Bois de Boulogne har hidtil ikke nødvendigvis været blandt de dele af Paris, som byens gæster absolut skulle besøge. Byens nye turistmagnet, Louis Vitton Foundation, kommer givetvis til at føre langt flere gæster til denne del af byen.
Finansieret af modefirmaet Louis Vitton og tegnet af Frank Gehry, er Louis Vitton Foundation så ovenud spaktakulært og prangende. Kunsthallen består af 11 udstillingsrum på i alt ca. 4.000 m2.
Byggeriet vakte stor modstand undervejs, da det er et indgreb i parken. Det franske parlament måtte såmænd vedtage en særlov, for at sikre byggeriet. Louis Vitton Foundation er privat funderet, men overgår til Paris bystyre efter 55 år.
Blandt de kunstnere, som er udvalgt til at bidrage til den faste del af udstillingen er Olofur Eliasson.