Finanslov som kulturens gavebod

Væk med bogmomsen. Ny scenekunstreform. Afbureaukratisering for foreningerne. Det er de vigtigste hovedpunkter i regeringens forslag til finanslov for 2026.

Der var engang, hvor kulturinstitutioner med rette kunne frygte den årlige offentliggørelse af regeringens finanslovsforslag. Sådan er det ikke længere. Mildest talt. Regeringens finanslovsforslag for 2026 fortsætter SVM-regeringens seneste ekspansive finanslove, også på kulturområdet.

Finanslovsforslaget lægger op til forbedringer på 320 millioner kr. i 2026 og samlet 2,4 milliarder kroner for perioden 2026-2029. Disse tal skal dog tages med et gran salt, men viser under alle omstændigheder en opadgående retning for statens engagement i kulturlivet. Og i hvert fald, at regeringen gerne vil være stolt af øgede udgifter på kulturområdet.

Bogmomsen

Det mest markante er naturligvis afskaffelsen af bogmomsen. Det udgør omkring halvdelen af den samlede udgiftsforøgelse, 170 millioner kr. i 2026 og 330 millioner kr. hvert år 2027-2029. Forslaget fremgår ikke af selve kulturministeriets del af finansloven. Det indgår derimod som en mindreindægt i skatteministeriets del af finansloven. Her fremgår det også, at 0-momsen for bøger skal indføres pr. 1. juli 2026.

De anførte mindreindtægter ved bogmomsen kan ikke gøres præcist op på forhånd, det må forblive skøn. Alligevel undrer det, at Kulturministeriet oplyser at den faste mindreindtægt bliver 330 millioner kr., hvorimod finansministeriet angiver at mindreindtægten bliver 340 millioner kr. Forhåbentlig når ministerierne til enighed inden vedtagelsen af finansloven.

Ud over udgiftsrammen er forslaget er ikke præciseret synderligt. Det fremgår dog, at momsfritagelsen skal omfatte såvel fysiske bøger som e-bøger og lydbøger.

Afskaffelsen af moms skal ske allerede pr. 1/7 2026. Der er ikke nogen begrundelse for, hvorfor en så stor omlægning, som også vil stille krav til boghandlernes bogføring, skal ske midtårs.

Scenekunstreform

Den politisk set største nyhed i finanslovsforslaget er at der afsættes 60 millioner kr. årligt til en scenekunstreform. Indholdet i denne kommende reform er ikke kendt, så man må afvente et udspil fra regeringen. Men man kan også forvente, at organisationer, teatre og andre engagerede på området vil give gode råd til folketingets kulturordførere i den kommende tid.

Der var allerede i finansloven 2025 og 2026 afsat årligt 20 millioner kr. til “Flere i Teatret”. Disse beløb indgår i de 60 millioner. kr. til scenekunstreformen.

Tidsplanen må dog vække en vis undren. Folketinget kan ikke nå at vedtage en ny lov inden årsskiftet 2025/2026, knapt nok i folketingsåret 2025/2026. Teatersæsonerne er “skæve” i forhold til finanslovsårene. Så den tidligste ændring kan ske fra 1. juli 2026, altså kun et halvt års effekt på finansloven. Teatre og danseteatre planlægger som regel flere sæsoner i forvejen, så hvis man politisk vil have effekt af at booste penge i scenekunsten, er en ikrafttræden pr. 1. juli 2027 mere realistisk. Medmindre man vil kopiere afskaffelsen af bogmomsen og også fjerne momsen fra teaterbilletter. Men deri ligger jo ikke en strukturel reform.

Både hastværket med bogmomsen og scenekunstreformen giver indtryk af en regering, som har travlt med at sætte sine sidste spor. Det eneste, som kan komme på tværs af dise initiativer, er det folketingsvalg, som senest kommer oktober 2026.

Foreningerne

Efter flere års tiltagende diskussioner, er regeringen nået frem til i alt 30 initiativer til at fjerne bøvl og besvær for foreningerne. Til afbureaukratisering af foreningslivet afsættes 20 millioner kr. årligt.

Markante forslag

I finanslovsforslaget finder man også en række andre politisk markante forslag:

• litteraturhandlingsplan, 13 millioner kr. i 2026
• medieombudsmand, 10 millioner kr. i 2026, 20 millioner kr. de følgende år
• håndsrækning til cirkus, 5 millioner kr. årligt 2026-2028 (en vigtig sag for Socialdemokratiet)
• løft af landsdelsorkestrene, 5 millioner kr. årligt 2026-2028 (en vigtig sag for Venstre)

Fortsatte bevillinger

Kulturministeriets praksis er, at lade fortsættelse af midlertidige bevillinger indgå i opgørelsen over nye tiltag (de såkaldte “skrænter”).

Den nuværende medieaftale udløber ved udgangen af 2026. Der skal således laves en ny medieaftale fra 2027. Derfor budgetteres nu med 183 millioner kr. årligt 2027-2029 til den kommende medieaftale. Men de 183 millioner kr. er blot en forlængelse af det nuværende niveau (men udgør en fjerdedel af den anførte forbedring på kulturområdet).

Også disse forlængede bevillinger tæller med i opgørelsen af forbedringer:

• Kulturens Analyseinstitut (9 millioner årligt 2026-2029)
• Lex.dk (11 millioner kr. årligt 2026-2029)
• CPH Stage (6 millioner kr. årligt 2026-2029)
• Applaus (6 millioner kr. årligt 2026-2029)

Bevillinger som forsvinder

Endelig er der en række bevillinger, som forsvinder ved udgangen af 2025 og som ikke er omfattet af forslaget for 2026:

• SMK’s filial Doverodde (4 millioner kr. i 2025)
• Oplysningskampagne om jødisk liv og historie (6 millioner kr. i 2025)
• Initiativer om Sociale Medier (3 millioner kr. i 2025)
• ARoS (1 million kr. i 2025)
• Den Gamle By (1 million kr. i 2025)
• Danmarks Tekniske Museum (5 millioner kr. i 2025)
• Kattegatcentret (1 million kr. i 2025)
• Pakhus 18 (3 millioner kr. i 2025)
• Færøya Arena (17  millioner kr. i 2025)
• Programproduktion af radio for grønlændere i Danmark (2 millioner kr. i 2025)
• Klassisk Lab Danmark (1,5 millioner kr. i 2025)
• Jels Friluftsteater (2,5 millioner kr. i 2025)
• Slagteriet i Holstebro (2,5 millioner kr. i 2025)
• Kongemindet i Almindingen (2 millioner kr. i 2025)
• Bevaring og istandsættelse af Næssundfærgen (0,5 million kr. i 2025)
• Østjysk Vækstbånd og børns møde med musik og kunst (3 millioner kr. i 2025)
• Københavns Drengekor (1 million kr. i 2025)
• Jazzhus Montmartre (1 million kr. i 2025)
• LGBTI-personer i idrætsforeninger (1 million kr. i 2025)
• Landsdækkende institut for sportsdommere (2 millioner kr. i 2025)

Mon ikke nogle af disse bevillinger vil indgå i de tilføjelser, som partierne udenfor regeringen får lov til at få med under forhandlingerne om finansloven? Som flertalsregering kan regeringen være sikker på at få gennemført sine egne forslag. Men typisk stiller man en mindre forhandlingspulje til rådighed for de partier, som går med i en finanslovsaftale. Finansloven forventes vedtaget november/december i år.