Aktuelt · Biblioteker · Film · Kommunerne · Kunst og museer · Politik · Teater og dans
Mere kulturpublikum
I løbet af de sidste fire år er publikumstallene øget for stort set alle kulturområder: flere går på bibliotek, museer, biograf og teatre.
I 2012 noterede Danmarks Statistik, at danskerne 73,6 mio. gange besøgte en af disse typer kulturinstitutioner: folke- og forskningsbiblioteker, museer, biografer, sportsbegivenheder, teatre og arkiver. I 2016 var det samlede besøgstal øget til 77,3 mio., en stigning på 3,7 mio. svarende til 5%.
I faktiske besøgstal er stigningen størst for museerne, som har opnået et øget besøgstal på 1,8 mio. fra 2012 til 2016. Også folke- og forskningsbiblioteker har haft stor stigning, 1,1 mio. flere besøgende til begge biblioteksområder.
Biograferne har haft den største tilbagegang med 0,6 mio. færre solgte billetter.
Besøgstal 2012-2016 |
|||||
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Arkiver | 213 | 228 | 203 | 196 | 177 |
Biografer | 13.591 | 12.866 | 11.916 | 13.789 | 12.994 |
Folkebiblioteker | 36.524 | 36.043 | 35.999 | 37.654 | 37.654 |
Forskningsbiblioteker | 4.570 | 4.638 | 5.224 | 5.662 | 5.662 |
Museer | 13.286 | 13.352 | 14.609 | 16.185 | 15.036 |
Sport | 3.518 | 3.379 | 2.554 | 3.532 | 3.628 |
Teater | 1.945 | 2.073 | 2.034 | 2.064 | 2.161 |
I alt | 73.647 | 72.579 | 72.539 | 79.082 | 77.312 |
Alle tal i hele 1.000 besøgende/publikum. | |||||
Note: Biblioteksstatistikken for 2016 er stærkt forsinket, derfor er de senest kendte besøgstal, 2015, også anvendt for 2016. Dette gælder både for folke- og forskningsbibliotekerne. |
Målt relativt har forskningsbibliotekerne opnået størst stigning med en forøgelse på 24%, fulgt af museerne (13%) og teatre (11%).
Relativt set har arkiverne haft den største tilbagegang (henholdsvis 43% for Rigsarkivets vedkommende og 12% for lokalarkivernes vedkommende). Med et samlet besøgstal på 0,2 mio. i 2016 på arkivernes læsesale, har denne tilbagegang dog ikke væsentlig betydning for det samlede besøgstal på kulturinstitutionerne.
Kommunale institutioner øger mest
De dele af kulturlivet, som er direkte afhængige af kommunal støtte, har haft større stigning i publikums- og besøgstal end de dele, som primært er afhængige af statslig støtte.
Publikumstallene til folkebiblioteker, statsstøttede museer (som primært finansieres af kommunerne), teatre (egnsteatre og små storbyteatre) samt lokalarkiver havde i 2012 46,5 mio. besøgende. I 2016 var dette øget til 49,6 mio., en stigning på 3 mio. besøgende, svarende til 6,5% forøgelse.
På det kommunale område er det museerne og folkebibliotekerne, som tegner al ændring. De statsstøttede museer har opnået et mersøg på 1,9 mio. og folkebibliotekerne 1,1 mio.
de områder, som nyder størst bevågenhed fra medierne, har sværest ved at øge publikum, hvorimod de områder, som kun i begrænset omgang har medieinteresse, er bedst til at øge besøgstalletDe statsstøttede museer har opnået en relativ fremgang på hele 27% fra 2012 til 2016.
De kommercielle taber
De kulturområder, som primært er afhængige af kommercielle indtægter, biografer og film, har ikke haft samme fremgang som offentligt støttede institutioner. Sportsbegivenheder har haft en fremgang på 0,1 mio. besøgende og biograferne en tilbagegang på 0,6 mio. besøgende.
Med andre ord: de områder, som nyder størst bevågenhed fra medierne, har sværest ved at øge publikum, hvorimod de områder, som kun i begrænset omgang har medieinteresse, er bedst til at øge besøgstallet.
Søndag Aftens analyse bygger på tal fra Danmarks Statistik. Kun kulturområder, som følges af Danmarks Statistik, indgår, det vil fx sige, at koncerter ikke indgår.
For enkelte områders vedkommende, teater og sport, opgøres statistikken i skæve år (fra 1/7 til 30/6), her har vi ladet tilskuertallene indgå i det efterfølgende kalenderår (teaterstatistikken viser, at der var ca. 2,2 mio. publikum i sæson 2015/2016, dette er således anført som besøgstallet i 2016.