Grønt fokus: Arkitekturen skal tænke bæredygtigt

Ekspertgruppen viser nye veje til en dansk arkitekturpolitik. Men hvem vil føre fanen videre?

Arkitekturen skal baseres på bæredygtige løsninger, der skal være plads til naturen i byerne, eksisterende bygninger skal transformeres, materialerne skal genbruges og boligerne skal være mangfoldige. Det er nogle af elementerne i den hvidbog, som en ekspertgruppe nedsat af kulturministeren er nået frem til.

De står i skarp modsætning til den arkitekturpolitik, regeringen fremlagde i 2014, Mennesker i centrum. Dengang handlede det om menneskers møde med arkitekturen, borgerinddragelse og arkitekturens værdiskabelse. Bæredygtighed og grøn omstilling var også et element, men langt nede på listen.

I 2014-arkitekturpolitkken indgik ord som natur, cirkulær eller skønhed slet ikke. Det vidner om, at både arkitekturen og den offentlige samtale om denne ændres over tid.

2014-politikken lagde op til tre konkrete initiativer:

• Tværministeriel koordinering (hvor blev den mon af?)
• En årlig konference (hvor mange blev det til?)
• Arkitekturprisen ”Mennesker i centrum” (blev den uddelt mere end en gang?)

Den aktuelle ekspertgruppe har udarbejdet to dokumenter, en såkaldt hvidbog, National Arkitekturpolitik: Attraktive og ansvarlige rammer for liv, som beskriver otte dogmer for fremtidens arkitektur og et kortere Anbefalingskatalog til arkitektur med mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle.

Udfordringer og dogmer

Hvidbogen beskriver ni centrale udfordringer for arkitekturen i Danmark:

• For lidt arkitektonisk kvalitet.
• Mangel på bæredygtige løsninger.
• Manglende forbindelse til naturen i det byggede miljø.
• Bymidter uden liv.
• Tomme huse uden plan.
• Det åbne land er under pres.
• Boliger bruger for mange ressourcer.
• Social segregation i boligområder.
• Der er større potentiale i almene boliger.

Det fører til Hvidbogens otte dogmer for den fremtidige arkitekturpolitik:

• Prioriter omhu og skønhed: Arkitektur skal skabes med omhu for at give kvalitet, der er holdbar, brugbar og skøn.
• Vedligehold, renover og transformer: Eksisterende bygninger skal vedligeholdes og transformeres for at mindske ressourceforbruget.
• Byg cirkulært: Materialer skal genbruges og genanvendes for at minimere affald og ressourceudnyttelse.
• Skab plads til natur i byerne: Integrer natur i byrum for at øge biodiversiteten og forbedre livskvaliteten.
• Styrk helhedsorienteret arealplanlægning: Planlæg arealanvendelse med fokus på sammenhængende naturarealer og skånsom placering af bygninger.
• Dyrk lokale værdier og kulturarv: Bevar og fremhæv lokale særpræg og kulturarv i arkitekturen.
• Skab mangfoldige boligtyper: Skab boliger, der imødekommer forskellige behov og fremmer social inklusion.
• Prioriter ny, forpligtende koordinering: Fremme samarbejde på tværs af sektorer og niveauer for at sikre en sammenhængende arkitekturpolitik.

Ekspertgruppen anbefaler i Hvidbogen, at beslutningstagere og branchen lægger disse dogmer til grund for den kommende planlægning.

Anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger er mere konkrete. De fokuserer på mindre ressourceforbrug, mere plads til naturen og høj kvalitet for alle. Kataloget er rettet mod statslig lovgivning, myndigheders politikker og praksisser samt branchen som sådan.

Spørgsmålet er, hvordan man kan sikre, at Ekspertgruppens anbefalinger ikke blot arkiveres.

Lovgivningen

Ekspertgruppen foreslår ikke konkrete lovændringer. Man nøjes med nogle klare opfordringer til lovgiverne.

• Byggelov og bygningsreglement skal revideres for at fremme transformation og renovering: Fremme renovering frem for nedrivning.
• Byggelov og bygningsreglement skal understøtte brug af bæredygtige byggematerialer: Øge brugen af genanvendte og biogene materialer.
• Skab bedre overensstemmelse mellem byggelov og planlov: Sikre at lovgivningen understøtter ekspertgruppens otte dogmer.
• Styrk Universelt Design i alle løsninger: Fremme universelt design for at sikre tilgængelighed for alle.

Stat, regioner og kommuner

Det er i høj grad de offentlige myndigheder, som skal gennemføre en ændret arkitekturpolitik i praksis. Til dem er anbefalingerne:

• Styrk de levedygtige landsbyer: Fastholde og udvikle puljen til landsbyfornyelse.
• Skab mulighed for grøn transformation af udtjente industri- og erhvervsområder: Etablere forsøgsordninger for bæredygtig omdannelse.
• Understøt varieret boligudbud og blandede boligformer: Fremme forskellige boligformer som byggefællesskaber. En planlovsændring kan hjælpe på dette.
• Frem gode almene løsninger: Gøre rammerne for alment byggeri mere fleksible.
• Styrk strategisk forskningsindsats i bæredygtigt byggeri og ny æstetik: Afsætte midler til forskning i bæredygtige materialer og æstetik.
• Indtænk arkitektoniske løsninger fra start: Integrere arkitektur tidligt i planlægningsprocessen.
• Skab balance mellem energieffektivitet og bygningskvaliteter: Sikre kvalitet og arkitektur i energirenoveringer.
• Frem det offentlige byggeris arkitektoniske kvalitet: Prioritere arkitektur i offentlige byggeprojekter.
• Øg efterspørgslen på arkitektonisk kvalitet i udbud og styrk vækstlaget: Understøtte arkitektonisk kvalitet i udbud og mindre virksomheder.
• Etabler forpligtende kommunalt samarbejde: Fremme samarbejde på tværs af kommuner.

Direkte til kommunerne anbefaler man:

• Styrk de kommunale arkitekturpolitikker: Udvikle og implementere arkitekturpolitikker.
• Frem natur samt det blå og grønne i byerne: Prioritere grønne områder og natur i byerne.
• Prioriter bymidte frem for periferi: Fokusere udvikling på bymidten.
• Styrk borgerinddragelse i udviklingen af arkitektur: Involvere borgere i arkitekturprojekter.
• Udvikle byer med udgangspunkt i lokale værdier og styrker: Bevare og fremme lokale særpræg.
• Skab ny kultur for værdisætning: Fremme en kultur, der værdsætter arkitektur.

Branchen

Til branchen er anbefalingerne:

• Styrk efter- og videreuddannelse til arkitekter og byplanlæggere: Opkvalificere fagfolk inden for bæredygtighed.
• Styrk undervisningen i arkitektur og håndværk: Integrere arkitektur og håndværk i uddannelserne.
• Styrk det internationale samarbejde, vidensdeling og erfaring: Udveksle viden og erfaringer internationalt.
• Styrk en levende arkitekturdebat: Fremme debat om arkitektur og bæredygtighed.

Svagheden ved de mange anbefalinger er, at de ikke i sig selv forpligter andre end ekspertgruppen. Kulturministeren har naturligvis udtalt sig positivt om rapporten og udtalt, ”Jeg vil, sammen med ministeren for byer og landdistrikter og social- og boligministeren, hurtigst muligt invitere kommuner og branche til en drøftelse af rammerne for fremtidens arkitektur”.

De politiske konsekvenser af 2014-arkitekturpolitikken var bestemt til at overse. Spørgsmålet er, hvordan man kan sikre, at Ekspertgruppens anbefalinger ikke blot arkiveres.