Tipspengene – hvad er galt?

Tipspengene har fået lov til at leve i en egen tidslomme. Det er en af forklaringerne på, at kritikken af Kulturministeriets administration er så hård.

Kulturministeriet har primært tre pengekilder til at kunne støtte og udvikle dansk kulturliv. Det er den årlige finanslov, som normalt vedtages i november, det er de 4-årige aftaler om licens, og det er overskuddet fra Danske Spil, tipspengene, som fordeles hvert år i maj-juni.

Licensen udgør årligt omkring 4,4 mia. og fordeles primært til DR og TV2’s regionalstationer. Der er dermed kun et beskedent overlap til de andre finansieringskilder, fx skal tv-stationerne årligt overføre 25 mio. kr. til Det Danske Filminstitut.

Til gengæld er der et væsentligt overlap mellem finansloven, hvor Kulturministeriets andel udgør 6,3 mia. kr. og tipsmidlerne, nu kaldet udlodningsmidler. Tipsmidlerne udgør samlet ca. 0,4 mia. kr.

Penge frem og tilbage

Gennem en lang årrække har Kulturministeriet udviklet en praksis, hvor udgifter på finansloven delfinansieres gennem “tilskud” fra tipsmidlerne.

Et af de væsentlige problemer i denne praksis har været, at det ikke fremgår gensidigt. Eksempel: I finansloven står, at Rytmiske spillesteder indtægtsfinansieres med 7,0 mio. kr. fra tipsmidlerne. Derimod står i Tipsaktstykket om Musikhandlingsplanen, som samlet er budgetteret til 31 mio. kr., at “Dele af tilskuddet er optaget som en indtægt på finanslov 2016”.
Det er altså ikke muligt for udenforstående at følge pengegangen frem og tilbage. Ofte volder det også problemer internt i kulturministeriet at følge disse pengetransaktioner.

Derfor kan Rigsrevisionen med rette bruge begrebet uigennemsigtigt om tipsaktstykket.

Kulturministeriet har i tipsaktstykket for 2016 forsøgt at imødekomme Statsrevisorernes kritik ved bedre at oplyse om sammenhænge mellem Finanslov og tipsaktstykke. Det giver forklaringer som denne:
“Den samlede bevilling til formålet udgør 13,0 mio. kr. på finanslov 2016. Heraf finansieres 10,0 mio. kr. af udlodningsmidler til kulturelle formål. Udlodningsmidlerne er optaget som indtægt på finanslov 2016. Den resterende del af bevillingen finansieres af finanslovsmidler. Bevillingen har tidligere været udelukkende finansieret af finanslovsmidler med 19,4 mio. kr. i 2015, 19,2 mio. kr. i 2014 og 19,0 mio. kr. i 2013.”

Man må formode, at vante læsere af aktstykker til finansudvalget har nemt ved at fange en forklaring som ovenstående. Men for almindeligt læsende mennesker er det altså vanskelig kost. Der er sikkert en forklaring på, at årstal skal stå i bagvendt rækkefølge. Men nemt er det ikke. Og sådanne “forklaringer” kan man jo ændre.

Budgetreserve

Kulturministeriet svarer forbilledligt ærligt på kritikken fra Rigsrevisionen af, at man bruger puljer som en slags budgetreserve og dermed lader hånt om det skrevne formål for puljerne. Naturligvis skal overskrifter for puljer være dækkende.

Men der er måske et særligt behov for denne slags budgetreserver i netop Kulturministeriet. Ofte kan selv bitte små beløb være afhængige af en politisk afgørelse. Og især når der er ikke er tale om drift, projekter og hastende opgaver, kan der være god mening i at have en reel budgetreserve.

tipsaktstykket har fået lov til at leve videre i en særlig tidslomme, uafhængig af nyere krav til offentlig forvaltning

Men der brude ikke være noget i vejen for, at der var afsat en sådan reserve i selve finansloven.

Problemet er altså ikke at Kulturministeriet har budgetreserver. Problemet er, at det formelt set ikke står nogen steder.

Som sidste år

Gennem de næsten 20 år Søndag Aften har fulgt tipsbevillingerne år for år, har det været helt tydeligt, at tipspuljerne har været copy-pastet fra forudgående år. I visse tilfælde er korrekturfejl videreført flere år.

Den daværende VK-regerings program fra 2005, Nye mål, indeholdt en ambition om:

Fokusering af tipsmidler
Regeringen vil sikre øget gennemsigtighed i fordelingen af tipsmidlerne og sikre en mere systematisk prioritering af tipsmidlerne.

Dette programønske blev aldrig fulgt op.

Mens tipsaktstykkerne har set helt ens ud fra år til år, er den øvrige offentlige forvaltningskultur blevet moderniseret. Dette er blandt andet afspejlet gennem budgetvejledninger og krav fra moderniseringsstyrelsen.

Men det forekommer, at tipsaktstykket har fået lov til at leve videre i en særlig tidslomme, uafhængig af nyere krav til offentlig forvaltning.

Dårligt beslutningsgrundlag

Det kan være yderst vanskeligt at finde en sammenhæng mellem bevilligede midler til den enkelte pulje og det faktiske forbrug.
Nedenfor en tabel som viser bevillinger og uddelte midler til Rådighedssummen 2011-2015. Som man kan se, er der stor variation fra år til år i bevillingen – og dette er helt uden sammenhæng med det faktiske forbrug.

Kære læser: Hvor mange andre steder kender du, hvor man lægger et budget uden at ane, hvordan regnskabet for de enkelte konti har været forudgående år?

Det merforbrug der er tale om er finansieret af opsparinger fra tidligere år. Men end ikke efter Rigsrevisionens gennemgang er det til at gennemskue, om der fortsat er opsparinger.

Som Søndag Aften tidligere har skrevet (Læs Søndag Aften Arkiv), aflægges der ikke regnskab for tipsmidlerne. End ikke ministeriet har internt et regnskab for de enkelte puljer. Og beslutningstagerne, minister og finansudvalg, har oplysninger om tidligere års forbrug. Med andre ord eksisterer der faktisk ikke noget fornuftigt beslutningsgrundlag for, hvor mange penge der afsættes til de enkelte puljer.

Er en pulje en pulje?

Begrebet pulje ser ud til at give anledning til misforståelser. Tipsbevillingen er inddelt i 21 “formål”. Disse formål beskrives med store forskelle i detaljeringsgrad. Nogle af “formålene” indeholder ordet “pulje”, andre ikke.
Nogle gange får man indtrykket af, at ordet pulje skal forstås som synonym for “konto”, “kasse”, altså en slags inddeling i mindre enheder. Andre gange får man indtrykket af, at pulje er synonym med “ansøgningspulje”, altså et sted der kan ansøges om penge fra. Rigsrevisionen omtaler fx de tre undersøgte “formål” konsekvent som “puljer”, uden at dette begreb er anvendt i beskrivelsen af disse tre formål i tipsaktstykket.

Det ville nok være en god idé, hvis de statslige myndigheder blev enige om betydningen af ordet pulje – eller helt ophørte med at bruge dette ord og brugte mere præcise begreber.