Vi har i dag 7 offentligt støttede symfoniorkestre. Måske er der færre om et år.
I Danmark har vi 7 offentligt støttede, professionelle symfoniorkestre. De fem er såkaldte landsdelsorkestre, dertil kommer Det Kongelige Kapel (en del af Det Kongelige Teater) og DR SymfoniOrkestret (en del af DR).
Landsdelsorkestrene er finansieret af Staten gennem finansloven og i enkelte tilfælde suppleret med kommunal støtte. Det Kongelige Kapel er finansieret gennem finansloven som en af forpligtelserne for Det Kongelige Teater, DR SymfoniOrkestret er finansieret gennem DR’s indtægter fra licensen.
Man skal ikke lade sig forvirre af, at enkelte orkestre har kommunal støtte. Dette er historisk betinget, idet alle orkestre havde enten amtslig eller kommunal støtte indtil kommunalreformen i 2007. Ved amternes nedlæggelse overgik finansieringen formelt til staten – men blev i udligningssystemet trukket fra amternes godtgørelse. Skatteborgerne i de tidligere amter betaler således indirekte fuldt ud det samme som tidligere for orkestrene.
Orkestrenes opgaver er styret dels gennem rammeaftaler med Kulturministeriet (landsdelsorkestrene), dels som en del af den virksomhed, de er en del af (Det Kongelige Teater og DR). Alle orkestre opfører både fulde symfoniske koncerter og en række andre opgaver, hvor man optræder i mindre ensembler, fx til undervisningsformål.
Landsdelsorkestrene opfører hver især mellem 45-60 koncerter årligt. Hertil kommer mellem 90 og 190 mindre koncerter, primært for børn og unge. DR SymfoniOrkestret opfører omkring 70 koncerter årligt, derudover 90-100 mindre koncerter.
Hvor mange musikere skal der til en symfoni?
Antallet musikere i de enkelte orkestre er forskelligt – og har desuden varieret over tid. Alle orkestre har både et stort antal fastansatte musikere og et mindre antal løst tilknyttede vikarer. Antallet musikere, der er behov for, afhænger af hvilke symfonier, der skal opføres ved den enkelte koncert. Typisk vil der være behov for flere musikere ved nyere værker.
De fem landsdelsorkestre havde samlet 326 fastansatte musikere i 1991. Dette blev i løbet af 1990’erne udvidet (gennem en aftalt ønske om udvidelser) til 348 i 1999. Siden er det faldet til i alt 320 i 2015.
Der kan ikke fastsættes et bestemt objektivt antal musikere, som værende “korrekt”. Men den musikalske spændvidde, repertoirets bredde, vil øges med flere musikere. Det var også baggrunden for ønsket om en udvidelse af orkesterbemandingen i 1990’erne. Allerede den reduktion af antallet musikere, der har været siden 1999, er kritisk.
Dette kan måske være til at leve med, omend vanskeligt. Til gengæld er det overordentligt vanskeligt at forestille sig endnu færre musikere end i dag. Og dette bliver konsekvensen, når regeringens omprioriteringsbidrag for 2016-2019 skal gennemføres. Det fører til, at landsdelsorkestrene samlet skal spare 9,6 mio. kr., svarende til yderligere en reduktion på 20 musikere samlet.
Orkestrene og deres bestyrelser råber vagt i gevær: situationen er ikke holdbar med de annoncerede besparelser. Det skyldes blandt andet den for kultursektoren kendte Baumols Sygdom. Det handler kort fortalt om, at den rationalisering, som man almindeligvis gennemfører i det offentlige, fx 2% som årlig besparelse, kun i begrænset omfang lader sig gennemføre på kunstnerisk baserede arbejdspladser, fx teatre og orkestre. Til en given symfoni skal der være det antal musikere på scenen, som partituret forudsætter. Man kan derfor ikke afskedige 2% af det kunstneriske personale.
Derfor rammes kunstneriske virksomheder hårdere af sådanne besparelseskrav. Dog kan der givetvis altid findes “lidt ekstra” sparepotentiale i at ændre vilkårene for medarbejderne. Men altså ikke samme potentiale, som fx digitaliseringen i øvrigt giver.
Overenskomster
Gennemgående er aftalevilkårene nogenlunde samstemmende for de forskellige orkestre. Der er dog tale om forskellige overenskomster: landsdelsorkestrene, Det Kongelige Kapel og DR Symfoniorkestret har hver deres overenskomst. Arbejdsgiversiden (KL, Det Kongelige Teater og DR) har gennem årene forsøgt at øge fleksibiliteten og øge muligheden for deltidsansættelser.
Arbejdsgiverside vil hævde, at der kan opnås endnu større fleksibilitet, og at der er etableret nogle fordyrende kutymer i enkelte orkestre. Musikerforbundet vil hævde, at grænsen for, hvor meget de enkelte musikere kan spille, er nået, at der gennem de mange mindre koncerter trækkes rigeligt på arbejdskraften. Under alle omstændigheder vil der sandsynligvis kun kunne hentes ganske små besparelser gennem “moderniseringer” af overenskomsterne.
Efterspørgsel
Målt over tid har efterspørgslen til symfoniorkestrene været forbavsende stabil. Det samlede årlige publikumstal har i perioden 2002 til 2014 varieret mellem 318.000 og 385.000 til koncerter med hele orkestre. I 2015 var der godt 350.000 publikummer.
I perioden 2012-2015 havde orkestrene som gennemsnitligt årligt publikumstal (kilde: finansloven):
- Aarhus Symfoniorkester 82.000 publikummer
- Odense Symfoniorkester 78.000 publikummer
- Copenhagen Phil 67.000 publikummer
- Aalborg Symfoniorkester 61.000 publikummer
- Sønderjyllands Symfoniorkester 43.000 publikummer
Hertil kommer naturligvis publikum til de mange andre koncerter.
Egenindtjening
Symfoniorkestrene har vidt forskelligt niveau for egenindtjening. Copenhagen Phil har væsentlig større egenindtjening end de øvrige orkestre på grund af samarbejdet med Tivoli. Copenhagen Phils egenindtjening udgør ca. 24%, Aarhus Symfoniorkesters ca. 15%, de øvrige 8-9%. Det betyder, at det orkester med den laveste andel egenindtjening, Aalborg Symfoniorkester, modtager 92% af sine indtægter fra de offentlige kasser (kilde: Kulturministeriet).
Ved en simpel sædeberegning – ud fra blot den begrænsede del af virksomheden, som handler om koncerter med hele orkestre – udgjorde det offentlige tilskud pr. publikum i 2014:
- Sønderjyllands Symfoniorkester 1.025 kr. pr. koncertgænger
- Aalborg Symfoniorkester 715 kr. pr. koncertgænger
- Odense Symfoniorkester 686 kr. pr. koncertgænger
- Copenhagen Phil 525 kr. pr. koncertgænger
- Aarhus Symfoniorkester 506 kr. pr. koncertgænger
Det skal understreges, at denne beregning er ud fra hovedformålet, koncerter med hele orkestre. Al øvrig virksomhed, primært for børn og unge, bør naturligvis indgå i en helhedsvurdering.
For mange orkestre?
Et af grundspørgsmålene vil være, om der er for mange symfoniorkestre til et lille land som Danmark. Ifølge en opgørelse fra Kulturministeriet er der i Danmark 1,3 orkestre pr. 1 mio. indbyggere. I vores nabolande er der: Norge 1,6 orkestre, Finland 1,5 orkestre, Tyskland 1,3 orkestre, Sverige 1,2 orkestre, Holland 0,6 orkestre samt UK 0,4 orkestre pr. 1 mio. indbyggere (kilde: Kulturministeriet).
Danmark er således på niveau med de øvrige nordiske lande. Nedlægger man et enkelt symfoniorkester, vil sammenligningstallet falde til 1,1 orkester pr. 1 mio. indbyggere, altså færre end de øvrige nordiske lande.
Færre orkestre
Svaret fra kulturministeren er, at antallet symfoniorkestre sandsynligvis skal reduceres. Dette meldte han klart ud op til Røddingmødet i august (se Søndag Aften arkiv). Efterfølgende er der nedsat en såkaldt taskforce bestående af chefdirigent Giordano Bellincampi og to kulturministerielle embedsmænd. Taskforcen skal aflægge rapport i februar 2017. Denne taskforce er i øvrigt en interessant model, som modsvar til de gængse udvalg og arbejdsgrupper. Det svarer snarere til de kendte modeller fra fx Sverige og England, hvor man udpeger en “udreder”, som indiskutabelt har såvel indsigt som høj integritet. I Danmark har man næsten udelukkende benyttet en udvalgsmodel, hvori der også foregår forhandlinger mellem de involverede parter. I dette tilfælde er det givetvis ministerens vurdering, at dette ikke ville give megen mening al den stund, at repræsentanter for de fem landsdelsorkestre hver især ville argumentere ud fra eget orkesters position.
I kulissen nævnes mange muligheder, både nedlæggelse af enkeltorkestre og sammenlægninger af orkestre. Og måske mindre dramatisk: nye samarbejdsformer mellem orkestrene. Det foreløbige svar får vi til februar.
