Aktuelt · Biblioteker · Clip
Biblioteket som samlingssted
Det er nu snart 15 år siden, at Staten sidst forsøgte at formulere en samlet national strategi for folkebibliotekerne gennem rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet. Blandt rapportens visioner var, at bibliotekerne skulle udvikles til et “uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement.”
Dette formål står sig stadig. Man kunne kalde det fra samlings-sted til samlingssted.
“Biblioteket som kulturhub” er den lovligt smarte titel på inspirationskatalog til landets folkebiblioteker udarbejdet af konsulenterne fra Seismonaut på vegne af Lokale- og Anlægsfonden.
Lokale- og Anlægsfonden har sammen med lokale biblioteker givet otte forskellige bud på, hvordan bibliotekerne bedre kan skabe rum til at samles lokalt. Der forskellige ideer, fra hvordan bibliotekerne inviterer borgerne ind, hvordan man indretter de fysiske rum – inklusive gårdhaver – til hvordan man møblerer eller indretter bibliotekerne i forskellige zoner.