Selvstændigt Skotland?

Skotterne skal stemme om selvstændighed. Et ja kan give kulturpolitiske komplikationer.

Den 18. september går skotterne til stemmeurnerne for at stemme, om Skotland skal være en selvstændig nation. Skotsk uafhængighed vil i sig selv føre til alskens ændringer og komplikationer. Egen udenrigspolitik, egen energipolitik, fjernelse af engelske militæranlæg. Listen er meget lang – og langt nede kommer kulturpolitikken.

Kunstnere i Skotland er tilsyneladende delt i spørgsmålet om uafhængighed. Dog med en overvægt til ja-siden. Her er kræfterne koncentrerede i National Collective, som bl.a. arrangerede en månedslang turnerende festival, Yestival – The Summer of Independence, gennem sommeren.

National Collective har som hovedargument for et ja, at skabelsen af et nyt land er den ultimative kreative mulighed. Dette afspejler nok i høj grad en væsentlig del af stemningen bag et muligt ja: det er mulighederne ved det nye, der drager, og ikke nødvendigvis det engelske overherredømme man tager afstand fra.

Den kulturpolitiske dimension handler tilsyneladende blot om stemninger. Men hvis det bliver et ja, vil der opstå vanskelige afgrænsninger. Tænk blot på de historisk betingede diskussioner mellem Danmark og andre lande, fx de islandske håndskrifter eller Istedløven, diskussioner som har redet ministre og departementschefer som en mare.

Hvad er British?

Et grundproblem er, at England og Britain ikke er det samme. Det enestående British Museum i London dækker jo også befolkningen i Skotland, som udgør 8,5% af den samlede britiske befolkning. Skal 8,5% af genstandende sendes til Skotland?

British Library har ikke samme problem, for der findes allerede et National Library of Scotland.

Men institutioner med “British” i navnet har typisk også et “britisk” formål, hvilket kan blive vanskeligt, hvis en del af Britain er selvstændigt.

British Museum indeholder en samling på 1.400 malerier, som man erhvervede i 1895 fra en skotsk klanleder, John Malcolm of Poltalloch. Blandt genstandene finder man værker af Michelangelo og Leonardo da Vinci. Det kunne være et superbt grundlag for etablering af et nationalmuseum i Skotland. Eller William Blakes mange tegninger hos Tate Britain (taktisk set kan det have været en fejl, at man i år 2000 skiftede navn fra Tate Modern til Tate Britain!).

Er bevægelsen sat i gang?

Det er den tredje folkeafstemning om skotsk uafhængighed. I 1979 stemte et flertal af vælgerne for uafhængighed, men opfyldte ikke kravet om tilstrækkelig stor valgdeltagelse. I 1997 tilsluttede et flertal sig et forslag om delvis uafhængighed, hvilket blandt andet indebar etablering af et selvstændigt skotsk parlament.

Gennem de seneste to års diskussioner, har der ifølge meningsmålingerne konstant været et flertal imod selvstændighed. De seneste to måneder har flertallet varieret mellem 6-10%. Indtil videre sætter de store britiske kulturinstitutioner deres lid til meningsmålingerne.

Uanset det forventede nej til selvstændighed kan man nemt forestille sig, at diskussionerne i sig selv sætter uafvendelige processer i gang. Næste gang nogen lancerer en plan for et nyt stort museum i Skotland, og kritiske røster spørger: hvad skal vi fylde i det? – så vil svaret ligge lige for: det finder vi sydpå. Selvstændighed er både et formelt spørgsmål, og et spørgsmål om hvad der sker i folks hoveder.