Færdigt arbejde

To år efter etableringen af SVM-regeringen kan man konstatere, at regeringsprogrammet er udtømt.

I realiteternes verden er det som fylder mindst i såvel kulturministerens og kulturministeriets hverdag, det regeringsprogram man arbejder ud fra. Nye sager, de daglige problemer, pludselige redningsaktioner eller spørgsmål fra folketinget fylder det meste. Og det er det, ministeren måles på.

Alligevel skal en regering arbejde ud fra sin egen dagsorden og det regeringsprogram man aftalte.

Efter to år med SVM-regeringen kan man konstatere, at regeringen har opfyldt sit program. Det kan selvfølgelig skyldes, at programmet ikke indeholder vanskeligheder. På kulturområdet har mange regeringsprogrammer gennem årene indeholdt selvfølgeligheder som fx at der skulle indgås en ny aftale for Det Kongelige Teater. Det bliver der jo hvert fjerde år. Det bliver først vanskeligt, hvis et regeringsprogram indeholder nye retninger for sådanne aftaler.

SVM’s regeringsprogram, Ansvar for Danmark, var stort set befriet for selvfølgeligheder, men havde dog enkelte tomme formuleringer som “Regeringen vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder.”

Først og fremmest lå der mange reelle opgaver i programmet.

Kulturredegørelse

Ifølge programmet ville man “Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet”.

I maj 2023 fremlagde regeringen en kulturpolitisk redegørelse. Det havde mest karakter af at være et statuspapir, som gav overblik over forholdene på mange kulturfelter og rejste enkelte problemstillinger til videre diskussion. Det er et spørgsmål om øjnene der læser, hvorvidt redegørelsen kan kaldes “ambitiøs”. Oplevelsen i ministeriet var nok, at det først og fremmest var ambitiøst at skrive selve redegørelsen.

Den giver i hvert fald et overblik og et samlet, fælles afsæt for videre kulturpolitiske diskussioner.

Forældet lovgivning

I regeringsprogrammet står flere gange, at man vil reformere forældet lovgivning. Definitionen af “forældet” er også en subjektiv vurdering, men retorisk givet det afsæt for et ønske om “modernisering”.

Det eneste eksempel på dette som nævnes i selve programmet, er museumsområdet.
Med museumsreformen, som blev vedtaget i december, er dette programpunkt gennemført.

Kulturministeren har til gengæld ikke været synderligt aktiv med at formulere, hvor han i øvrigt mener, at lovgivningen er forældet. I kulturredegørelsen nævnes dog også scenekunstområdet. Vi har endnu tilgode at se initiativer på dette område.

Kulturpas

At starte et forsøg med Kulturpas var også et af de markante elementer i regeringsprogrammet. Dette projekt er der både afsat penge til og igangsat initiativer til (se Søndag Aften arkiv).

Kulturbidrag

Ifølge regeringsprogrammet ville man undersøge muligheden for at ændre i 2022-medieaftalen om kulturbidraget, så streamingtjenesterne kan vælge mellem at betale et bidrag og investere i dansk indhold. Dette gennemførte man ved en lov i december 2023.

Foreningslivet

Regeringsprogrammet indeholdt en række ønsker om at gøre hverdagen lettere for det frivillige foreningsliv. Mest konkret var man med hensyn til at gøre det nemmere for foreninger at oprette bankkonti. Dette har man søgt løst ved at etablere en såkaldt “Basal bankkonto”. Herudover har regeringen lanceret en række forskellige initiativer, som bl.a. skal lette arbejdet med GDPR, børneattester, slækkelse af brandsikkerhedskrav og lettelse af procedurer i forbindelse med hvidvaskreglerne.

Techgiganterne

Blandt de løsere formuleringer i regeringsprogrammet finder man løftet om, at
“Regeringen vil arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale medier.”

Der er taget ganske mange initiativer for at holde fast i denne dagsorden. Den seneste medieaftale indeholder etableringen af et center for sociale medier, tech og demokrati. Desuden har der været fokus på at beskytte børn mod skadeligt indhold. Regeringens ekspertgruppe om techgiganter har også aflagt flere rapporter.

De store kriser

Ved regeringsdannelsen var der ganske megen omtale af punktet med at “Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.”

Ministeren forsvarede ivrigt tanken. Men siden er intet sket. Der er ikke nedsat noget råd. Der er ikke formuleret svar på, hvordan kunsten kan bidrage til at løse kriserne. Kriserne er ikke løst.

Ud af syv mulige målepunkter, har regeringen reelt gjort arbejdet færdigt i de seks. Kulturministeren kan med rank ryg sige til kollegerne: færdigt arbejde!