Grønlænderne er her

Pludseligt kom Grønland på alles læber. Det kan være svært nok at forstå storpolitikken. Hvis man vil forstå og dykke lidt ned i den grønlandske kultur, er her nogle indgange.

Du kan starte med at gå ind i Det grønlandske Hus. Dem er der hele fire af, i København, Odense, Aalborg og Aarhus. De fire huse tjener flere formål, dels som samlingssteder for herboende grønlændere dels som kulturmødesteder mellem grønlandsk kultur og danskere. Husene har også vigtige funktioner som hjælp til uddannelsesveje og sociale forhold.

Alle fire huse har en skønsom blanding af udstillinger, optræden og foredrag. Aktuelt viser man både i København og Odense udstillingen ”Arktis/Issittoq” skabt af Coco A. Lynge.

Først kom museerne

I Danmark var den tidligste interesse for Grønland etnografisk. Der blev samlet genstande, som kunne beskrive, hvor anderledes den grønlandske kultur var i forhold til den danske.

I 1600- og 1700-tallet stod Det kongelige danske Kunstkammer for indsamling af genstande fra Grønland. Da kunstkammeret blev opløst gik samlingen videre til Nationalmuseet, som har omfattende samlinger fra Grønland, herunder arkæologiske fund, etnografiske genstande og nordboartefakter. Samlingen inkluderer berømte genstande som mumierne fra Qilakitsoq, skinddragter og runestenen fra Kingittorsuaq. Museet har også materiale fra Thule-kulturen og nyere tid, herunder traditionelle grønlandske dragter og genstande fra kolonitiden. Nationalmusset har også en samling af Skinddragter Online.

Arktisk Institut i København har en omfattende samling. Store dele af samlingen er digitaliseret, så man kan fx se 300.000 fotografier og 5.000 kort. Der er også omfattende vejvisere til grønlandske arkivalier, oversigter over indsamlede grønlandske fortællinger og en database over grønlandske stednavne.

Billedkunsten

Den nu afdøde billedkunstner, Pia Arkes fotografiske værker har været udstillet på Kunsten i Aalborg og er i dag velrepræsenteret i Louisianas faste samling. Inuuteq Storch arbejder også med fotografi og har været udstillet ved flere udstillinger i Danmark, men også flere gange udenfor Rigsfællesskabet. Han repræsenterede Danmark ved Biennalen i Venedig i 2024. Lige nu udstilles en række af hans værker i Folketinget.

Blandt de yngre grønlandske kunstnere finder man også Martin Brandt Hansen, som har været udstillet på Nordatlantens Brygge og er repræsenteret i Arkens faste samling, bl.a. med værket “Uummat”, som er en påhængsmotor af mærket Honda (!).

I 2023 præsenterede NGO’en Nukiga udstillingen “Havet”, med værker af 13 grønlandske kunstnere. I udstillingen indgik temaer som havet, klimaforandringer og forholdet mellem Grønland og Danmark. Udstillingen blev vist i Vejle, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Scenekunsten

Grønlands første professionelle teater var Tuukkaq Teatret, som blev etableret i Danmark i 1975 og havde base ved Lemvig. Teatret kombinerede grønlandske traditioner som trommedans og maskedans med moderne teaterformer og turnerede både nationalt og internationalt. Gennem 20 år spillede Tuukkaq Teatret en helt central rolle i udviklingen af grønlandsk teater og som inspirationskilde for teatre i det øvrige Skandinavien.

Blandt Tuukkaq Teatrets tidlige elever var Jessie Kleemann, som siden har haft et alsidigt kunstnerisk virke. Hun er mest kendt som performancekunstner, som i høj grad bruger sin egen krop – kombineret med grønlandske myter. Jessie Kleeman har flere gange optrådt ved Metropolis Festival og bidrog i 2024 med performance under festivalen Managing Discomfort. Kleeman har optrådt i mange lande og udfører samtidigt et vigtigt organisatorisk arbejde, fx omkring Det Grønlandske Hus i København.

Teater FreezeProduction og Nunatta isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater) (NUIS) opførte i 2018 forestillingen “Angutivik” (Den Grønlandske Mand) på Svalegangen i Aarhus og Helsingør Teater. Forestillingen udforskede mænds følelser i dagens Grønland gennem 14 tableauer.

På Aveny-T i 2023 kunne man opleve “Oqaluttuaatigut” (Din Historie Er Også Min) en fortælling om at vokse op i Grønland – mellem den lokale kulturarv og det globale.

Helt aktuelt turnerer Det Olske Orkester med forestillingen “Inuk ingerlaartoq” (Det vandrende menneske) i en række større danske byer.

Ind i musikken

Ligesom Tuukkaq Teatret står som det tidlige fyrtårn for grønlandsk scenekunst, står rockorkestret Sumé, som det musikalske fyrtårn fra 1970’erne. Bandet spillede en afgørende rolle i udviklingen af grønlandsk rock og identitet. Dokumentarfilmen “Sumé – lyden af en revolution” kan ses på Filmstriben.

Blandt pionerene finder man også sangeren Rasmus Lyberth (også uddannet på Tuukkaq Teatret). Lyberth har optrådt fast i Danmark gennem de seneste 50 år, mest som sanger, men også med mellemrum som skuespiller.

Nanook er i dag det største grønlandske rockband, som bl.a. har optrådt på Roskilde Festival, men også har gennemført flere internationale turneer, bl.a. til USA og Canada. Nanook synger udelukkende på grønlandsk.

Også rockbandet Small Time Giants har haft succes i USA. De har valgt at synge på engelsk.

Nive & The Deer Children er en indie-folk gruppe, som også har opnået en international position med sangerinden Nive Nielsen i front. Seneste optrådte de ved Vinterjazz i København i februar 2025.

Aavaat Koret har optrådt flere gange i Danmark med grønlandske salmer og folkesange. Senest optrådte de i marts 2025 i Aarhus.

Duoen TIU kan måske kaldes singer/songwriters, men sangerinden sangerinden Pernille Kreutzmann-Larsen’s stemme er helt unik. Det er såmænd muligt at høre TIU i Det Grønlandske Hus i april 2025.

Og så er der selvfølgelig Julie Berthelsen, som blev kendt i Danmark fra Popstars-konkurrencen i 2002. Berthelsen, hvis stedfar Per Berthelsen var medstifter af bandet Sumé og senere af det politiske parti Demokraatit, har gennem tyve år haft en succefuld karriere både i Grønland og Danmark. Hun har såmænd også sunget kor for Sumé.

Filmene

Klassikeren i grønlandsk filmhistorie er Palos brudefærd fra 1934 med manuskript af Knud Rasmussen. En film som viser stor respekt for det daværende fangersamfund.

Den første nyere grønlandske spillefilm er “Nuummioq” fra 2009, instrueret af Otto Rosing og Torben Bech. Filmen blev vist i Danmark og fik stor opmærksomhed som Grønlands første Oscar-kandidat.

I 2010 kom “Inuk” instrueret af fransk-grønlandske Mike Magidson. Filmen blev vist i Danmark og har vundet flere internationale priser.

Otto Rosing instruerede også komedien “Ukiutoqqami Pilluaritsi” (Krudt & kærlighed)
fra 2019. Den kan ses på Filmstriben.dk.

Litteraturen

Niviaq Korneliussen fik sit store gennembrud med “Naasuliardarpi” (Blomsterdalen, 2020), en voldsom roman om selvmord blandt unge i Grønland. Med bogen vandt Korneliussen Nordisk Råds Litteraturpris. Tidligere havde hun udgivet “HOMO sapienne” (2014) om identitet og seksualitet blandt unge grønlændere. Korneliussens bøger er oversat til en del sprog.

Også novellesamlingen “Zombiet Nunaat” (Zombieland, 2015) af Sørine Steenholdt blev godt modtaget i Danmark. Det er barske fortællinger om ungdomsliv og sociale udfordringer i Grønland.

Til litteraturen bør også føjes danske forfattere med stærke bånd til Grønland, fx Kim Leines Kalak og grønlandstrilogien (Profeterne i Evighedsfjorden, 2012, Rød Mand/Sort Mand, 2018 og Efter Åndemaneren, 2021) og Iben Mondrup, som bl.a. også har skrevet en grønlandstrilogi (Tabita, 2020, Vittu, 2022 og Bjørn, 2023).

Arktisk Center i Hundested

Halsnæs kommune har i en årrække arbejdet på at etablere et nyt arktisk center ved Nordmolen i Hundested Havn, som kommunen købte i 2020. I forvejen ligger Knud Rasmussens Hus i kommunen. Kommunen har arbejdet med organisering og finansiering af projektet, som dog endnu ikke ligger flyveklart. I marts 2025 har man valgt fortsat at priorietere det arktiske center fremfor tanker om boligbyggeri.