Socialdemokratisk kulturprogram (næsten) uden forslag til lovændringer eller finanslovsændringer.
CulturCommentar:
Socialdemokraternes kulturprogram, Kultur er stadig velfærd, er en grundig og gedigen samlet gennemgang af kulturpolitiske felter. Ved gennemlæsning bliver man ikke i tvivl om, at programmet er udarbejdet af mennesker med stor faglig indsigt i de forskellige kunstområder. Derimod bliver man let i tvivl, om perspektivet er kulturinstitutionernes eller brugernes.
Blandt de forslag, der ikke giver indtryk af dybere diskussioner i det socialdemokratiske bagland, finder man:
- etablering af praksisbaseret Ph.d.-uddannelse på et af de danske kunstakademier,
- at litteraturbranchen udarbejder et validt statistikgrundlag, der kan anvendes til at analysere litteraturens aktuelle situation,
- at konservatorierne som en naturlig forpligtelse afsætter midler til at indgå i internationale netværk,
- at overgangen til den nye struktur for scenekunstuddannelserne sker i etaper,
- at der laves yderligere undersøgelser og markedsanalyser af indtægtsforholdene i dansk film,
- at PEGI-mærkningen bliver et vejledende udgangspunkt (spil),
- at praktikophold i udlandet bliver en integreret del af arkitekt- og designuddannelsen,
- at der udarbejdes et katalog, der har til hensigt at inspirere virksomheder til at fokusere mere på kultur,
- at lokaler, materialer og udstyr kan formidles og bookes via kommunens hjemmeside,
- at landets forskellige biblioteksinstitutioner får skabt stærkere tværgående partnerskaber og samarbejde,
- bedre muligheder for efter- og videreuddannelse af museumspersonale,
- understøttelse de danske museers internationale samarbejde gennem dyrkelse af netværk og kontakter med udgangspunkt i museernes egne projekter,
- skabelse rammer for at inddrage internationale lærerkræfter på de museumsrelevante uddannelser,
- at forskere på de enkelte museer i højere grad integreres i formidlingsarbejdet,
- at der løbende opsættes konkrete og realistiske medaljeambitioner for Danmark (idræt),
- fastholdelse af eksisterende rådgivningstilbud for elitesportsudøvere.
Samtlige ovenstående forslag afspejler givetvis reelle problemer og diskussioner. Men de afspejler også, at der er ved at ske et skift fra kulturpolitik til kulturadministration.
Dette skift fremtræder desto stærkere, ved at det socialdemokratiske kulturprogram ikke indeholder et eneste forslag, som kræver lovændring eller et eneste forslag, som kræver merbevilling. Bortset fra på folkeoplysningsområdet, som tilsyneladende er skrevet uafhængigt af de andre områder. Her foreslår man dels, at Kulturministeriets Udviklingsfond genetableres (den blev nedlagt i 2002), og at folkeoplysningsloven ændres med hensyn til, hvor stor del af udgifterne til aftenskoler kommunerne må stå for.
Med andre ord: Socialdemokraterne er tilfredse med al nuværende kulturlovgivning, med opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat, med finanslovens prioriteringer. Det må være første gang nogensinde, at et politisk parti erklærer sig så tilfreds med den faktiske kulturpolitik.
Banaliteter
Mange af de forslag, Socialdemokraterne stiller, må betragtes som banale. Indenfor filmstøtteområdet opregner man 9 ønsker, hvoraf de tre er aldeles banale: “at produktion af danske film fortsat støttes for at sikre et dansk alternativ til udenlandske film i biograferne og dermed et større dansk publikum”, “at danske dokumentarfilm fortsætter sin positive udvikling” samt “at børnefilm af høj kvalitet fortsat støttes”. De øvrige 6 forslag er måske ikke helt så banale, men kan ikke møde politisk modstand noget sted.
Om museerne hedder det fx: “Socialdemokraterne ønsker moderne museer, der følger med tiden, og som også i fremtiden vil være bærende kulturinstitutioner”.
Forslag med kant
Af egentlige forslag, som kan give anledning til debat, er der kun disse (blandt de 275 forslag i alt):
- etablering af åben scene i København for projektteatre,
- at e-sport anerkendes og inddrages i foreningslivet (spil),
- oprettelse af kunst- og kulturråd i kommunerne,
- mulighed for bogsalg på biblioteker i små bysamfund uden lokal boghandel,
- genetablering af Kulturministeriets Udviklingsfond.
Man kan endda være i tvivl, om Socialdemokraterne virkelig mener, at Kulturministeriets Udviklingsfond skal genetableres. At partiet gentager dette ønske, 13 år efter at fonden blev nedlagt uden yderligere præcisering af formål, muligt ændret indhold, samarbejdsflader eller andet. Det fremstår – som det meste øvrige indhold på folkeoplysningsområdet – som ubearbejdet gentagelse af tidligere fremsatte synspunkter. Fx “at sikre kommunerne ordentlige rammer, så de selv kan bestemme, hvordan den lokale fritidspolitik skal se ud” – hvorfor gælder dette kun for fritidsområdet, og hvem er det lige, der i de seneste tre år har haft ansvaret for kommunernes rammer?
Måske skal “Kultur er stadig velfærd” ses som et udtryk for, at kulturpolitik faktisk er ved at blive til kulturadministration. Ikke blot hos Socialdemokraterne, men i den generelle politiske tilgang. Rammerne og institutionerne ligger fast. Der et etableret en velfungerende balance mellem de forskellige områder. Denne balance vil man nødigt udfordre.
De egentlige kulturpolitiske debatter ses især som et spejl af andre politikområder: kønsdiskussioner fører til krav på kulturområdet, geografisk ulighed fører til tilsvarende krav på kulturområdet, integrationsproblemer fører til behov for kulturindsats.
Den almene påstand om, at kunst- og kulturpolitik er et særligt visionært felt, afspejles ikke i socialdemokraternes kulturprogram. Bliver kravet, at den bedste kulturpolitiker skal være den bedste kulturadministrator?
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
