Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Tak efter 29 år

        december 1, 2025

      • Ændringer i finansloven for 2026

        november 3, 2025

    Aktuelt · Kunst og museer · Teater og dans

    Hvorfor har vi ikke et Museum for Scenekunst?

    • november 11, 2024
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Scenekunsten udvikler sig konstant, men kan i sin mangfoldighed slet ikke rummes i nuværende museer. Det er tid til et Museum for Scenekunst.


    CulturCommentar:

    Når Teatermuseet Hofteatret genåbner i 2025 efter fire års restaureringsarbejde, vil det sikkert blive en virkelig fin oplevelse at komme ind i det gamle teater, få en fornemmelse af historiens vingesus, hvor logerne var forbeholdt de kongelige og Holberg gjorde grin med store som små. Hofteatret spiller en væsentlig rolle i fortællingen om det teater, der engang var i Danmark. Men museets formål og rammer er naturligvis bagudskuende.

    Tilsvarende må man konstatere, at museet Storm, som er en fusion med det tidligere revymuseum, har sin tydelige profil, men slet ikke skal rumme scenekunstens bredde.

    Den brede scenekunst

    Scenekunsten i dag er langt bredere end det teaterbegreb, som repræsenteres af Teatermuseet Hofteateret. Den udvikling der groft sagt har været i scenekunsten siden 1960’erne kan ikke rummes indenfor Teatermuseets rammer. Der er jo også en grund til at teaterloven blev til en lov om scenekunst.

    Siden 1960’erne har vi fået Odinteatret, gruppeteatre, Solvognens kanoniserede Julemandshær, musicals, egnsteatre, den moderne dans, masser af børneteater, Kirsten Dehlholms banebrydende Billedstofteater og Hotel Pro Forma, teaterfestivaler som Festival of Fools, egnsspil, performanceteater, forestillinger på gader og stræder, stedsspecifikke forestillinger, ny cirkus og meget andet. “Provinsteater” kan ikke længere bruges som et nedladende begreb.

    Alene indenfor performancegenren viser en nylig oversigt præsenteret for kunstfondens scenekunstudvalg flere hundrede initiativer/grupper/kunstnere, som trods få fællesnævnere samlet har udviklet det performancebegreb, vi har i dag.

    Indsamling

    Det Kongelige Bibliotek påtager sig at indsamle, bevare og registrere relevante arkivalier fra scenekunstens institutioner. Men genstande er ikke en opgave for biblioteket, det er netop en museumsopgave, som ingen i dag varetager. Scenekunsten er jo rig på genstande, alt fra kulisser til kostumer. Gigantiske dominobrikker eller særprægede masker. Meget er heldigvis dokumenteret gennem videooptagelser. Men langt fra alt. Og det er stadig en særlig oplevelse at se og nogle gange røre ved de konkrete genstande.

    Ingen påtager sig i dag systematisk at indsamle væsentlige genstande fra dansk scenekunst.

    Hvor skal museet så ligge? Det kan ligge hvor som helst i Danmark, gerne i en by, som har markeret sig med spændstig og varieret scenekunst. Holstebro er en af mange muligheder.

    Formidling og forskning

    Der forskes i scenekunstens udtryksformer på universiteter og højere læreanstalter. Der formidles hyppigt gennem bøger, som fortæller vigtige historier. Men bøger kan langt fra det samme som den velkuraterede udstilling med genstande, der kan vise sammenhænge, vække undren eller ligefrem inspirere.

    Det er det, museer skal og kan. Lyd og lys har fået en helt selvstændig betydning i den nyere scenekunst.

    Det tager ikke mange minutter at lave en hurtig brainstorm om mulige særudstillinger på et Museum for Scenekunst: Lyset – fra effekt til rolle, Lyden – som høres og ikke høres, Sprog og diktion, Da scenekunsten kom på museerne, Gaden som scene, Da cirkus slap elefanterne, Den nye dans – koreografier og fantasier, Musicals – da Teenagerlove satte scenen, Børn – det er alvor, Det aktivistiske teater, Publikum spiller op eller Hele landets teater.

    Scenekunsten indgår i dag i overraskende mange slags samarbejder: først og fremmest med alle mulige andre slags kunstnere og institutioner, men også med forskere, teknologivirksomheder, byudvikling, skoler og politiske bevægelser. Publikum inddrages på nye måder og spiller frivilligt eller ufrivilligt en rolle. Samarbejderne er også på tværs af grænser. Der “importeres” hyppigere og der “eksporteres” hyppigere.

    Et offentligt drevet og finansieret Museum for Scenekunst skal også bære præg af disse samarbejder. Det skal kunne være aktivistisk i sin form og invitere kunstnere ind, byde op til nye samarbejder, samle erfaringer på tværs og give rum for handlinger. Det skal tænkes tværæstetisk og være åbent mod det øvrige samfund, klar til en omskiftelig verden.

    Se til Ragnarock

    For mange lyder dette sikkert som en kedelig beskrivelse af et museum. Dog næppe kedeligere end de første beskrivelser af Danmarks Rockmuseum, nu Ragnarock, som dog havde 44.000 besøgende i 2023. Et Museum for Scenekunst vil – i museal forståelse – have langt bredere og dybere muligheder end rockmuseet. Bare genstandenes forskellighed taler for dette.

    Ragnarock giver oplevelser for publikum. Men er også med til at ranke ryggen på de mange musikere, sangskrivere, producere, festivalarrangører og lydfolk. Deres daglige arbejde indgår i den større fortælling om en vigtig del af det danske musikliv. På samme måde kan et Museum for Scenekunst bidrage til at samle de mange forskellige fortællinger om dansk scenekunst. Museet kan bidrage til at vise sammenhænge – og forskelligheder. Udviklinger – og faldgruber. Kollektive bevægelser – og stærke kunstneriske individer.

    Hvor skal museet så ligge? Det kan ligge hvor som helst i Danmark, gerne i en by, som har markeret sig med spændstig og varieret scenekunst. Holstebro er en af mange muligheder. Det eneste vigtige er, at der bliver god plads – og at det ikke bygges op om en nedlagt teatersal.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

    • Tilbage Svensk sortsyn
    • Næste Museernes optur
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Tak efter 29 år
      • Kulturen er på borgernes dagsorden
      • Kommunernes kulturbudgetter 2021-2025
      • Kulturerhvervene bidrager til øget vækst
      • Kulturpositive nordmænd
    • Mest læste

      • 2025: Kommunernes top-10
      • Færdigt arbejde
      • Biblioteksbudgetter 2025
      • Museer i farezonen
      • Museer: Variable tilskud ændres
    • Arkiv

      • december 2025
      • november 2025
      • oktober 2025
      • september 2025
      • juni 2025
      • maj 2025
      • april 2025
      • marts 2025
      • februar 2025
      • januar 2025
      • december 2024
      • november 2024
      • oktober 2024
      • september 2024
      • juni 2024
      • maj 2024
      • april 2024
      • marts 2024
      • februar 2024
      • januar 2024
      • december 2023
      • november 2023
      • oktober 2023
      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov folkebiblioteker idræt Katrine Daugaard kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Museer museumsreform Musik musikskoler Nationalmuseet Norge Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Hvorfor har vi ikke et Museum for Scenekunst?
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2025 Søndag Aften. All rights reserved.