Nedlæg tipsmidlerne

Mon gentagelse fremmer forståelsen: nedlæggelse af tipsmidlerne vil give langt bedre strategisk økonomistyring i Kulturministeriet.

CulturCommentar:

Det er ikke sikkert, at gentagelse fremmer standpunktet, men undertegnede signatur skrev i 2000
Fjern kulturens tipspenge og gentog i 2011 Nedlæg tipsmidlerne. Det er således ikke et nyt standpunkt, gemt i overskriften.

Selv om bevillingen er afhængig af Danske Spils omsætning og overskud, er de årlige beløb så faste, at de lige så vel kunne indgå i finansloven.

Fordelen ved dette ville være, at kulturområdet blev prioriteret samlet en gang om året. At bevillingerne indgik i den åbne demokratiske proces, som finansloven er. At det helt uigennemskuelige miskmask, der er i tipsaktstykket om finansiering gennem både finanslov og tipsbevilling, kunne ophøre.

Drift eller projekter

Strukturelt set består langt hovedparten af Kulturministeriets virksomhed af driftsmidler. Og når der ikke er tale om drift, fx projektstøtteudvalgene under Statens Kunstfond, så er det budgetmæssigt drift i den forstand, at tilskudsrammerne for Statens Kunstfond ligger i faste rammer.  Økonomien kan ændres, fx 2% besparelse hvert år, men grundrammerne er stabile, udvalgene har mulighed for at støtte med flerårige bevillinger.

Mange af de institutioner, som støttes fast gennem tipsmidlerne, har hyppigt udtrykt ønske om at “komme på finansloven”. Der er en følelse af, at dette er tryggere for en virksomhed – selv om det også er set, at man gennem finanslove har ophørt med tilskud med mindre end 2 måneders varsel. Almindeligvis giver finansloven dog bedre mulighed for at langtidsplanlægge, især hvis der også er indgået en rammeaftale mellem ministeriet og institutionen.

Eksempelvis har KVINFO i mange år modtaget et årligt tipstilskud på 7 mio. kr. Dette blev ændret fra finansloven for 2016, hvor KVINFO er “rykket op” på finansloven.

Mange væsentlige faste tilskud fra finansloven “burde” stå på finansloven: Huskunstnerordningen (11 mio. kr.), Det Danske Kulturinstitut (15 mio. kr.), International kulturudveksling (8 mio. kr.), Det Danske Institut i Rom (4 mio. kr.), Biennalebygningen i Venedig (1 mio. kr.), Kultur til hele landet (24 mio. kr.), Kulturministeriets Forskningspulje (11 mio. kr.), Tilskud til scenekunst (16 mio. kr.), Folketeatret (4 mio. kr.), Diverse teaterinitiativer (3 mio. kr.), Styrkelse af den moderne dans (Dansehallerne) (8 mio. kr.), Dansk Danseteater (8 mio. kr.), Teatercentrum (2 mio. kr.), Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (3 mio. kr.), Udviklingspulje for folkebiblioteker (10 mio. kr.), Kulturtidsskrifter (2 mio. kr.), Tilskud til litteratur (4 mio. kr.), Hald Hovedgaard (1 mio. kr.), Nationalmuseet (1 mio. kr.), Skibsbevaringsfonden (4 mio. kr.), Refusion visningsvederlag (3 mio. kr.), Udvikling og erhvervelser (museer) (11 mio. kr.), Dansk Arkitektur Center (4 mio. kr.), Tilskud til billedkunst (4 mio. kr.), Den Frie Udstillingsbygning (1 mio. kr.), Dansk Amatør Teater Samvirke (4 mio. kr.), Dele af musikhandlingsplanen (dele af 31 mio. kr.), Honorarstøtte (2 mio. kr.), Folkeoplysning udvikling (4 mio. kr.).

For hvert enkelt af disse mange formål forestår reelt en diskussion om de skal finansieres gennem finanslov eller tipsmidler. Så længe man fastholder den særlige tipsbevilling, vil alt for mange af disse formål være finansieret af tipsmidlerne.

Der er simpelthen ikke tilstrækkeligt med “løse” projekter/puljer/initiativer/formål på Kulturministeriets område til at bruge hele tipsbevillingen.

Mistillidskultur

Når det samme tipsaktstykke kan indeholde bevillinger på 31 mio. kr. og på 15.000 kr. er der noget helt galt i prioriteringskulturen.

Det er nok sandsynligt, at Kulturministeriet er særligt i forhold til andre ministerier ved, at selv ganske små bevillinger (15.000 kr.) anses som politiske. Der er for så vidt ikke andre end ministeren til at tage stilling til nogle af disse småbevillinger. Til forskel fra de fleste ministerområder fylder bevillingerne på kulturministeriets område langt mere politisk end selve lovgivningen på området.

Med lov skal land bygges – men med bevillinger bygges kulturen.

Det må ses som udtryk for en urimelig mistillidskultur, at ministeren ikke kan tage stilling til dette uden at det skal forelægges for Folketingets finansudvalg (som uformelt har for vane at videresende til kulturordførerne, bare for at sikre at de 15.000 kr. er i orden).

Det ville klæde Folketinget at acceptere, at den til enhver tid siddende Kulturminister skal kunne disponere over småbeløb indenfor en given ramme.

Det er påfaldende, at der aldrig udtrykkes ønsker om åbenhed og gennemsigtighed i dansk kulturpolitik.

Indirekte har såvel Kulturministeriet som Rigsrevisionen denne opfattelse, idet begge parter accepterer en fremtidig ordning, hvor alle bevillinger over 1 mio. kr. skal forelægges finansudvalget særskilt. Modsætningsvis kan man så slutte, at beløb under 1 mio. kr. ikke behøver at fremlægges for finansudvalget.

Det må så handle om at opnå politisk konsensus om nogle ministerpuljer med friere dispositionsret. Som bekendt har vi alle nemmere ved at diskutere 15.000 kr. end 31 mio. kr. Folketinget bør hjælpe sig selv med at sikre, at de væsentlige prioriteringer finder plads til diskussion.

Politisk lederskab

Bortset fra, at VK-regeringen i 2005 udtrykte en ambition om at gøre tipsmidlerne gennemsigtige og strategiske, har ingen politikere formuleret ønsker eller krav til anvendelsen af tipsmidlerne.

Måske er systemet for uigennemskueligt for deltagerne selv?

Ordførere fra 4 af folketingets partier skrev i en kronik i Politik i juni, at Bedre socialpolitik kræver opgør med satspuljen. “Der er brug for en ny og mere gennemsigtig model, som gør det lettere at føre visionær socialpolitik”.

Man kunne ønske, at der var politikere, som ville erstatte “social” med “kultur”. Det er påfaldende, at der aldrig udtrykkes ønsker om åbenhed og gennemsigtighed i dansk kulturpolitik. Det koster ikke penge – men kan give langt bedre dialog med befolkningen.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør