Et slankere DR

Lad DR koncentrere sig om det publicistiske og frigør andre opgaver.

CulturCommentar:
Den ofte meget følelsesladede diskussion om DR er som dominerende hovedregel præget af et pro- eller contra DR. De, der forsvarer DR, gør det med hud og hår. Intet kan ændres. De som angriber DR, gør det ligeledes fuldgyldigt; DR skal nedlægges.

Det kan være vanskeligt at finde mellempositioner i det ideologisk prægede debatklima.

Diskussionerne handler i høj grad om DR’s programvirksomhed: Er programmerne for smalle eller for brede? Tager DR markedsandele fra kommercielle aktører? Skal DR være tilgængelig via nettet?

DR’s programmer skal i højere grad koncentrere sig om kernen i public service, siges det ofte.

Man kan dog også diskutere, om DR skal nærme sig kernen fra en anden vinkel. Nemlig koncentrere virksomheden om udsendelsesvirksomheden – uanset om det er tv, radio eller net.

Her er nogle eksempler på dele af DR’s virksomhed, som med fordel kan overvejes løst udenfor DR:

DR Koncerthuset

DR Koncerthuset var et problembarn allerede før åbningen i 2009. Budgetoverskridelsen ved byggeriet kom til at koste programvirksomheden flere hårde sparerunder.

Koncerthuset er i dag et af de mest velbesøgte koncertsteder i Danmark med over 300.000 gæster i 2014. Det er kun en begrænset del af Koncerthusets mange koncerter og andre arrangementer, som er direkte forbundet med programvirksomheden.

Der er næppe nogen udenfor DR (og sandsynligvis kun ganske få internt i virksomheden), som kan gennemskue DR Koncerthusets driftsøkonomi.

Samtidig indgår DR Koncerthuset som en almindelig kommerciel spiller på koncert- og eventmarkedet i København.

DR Koncerthuset vil med stor sandsynlighed kunne fungere som selvstændig kulturinstitution på lige fod med fx Musikhuset i Aarhus, som har godt 500.000 gæster årligt. Musikhuset i Aarhus har en række lejeaftaler med andre kulturinstitutioner bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera.

Fordelen vil være, at aftaler indgås ud fra de enkelte institutioners vilkår og behov. Det betyder således også, at de enkelte lejere kan turnere i det omfang, det stemmer overens med virksomhedernes formål.

DR’s ensembler

DR driver i dag en række orkestre og kor bl.a. DR Symfoniorkestret, DR Big Bandet, DR Vokalensemblet, DR Koncertkoret og DR Pigekoret.
Indtil 1. januar 2015 drev DR også DR Underholdningsorkestret, som efter nedlæggelsen er genopstået som Danmarks Underholdningsorkester udelukkende med privat finansiering.

Lukningen og den efterfølgende genopstanden af underholdningsorkestret viser, at der kan skabes organisatorisk og økonomisk bæredygtige løsningen udenfor virksomheden DR. Det er jo helt udelukket, at man gennem en intern process i DR kunne være nået frem til en ny organisering af orkestret med ekstern finansiering. Populært sagt ville det ikke kunne lade sig gøre i en gumpetung organisation som DR.

Naturligvis har orkestrene nogle fordele af at være en del af en større organisation. Det åbne spørgsmål er, i hvilket omfang den større organisation hæmmer de enkelte orkestres frihedsgrader. Ligesom såvel orkestre som kor i højere grad kan turnere og også kan finde andre samarbejdspartnere, hvis man ikke er bundet af DR.

Der kan laves mange forskellige modeller for orkestrene udenfor DR både hver for sig og samlet. DR’s nuværende orkestervirksomhed er en så væsentlig del af det samlede levende musikliv i Danmark, at det i højere grad bør ses i sammenhæng med øvrigt musikliv end i sammenhæng med radio og tv.

I den løbende debat om finansieringen af DR’s samlede virksomhed, fx licens eller skat, er det nærliggende at overveje, om ikke orkestervirksomheden med fordel kan finansieres gennem finansloven med en tilsvarende nedsættelse af licensen som følge.

DR Licens

DR har i den seneste licenskampagne gjort meget ud af at fortælle danskerne, at kun 67% af licensen går til DR (de 20% er dog moms).

Ud fra dette kan man tage DR på ordet og spørge, om licensinddrivningen fortsat skal ligge i DR. Der er reelt tale om en myndighedsopgave.

DR’s administrative udgifter til at drive licenskontoret har tidligere været afprøvet, og ingen har kunnet påvise, at DR er fordyrende.

Der er således ikke nogen grund til at tro, at der kan hentes en besparelse ved at fjerne licensopgaven fra DR. Derimod kan man opnå større stringens  med hensyn til, hvilke organisationer som varetager myndighedsopgaver, og hvilke som er publicistiske.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør