Slip DR fri for kulturen

Med lukningen af DR UnderholdningsOrkestret har DR taget første skridt til det som bør blive konsekvensen: befri DR for kulturen.

CulturCommentar:
Med DR’s beslutning om nedlæggelse af DR UnderholdningsOrkestret, har institutionen selvsagt løst interne prioriteringsvanskeligheder. Men man har samtidigt ændret væsentligt i den økonomiske balance mellem udsendelsesvirksomheden og koncertvirksomheden.

DR har 9 ensembler og nedlægger det ene. Det lyder ikke af meget.

Fra en af DR UnderholdningsOrkestrets slotskoncerter.
Foto: DR.

Kulturen er en klods om benet

For en virksomhed som DR vil koncertvirksomheden altid være en klods om benet, en uhåndterlig og vanskelig binding i forhold til behovet for at kunne sende radio og TV og distribuere programmer via nettets mange platforme.

Det er da også påfaldende, at de medieforskere, som har udtalt sig om lukningen af DR UnderholdningsOrkestret, blot konstaterer, at det er fornuftigt ud fra den medievirkelighed, DR er en del af. Samme tankesæt præger tydeligvis også DR’s bestyrelse og direktion.

Når en institution skærer og lukker, er det almindelig newspeak, at man beklager, at det er nødvendigt. Således også ved lukningen af DR UnderholdningsOrkestret. Herudover udtaler bestyrelsesformanden: “Planen indebærer en styrkelse kunstnerisk og ressourcemæssigt af DR SymfoniOrkestret, DR PigeKoret og DR Big Bandet, mens DR UnderholdningsOrkestret lukkes fra den 1. januar 2015.”

Det er værd at bemærke, at DR ikke offentligt har tilkendegivet, hvori denne styrkelse af øvrige ensembler består. DR har på ingen måde forholdt sig til, at balancen mellem den samlede koncertvirksomhed og den øvrige virksomhed er ændret.

Der er sådan set intet i argumentationen fra DR, der begrunder, hvorfor det er netop dette orkester, der skal lukkes. Er det herfra man får færrest udsendelser for pengene? Er det DR UnderholdningsOrkestret, som har svagest kunstnerisk profil og udviklingsmuligheder? Slog man plat og krone mellem ensemblerne? Eller valgte man det, der gav den påkrævede besparelse?

DR ene og alene

Især er det værd at bemærke, at DR’s ledelse i sin offentlige argumentation intet har ytret om DR UnderholdningsOrkestrets betydning som en del af et samlet musikliv.

Kulturministeriet kan igangsætte store musikhandlingsplaner. Statens Kunstfonds musikudvalg kan tage alskens musikpolitiske initiativer. Men ved siden af dette har man en offentligt drevet virksomhed, som blot forfølger egne mål – som intet har med det øvrige musikliv at gøre. Som uden videre dialog med andre dele af musiklivet kan lukke et af ni ensembler.

Det havde selvsagt været endnu mere radikalt, hvis det var DR Big Bandet, man havde valgt at lukke. DR Big Bandet har reelt status som en slags statsensemble. En sådan – tænkt – lukning ville give uoverstigelige konsekvenser for det samlede danske jazzmiljø.

Befri DR

Folketingets politikere bør tage konsekvensen af den nye medievirkelighed. Følge medieforskernes tankegang. Indse, at DR’s ledelse ikke kan varetage den åbenlyst anakronistiske kombination af program- og kulturvirksomhed. I medieaftalen fra 2018 kan man beslutte at frigøre DR for forpligtelsen. Overføre penge og ensembler til andre virksomheder eller skabe nye selvstændige institutioner. Lade relevante repræsentanter for musikmiljøer indgå i bestyrelser og udpege ledere efter faglig indsigt i såvel genrer som musikmarked. Måske også lade andre drive Koncerthuset, som også er et irrelevant vedhæng til programvirksomheden. Ja, det kan være at licensmidler skal erstattes af skattefinansierede midler. Det kan der findes praktiske løsninger på.

Hvis man slipper DR fri for kulturen, kan DR koncentrere sig om kerneopgaven og købe musik på almindelige markedsbetingelser. Og kulturen kan udvikles i samspil med det øvrige kulturliv. Uden hæmmende bånd fra en bestyrelse og direktion, som naturligvis skal prioritere udsendelsesvirksomheden over alt andet.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør