Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter

        februar 6, 2023

      • 2023: kommunernes top-ti

        februar 6, 2023

    Aktuelt · Politik

    Pension til kunstnere

    • september 7, 2014
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Uden pension duer kunsten ikke. Diskussionen om kunstnerpensioner har snart ligget død i 10 år.

    At over 20% af den direkte kunstnerstøtte går til kunstnere over 70 år er selvsagt et problem. Kunststøtten er jo primært tænkt som en investering og opmuntring til fortsat kunstnerisk produktion.

    Skal man give kulturstøtte til kunstnere over 70 år? Selvfølgelig skal man det. Dels er mange kunstnere fortsat produktive, også selv om de overskrider den almindelige pensionsalder (i den forstand er kunstnerne gået foran i regeringens bestræbelser på at holde seniorer fast på arbejdsmarkedet!). Dels er det kun et fåtal af kunstnerne, som har en egentlig pensionsopsparing. Kulturstøtteordninger som fx biblioteksafgiften tjener dermed det indirekte formål, at sikre en mere værdig alderdom for forfattere.

    I det danske samfund som helhed er det normen, at man har en pensionsopsparing ved siden af folkepensionen. Men mange kunstnere er ikke omfattet af de obligatoriske ordninger, som fx ATP og den særlige pensionsopsparing. Det gælder især for “de frie fugle”, som ikke har faste ansættelser, og som typisk lever af engangshonorarer eller engangssalg.  I et vist omfang tilgodeses de indirekte ved, at ophavsretten sikrer fortsatte udbetalinger fra fx biblioteksafgift (som formelt set ikke er baseret på ophavsret), Copydan eller Koda.

    For fastansatte kunstnere, som fx musikere i symfoniorkestre, gælder almindelige overenskomstsikrede pensionsvilkår. Dette er gennemført indenfor de seneste tiår.

    Dette gælder dog ikke for de skabende kunstnere – bortset fra de som modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond. Måske er det på tide at føre en bredere politisk diskussion om pensionsforhold for kunstnere. Der er jo intet i vejen for at etablere en pensionsfond for kunstnere med bidrag fra såvel kunstnerne som det offentlige. De skattefradragsmuligheder ved pensionsindbetalinger, der er på det øvrige arbejdsmarked, har kunstnerne netop ikke. De skal spare op til pensionen gennem private henlæggelser (hvilket alle ved er svært), eller ved at håbe på at værkerne vil give fortsat indtjening, også efter man er trådt ud af de aktives rækker.

    Død sag siden 2006

    I 2006 var kunstnernes pensionsforhold på den politiske dagsorden. Den daværende Kulturstyrelse udarbejdede efter politisk ønske et notat, som dels beskrev kunstnernes pensionsvilkår, dels opridsede en række mulige modeller.

    Kunstnerorganisationerne var dengang lunkne. Dels var man bekymret over muligheden for at fx legatudbetalinger blev reduceret (for at finansiere pensionsopsparing), dels pegede man på, at kunstnere har behov for indtægtssikring gennem hele karrieren. Dertil kommer, at løsninger kan være bøvlede, idet forholdene er vidt forskellige, afhængigt af kunstarternes struktur og vilkår.

    Siden er der reelt intet sket for at finde løsninger på problemet.

    Almindelige pensionsvilkår

    De almindelige vilkår for pensionsopsparinger, er at pensionsbidraget udgør 8-15% af lønnen. Sædvanligvis er man nået frem til dette ved at lade lønmodtagere betale en egenandel på 1/3 og arbejdsgiveren 2/3. Hertil kommer, at der er knyttet forskellige skattefradragsregler til de forskellige ordninger. Det har man gjort, fordi det offentlige har en interesse i, at flest mulige har en tryg alderdom. Som befolkning skal vi altså lokkes til at indbetale til vores egen pension.

    Kunstnere er typisk lavindkomstmodtagere med stærkt svingende indtægter. Mange kunstnere har i forvejen vanskeligt ved at håndtere B-indtægter i forhold til skattevæsenet. Pensionsperspektivet er næppe det de fleste kunstnere tænker på. Kunstnernes forhold svarer på mange måder til forholdene for den stigende gruppe af selvstændige erhvervsdrivende. Forskellen er dog, at kunstnerne i den lave ende indtægtsmæssigt – og en del af deres “løn” hentes fra det offentlige.

    De politikere, som tænker kreativt, vil kunne finde en god vindersag til næste valg. Hvem tør spille ud?

    Derfor skal de måske hjælpes på vej.

    Politisk signal efterlyses

    Da man etablerede pensionsordninger for symfoniorkestrene, skete det ved udvidelse af orkestrenes økonomiske ramme. Politisk var der en opfattelse af, at man var moralsk forpligtet til at sikre pensionsvilkår svarende til det øvrige arbejdsmarked. Derfor viste man også politisk vilje til at skabe en fremtidssikret løsning.

    Tilsvarende kunne man politisk signalere, at en pensionsordning for kunstnere skal udarbejdes med de samme to væsentlige incitamenter, som ellers kendes: der er en arbejdsgiverandel på 2/3 og der er en særlig skattebegunstigelse.

    Hvis der er et sådant politisk udgangspunkt, vil også de kunstnere, hvis økonomi kun rækker fra dag til dag, kunne se et formål i at finde en pensionsordning, der passer den enkelte.

    Det nemmeste sted at starte, ville være at lade nogle af de statslige udbetalinger bidrage: fx treårige arbejdslegater eller bibliotekspenge. Hensigten med de tre-årige arbejdslegater svarer jo fuldt ud til det almindelige arbejdsmarked: her har du fast løn på 285.000 kr. årligt i tre år.  Fremover trækker vi 5% af dette, 14.250 kr., så du kun får 270.750 kr. Til gengæld får du en pensionsopsparing på 42.750 kr. pr. år.

    De politikere, som tænker kreativt, vil kunne finde en god vindersag til næste valg. Hvem tør spille ud?

     

    • Tilbage Er kunststøtten aldersdiskriminerende?
    • Næste Øget støtte til ældre kunstnere

      Læs også:

    • Prisen for at sidde i Statens Kunstfond oktober 3, 2022
    • De kreative bor i hovedstæderne april 4, 2022
    • Kunstnerne og corona marts 7, 2022
    • Russisk kunstnerprotest marts 7, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Manchesters kunstfabrik
      • Strejke på British Museum
      • Færre ansatte i kulturbranchen
      • Arbejdsplan for København
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Pension til kunstnere
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.