Vold og trusler mod kunstnere

Halvdelen af kunstnere udsættes for trusler, vold eller chikane.

Trusler, vold og chikane mod kunstnere i Norden er ganske udbredt. Det viser en rapport udarbejdet af Kulturanalys Norden i samarbejde med kunstnerorganisationer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Undersøgelsen er gennemført blandt billedkunstnere, forfattere og scenekunstnere. I Danmark har Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Dansk Artist Forbund (DAF) medvirket. Undersøgelsen kan dog ikke betragtes som repræsentativ.

61 procent af artisterne udsat

Blandt artisterne, som var medlemmer af DAF, svarede hele 61 procent, at de på et tidspunkt har været udsat for trusler, vold eller chikane i forbindelse med deres arbejde. 25 procent havde oplevet dette indenfor det seneste år.

Halvdelen (50 procent) af billedkunstnerne fra BKF svarede, at de på et tidspunkt er blevet udsat for trusler, vold eller chikane. 15 procent havde oplevet dette indenfor det seneste år.

De typer trusler, artisterne har været udsat for er: seksuel chikane (20 procent), trusler “øje mod øje” (17 procent), hængt ud på nettet (14 procent), trusler gennem sociale medier (13 procent), ulovligt fotograferet/indspillet (12 procent), truende e-mails (ni procent), falsk netadresse (otte procent).

De typer trusler billedkunstnere har været ude for er: seksuel chikane (13 procent), trusler “øje mod øje” (11 procent), telefontrusler (otte procent), ubehageligt besøg eller forfølgelse (syv procent) og truende e-mails (syv procent).

Vold og tyveri

34 procent blandt artisterne har været udsat for vold, skadegørelse eller tyveri. Tilsvarende tal er 32 procent blandt billedkunstnerne. For begge grupper er tyveri det altdominerende (henholdsvis 21 og 20 procent). 11 procent af billedkunstnerne har været udsat for skub eller lignende, syv procent for slag, spark eller lignende.

62 procent af kvinderne har været udsat for trusler eller chikane, 45 procent af mændene. Blandt artisterne har en tredjedel været udsat for seksuel chikane, 13 procent blandt mændene.

Mænd er derimod i højere grad udsat for fysisk vold, skadegørelse eller tyveri. Det har ramt 37 procent af mændene sammenlignet med 22 procent blandt kvinderne.

Blandt billedkunstnerne er kønsforskellene mindre. 17 procent af kvinderne er blevet udsat for seksuel chikane, kun fem procent af mændene.

De trusler, kunstnere er blevet udsat for er ikke nødvendigvis ulovlige, omend ubehagelige. Cirka 25 procent af medlemmerne af artistforbundet har foretaget politianmeldelser. Kun fem procent af billedkunstnerne har gjort dette.

Konsekvenserne

I sig selv er trusler og vold ubehageligt. Men det får også konsekvenser. Blandt artistgruppen har 17 procent svaret, at de var nervøse for selv at blive udsat for vold, 15 procent at de var nervøse for at de nærmeste pårørende ville blive udsat. Blandt billedkunstnerne var 11 procent nervøse for sig selv, syv procent nervøse for pårørende.

Blandt de DAF-medlemmer som har været udsat for trusler, vold eller chikane svarer 28 procent, at de har haft behov for støtte eller hjælp, 46 procent svarer delvis til dette spørgsmål. Hele 60 procent svarer at de har foretaget sikkerhedsforanstaltninger, 53 procent svarer helt eller delvist ja til påstanden om at de efterfølgende har undladt at være synlige i offentlige sammenhænge.

Blandt BKF-medlemmerne som har været udsat for trusler, svarer 72 procent at de helt eller delvis har haft brug for støtte eller hjælp. 63 procent svarer, at de helt eller delvis har undladt at være synlige i offentlige sammenhænge.

Blandt de udsatte DAF-medlemmer svarer 72 procent, at de helt eller delvis har begrænset deres egen kunstneriske frihed. Modsat svarer 22 procent, at de efterfølgende har styrket deres kunstneriske engagement.

Blandt de udsatte BKF-medlemmer svarer 70 procent, at de helt eller delvis har begrænset deres egen kunstneriske frihed. Modsat svarer 31 procent, at de efterfølgende har styrket deres kunstneriske engagement.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført ved et spørgeskema til medlemmer af otte nordiske kunstnerorganisationer i februar-marts 2024. Der var en usædvanligt lav svarfrekvens, for nogle organisationers vedkommende blot fire procent, for andre 34 procent. Blandt begge danske organisationer besvarede 14 procent skemaet.

Den lave svarprocent betyder, at undersøgelsen ikke kan betragtes som repræsentativ. Man kan endda forestille sig, at de som faktisk har været udsat for vold og trusler har været mere motiverede for at svare end øvrige kunstnere. Undersøgelsen omfatter dog ikke de kunstnere, som har valgt at forlade kunsten efter trusler og chikane.