Historien er også til diskussion

Skal vi vælte statuer i Danmark? Der er tilsyneladende politisk enighed om ikke at diskutere det.

I forlængelse af drabet på George Floyd og bevægelsen Black Lives Matter er der, foruden diskussionen om racisme overhovedet eksisterer i Danmark, også opstået en diskussion om fjernelse af statuer og mindesmærker.

Diskussionen kommer i umiddelbar forlængelse af en anden diskussion om statuer, nemlig spørgsmålet om repræsentation, eller snarere underrepræsentation. Især af kvinder, både som statuer og i vejnavne.

America first

I USA førte protesterne mod politibrutaliteten til, at demonstranter væltede eller huggede hovedet af hundredvis af statuer. Det gik især ud over statuer, der forestillede repræsentanter for sydstaterne under den amerikanske borgerkrig. Men også statuer som forestillede mennesker, som repræsenterede undertrykkelsen af oprindelige folk, fx Columbus, eller tidligere slaveejere som præsidenterne George Washington og Thomas Jefferson.

Men det var ikke kun demonstranter, som fik travlt. Også mange bystyrer besluttede at fjerne statuer. Museer var også med på opgøret med fortiden, fx fjernede American Museum of Natural History en statue af den tidligere præsident Theodore Roosevelt.

Europas historie

I Bristol i England væltede demonstranter en statue af en slavehandler. I Oxford har man besluttet at fjerne statuen af Cecil Rhodes (ophavet til kolonien Rhodesia, nu Zambia og Zimbabwe). I London vil bystyret gennemgå samtlige statuer for at foretage en omfattende revurdering. The Church of England vil på lignende vis gennemgå alle statuer og mindesmærker, fordi mange repræsenterer slaveri og undertrykkelse.

I Belgien har man fjernet statuer af Kong Leopold 2. på grund af hans voldsomme undertrykkelse af sorte i Congo.

Dansk konsensus

Der er i Danmark skabt en bred konsensus om, at man ikke skal fjerne historien, med kulturministerens ord: ”Man skal ikke pakke historien væk”.

Dette afvæbner sikkert diskussionen i denne omgang. For retorisk lyder det så rigtigt, historien skal jo ikke hemmeligholdes.

Det forudsætter dog en tanke om, at statuer er en del af befolkningens kollektive læringsbegreb. Men statuer er ikke skabt for at lære om historien, de er skabt for at hædre mennesker, hvis gerninger anses for heroiske.  

Skulle russerne have ladet statuer af Lenin og Stalin blive stående for at lære af historien? Skulle irakerne have ladet statuer af Saddam Hussein blive stående?

Statuer står ikke for at give læring, men for at forme et bestemt syn på historien. Det kan nok så mange fodnoter ved statuer ikke ændre ved.

Ulfeldts Plads tilbage?

De fleste danskere har givetvis forståelse for, at man har fjernet diktatorer efter deres fald. Så hvorfor denne uvilje ved at tillade den konkrete diskussion om den konkrete statue? Vil nogen fjerne en given statue eller omdøbe et givent vejnavn, så lad dog argumenterne tale for og imod.

USA har også tidligere fjernet statuer. Det var også demonstranter, som efter uafhængighedserklæringen i 1776, fjernede statuen af den engelske Kong George 3. Ikke for at fjerne historien om kolonitiden, men for at undertrykkeren ikke skulle hædres.

I Danmark har vi også tradition for at ændre vejnavne og gadenavne. Det er nok de færreste, som ønsker, at Gråbrødre Torv i København skal omdøbes til det oprindelige Ulfeldts Plads.

Fortællingerne om fortiden ændrer sig med årene. Historien er dynamisk, og vores syn på fortiden skal tåle at være til konstant diskussion.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør