Både ved det republikanske og det demokratiske konvent fik talerne masser af medieopmærksomhed. Men hvad med musikken? Ja, den er også politisk.
Kool & The Gangs Celebration, Tom Pettys I Won’t Back Down og The Romantics What I Like About You er åbenbart fællesnævneren for Republikanernes og Demokraternes musiksmag. I hvert fald var det de eneste sange som blev spillet ved begge partiers konventer i juli og august 2024.
På Spotify finder man playlisterne for de sange som blev spillet på de to konventer. For begge konventer gælder, at der stort set udelukkende blev spillet musik af amerikanske kunstnere. Men derefter holder lighederne også op.
Republikanerne
Først Republikanernes. Blandt de 41 sange finder man:
- Kool & The Gang: Celebration
- Grand Funk Railroad: We’re An American Band
- Cheap Trick: I Want You to Want Me
- Steely Dan: Reelin’ In The Years
- Lee Greenwood: God Bless The U.S.A. (sunget live ved konventet)
- Merle Haggard: America First
- Rick Springfield: Jessie’s Girl
- Village People: Y.M.C.A.
- John Mellencamp: R.O.C.K. In The U.S.A.
- Maroon 5 & Wiz Khalifa: Payphone
- One Direction: What Makes You Beautiful
- Dolly Parton: Jolene
- Doobie Brothers: Listen to the Music
- Thin Lizzy: The Boys Are Back In Town
- Steve Miller Band: Swingtown
- Carly Rae Jepsen: Boy Problems
- REO Speedwagon: Roll With Changes
- Fleetwood Mac: Don’t Stop
- Neil Diamond: Sweet Caroline
- Van Halen: Jump
- Tom Petty: I Won’t Back Down
- Sam & Dave: Hold On, I’m Comin’
- Rick Derringer: Real American
- Blues Brothers: Soul Man
- Stevie Ray Vaughan: Pride and Joy
- Kid Rock: American Bad Ass (sunget live ved konventet)
Og demokraterne
Ved det demokratiske konvent fyldte musikken væsentligt mere. Hele 81 forskellige sange blev der plads til ifølge playlisten på Spotify. Det skyldes, at hver delstat fik lov til at præsentere en sang, da de skulle afgive deres stemme på præsidentkandidaten. Det blev en munter rundtur startende med Lynyrd Skynyrds Sweet Home Alabama for Alabama, sluttende med James Browns Get Up (I Feel Like Being A) Sex Machine for South Carolina. Spotify-listens 81 sange er end ikke komplet.
På listen mangler fx liveoptræden af Pink, Stevie Wonder og The Chicks (tidligere Dixie Chicks). The Chicks sang nationalsangen, hvilket med sikkerhed må have provokeret en del republikanere. Gruppen faldt voldsomt i unåde, da man i sin tid tog afstand fra krigen i Irak. Spotifylisten er dog alligevel repræsentativ for musikken på konventet.
- Beyonce: Freedom
- Taylor Swift: Anti-Hero
- Eminem: Lose Yourself
- Elton John & Pnau: Cold Heart
- Chic: Le Freak
- Katrina & The Waves: Walking On Sunshine
- Jackie Wilson: (Your Love Keeps Lifting Me) Higher & Higher
- Whitney Houston: Higher Love
- Earth, Wind & Fire: September
- Frank Sinatra: Fly Me To The Moon
- Marvin Gaye: How Sweet It Is (To Be Loved By You)
- James Brown: Living in America
- Sister Sledge: We Are Family
- Lynyrd Skynyrd: Sweet Home Alabama
- Tom Petty : I Won’t Back Down
- Sabrina Carpenter: Espresso
- Kool & The Gang: Celebration
- Aretha Franklin: Respect
- Prince: Kiss
- Sam Cooke: Twistin’ The Night Away
- Bruce Springsteen: Born in the U.S.A.
- Jay-Z & Alica Keys: Empire State Of Mind
- Marvin Gaye & Tammi Terrell: Ain’t No Mountain High Enough
- Taylor Swift: Shake It Off
- James Brown: Get Up (I Feel Like Being A) Sex Machine
- Dolly Parton: 9 to 5
- Beyonce: Texas Hold ‘Em
- John Denver: Take Me Home, Country Roads
- 2 Pac, Roger & Dr. Dre: California Love
- Stevie Wonder: Sir Duke
Republikanerne appellerer til hvide, Demokraterne til unge
Ved Republikanernes konvent var der kun fire sorte artister, svarende til ti procent. Ved Demokraternes blev hele 40 ud af de 81 sange sunget af sorte artister, svarende til 49 procent. Et markant signal, også til vælgerne.
Ved Republikanernes konvent var der en klar overvægt af musik fra før 1990, 25 ud af de 41 sange. Ved Demokraternes konvent var der en særdeles jævn fordeling mellem tiårene fra 1970’rne og frem, dog med en lille overvægt til musik udgivet efter 2010.
Der er også væsentlige forskelle på hvilke genrer de to partier vælger at spille. Begge partier spiller megen pop-rock, næsten halvdelen, 46 procent for Republikanerne og 42 procent for Demokraterne.
Country fylder en del mere på Republikanernes playliste, 20 procent mod kun 5 procent hos Demokratrene. Til gengæld fylder rapmusikken 22 procent hos Demokraterne – og kun 2 procent hos Republikanerne (Det er så til gengæld Forgiato Blows hyldest Trump Trump Baby). Hard rock fylder 12 procent hos Republikanerne og kun to procent hos Demokraterne.
Republikanerne har seks sange, hvor selve titlen indeholder det nationale: We’re An American Band, God Bless The U.S.A., America First, R.O.C.K. In The U.S.A., Real American samt American Bad Ass. På Demokraternes playliste finder man kun fire sange: All American, Living In America, American Woman, Born In The U.S.A.
Republikanernes afspilning af Tom Pettys I Won’t Back Down sker til trods for at Petty’s arvinger allerede i 2020 fordømte Trumps anvendelse af sangen.
Techarp This is my first time pay a quick visit at here and i am really happy to read everthing at one place
Tech to Force For the reason that the admin of this site is working, no uncertainty very quickly it will be renowned, due to its quality contents.
Thinker Pedia I do not even understand how I ended up here, but I assumed this publish used to be great