansiering. Det er ikke bare en dårlig idé. Det er decideret farligt at overlade oplysning og kultur til mediemoguler som Elon Musk og Rubert Murdoch. DR er nemlig for folket og demokratiet. Med programmer fra P1 Morgen og Deadline til Ramasjang og Kender Du Typen. Med dramaer, dokumentarer og nyheder, der rækker ud til alle. DR er vores samlingssted. Og det skal vi holde fast i. Netop nu, hvor det Kgl. Bibliotek åbner adgangen til DR’s arkiver, får vi et unikt indblik i 100 års dansk mediehistorie. Det vil for mange af os være som at åbne en gammel kasse fra loftet fyldt med ren nostalgi. Men det her er også danskernes kulturhistorie og fælles hukommelse, som vi må holde fast i, i en tid, hvor verden forandrer sig i rekordfart. DR er med til at styrke vores kulturelle modstandskraft og agere som et bolværk mod manipulation og splittelse. DR har løftet den rolle i 100 år. Og jeg ser i dag en institution, der er klar til at tage 100 år mere med de forandringer det også vil indebære.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 20 kommentarer. En enkelt skriver at han elsker DR. Samtlige (!) andre kommentarer er voldsomt kritiske til DR.

Og så Katrine Daugaard fra Liberal Alliance:

DR fylder 100 år i dag… Tusind tak for de mange dejlige stunder gennem årene. Men jeg synes, du er blevet lidt gammel og træt på det seneste. Måske er det på tide med en frisk start – for både jer og for dansk public service? For selv med et årligt budget på knap 4 mia. kr. og flere tusinde fuldtidsansatte er: • jeres output sørgeligt undervældende • jeres organisation utidssvarende • jeres vilje til at løfte dansk public service sørgeligt ringe • jeres tendens til at politisere og sjuske med egenhistorier uden sidestykke Derfor mener vi, det er på tide, at I bliver sat fri til at gøre det, I er bedst til: levere kommercielt indhold som Den store bagedyst, Gift ved første blik og andre klassikere til de danskere, der har lyst til at betale for det. For både I og vi ved jo godt, at der i praksis ikke sendes noget på DR1 – som i 2022 kostede danskerne halvanden milliard kroner – som ikke lige så godt kunne være blevet sendt på kommercielle kanaler. Til gengæld mener vi, at tiden er inde til at gentænke dansk public service og se på det med friske øjne. Som både dagbladene hver dag viser, og som TV 2 og Radio24syv også har demonstreret, har vi et væld af kompetente aktører på det danske mediemarked, der leverer public service, nyheder, dokumentarer og journalistik, som er fuldt på højde med – og ofte bedre end – Danmarks Radio. Kort sagt: Vi synes, det er på tide at sætte dansk public service frit og skabe et DR fri for politiske agendaer og offentligt pengespild – som borgerne frit kan vælge til eller fra, alt efter ønske.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 15 kommentarer. De fleste kommentarer bakker op om Katrine Daugaards holdning. Nogle mener dog at DR helt skal lukkes, enkelte andre at den nuværende model skal fortsætte. Grundtonen er, at DR er ræverødt.

I næste opslag skriver Katrine Daugaard direkte til den afgående generaldirektør:

Kære Maria. Det er da bestemt ikke kun én dokumentar der gør, at riiiiigtig mange danskere mener at DR ikke er 3,7mia kr årligt værd. For udover at være ekstremt dyre, kommercielle og konkurrence forvridende, ja så ER det journalistiske niveau ofte politiseret og for lavt. For det er jo ikke kun Det hvide guld der gik galt. Det gælder f.eks. også Forfulgt af politiet, Spies dokumentaren, Hvis grise kunne tale og dokumentaren hvor vi lærte at absurd rige danskere også flyver i privatfly samt at disse udleder CO2. Det er jo ikke DRs dokumentarer der på det sidste har været sat dagsordnen. Ikke positivt i hvert fald. Det har derimod TV2, som med virkelig godt public service i form af Den sorte svane, Balladen om kolonihaven og Naboen fra helvede virkelig har formået at sætte dagsordenen. Hvordan i alverden det kunne lykkedes jer at give Mikael Bertelsen’s Det sidste ord væk til TV2, må også have været en brøler af de HELT store. Lad os lade danskerne selv bestemme om de vil betale for DR’s kommercielle indhold og lad os udlicitere public service opgaverne, så ALLE kan byde ind.

Opslaget opnår 20 reaktioner.

Kulturarven

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne skriver om folkehøringen om det særligt danske:

VI HAR BRUG FOR AT HØRE DIN STEMME. Kort før jul startede jeg en vigtig debat og folkehøring. For i alt for mange år har danskhed været en politisk varm kartoffel på Christiansborg. Men aldrig før har danskerne selv fået lov at pege på det, vi skal huske, værne om – og give videre. Sammen med Ghita Nørby og Søren Ryge – som tilsammen har over 150 års levet erfaring med den danske kultur – og med kyndig hjælp fra Det Kongelige Bibliotek har vi nu kogt mere end 10.000 forslag ned til 20 stærke bud på, hvad der kunne blive Danmarks næste bidrag til Unescos liste over levende kulturarv. Et helt umuligt valg – men nu er vi landet, og afstemningen er åbnet. Det er en helt særlig anledning til at tage snakken. Ikke bare ved påskebordet – men også med børnene. For de vokser op i en tid, hvor værdier og fællesskab er under pres – og hvor kultur betyder mere end nogensinde. Hvad skal vi give videre? Hvad gør Danmark til noget helt særligt? Hvad skal vi passe ekstra meget på? Er det pølsevognen og det helt særlige sprog? Er det vores folkehøjskoler og fællessangen? Er det tillidssamfundet – hvor jordbærboder er ubemandede, og babyer trygt kan sove i trygt i barnevogne foran caféer? Og tænk, hvis vi kunne få UNESCOs stempel på, at håndbold er noget helt særligt dansk? Klik ind på kulturministeriets hjemmeside og afgiv din stemme. For kultur betyder noget. Og næste generation fortjener at vokse op i et land, hvor vi værner om de danske traditioner.

Opslaget opnår 250 reaktioner, heraf 70 kommentarer. Der er samstemmende glæde over initiativet og mange forskellige begrundelser for mange forskellige forslag.

I et andet opslag viser ministeren, at han også har følelser:

Jeg er rasende! Flere tusind år gammel kulturarv er netop blevet udsat for hærværk. En gravhøj, som har stået uberørt hen i 3000 år, er blevet smadret af nogle underfrankerede tåber, som har gravet et kæmpe hul i den. Det er skandaløst, at nogen kan finde på at gøre sådan noget mod en gravhøj, der fortæller vores fælles historie. En jættestue i Roskilde er også ramt. Den er blevet malet til med graffiti relateret til en større dansk fodboldklub. Jeg vil gerne takke politiet for at være hurtige på stedet og de lokale museer for allerede at være i gang med restaureringsarbejdet.

Opslaget opnår 1.050 reaktioner, heraf 160 kommentarer. Kommentarerne er helt enige med ministeren. Nogle enkelte provokeres dog af hans sprogbrug (hvilket nok også var hensigten).

Socialdemokratiet vil det folkelige

Mogens Jensen har tre vidt forskellige opslag, som hver især viser en tilknytning til det brede, folkelige kulturliv: Først om foreningslivet:

FANTASTISKE FORENINGS-DANMARK
For tredje år i træk stiger medlemstallet i Danmarks to store idrætsorganisationer DIF og DGI, som nu samlet har 2.484.217 medlemmer.
Det er en utrolig dejlig nyhed og viser at forenings-danmark har stor styrke og at danskerne ikke bare vil sidde bag skærmene men ud og virke i fællesskab! Dejligt!

Opslaget opnår 70 reaktioner, heraf ti kommentarer. Kommentarerne interesserer sig ikke for opslagets indhold.

Næste opslag handler om støtte til cirkus:

Vi sikrede sidste år en økonomisk håndsrækning til de danske cirkus’er.
Det er der stadig behov for så denne folkelige kulturform stadig kan opleves i hele Danmark.

Opslaget opnår 20 reaktioner, heraf fem kommentarer.

I det sidste opslag lægger Jensen op til kommunalvalget til november

Kulturen skal på dagsordenen i den kommunale valgkamp. Det har Jens Nielsen og jeg skrevet om i Kulturmonitor…

Opslaget henviser til en artikel på Kulturmonitor: Kære kommunalpolitikere, sæt kulturen på valgplakaten.

Opslaget opnår reaktioner, heraf 15 kommentarer. En enkelt – formanden for Danmarks Biblioteksforening – beder Mogens Jensen huske folkebibliotekerne.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. april 2025.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.