4 års finanslove

Mens corona-pandemien hærgede kulturlivet halsede kulturministeriet efter i forsøg på at mindske skadevirkningerne. Men hvad er der egentlig kommet ud af fire års socialdemokratisk styre?

Den socialdemokratiske mindretalsregering har nu fremlagt fire finanslovsforslag og sammen med støttepartierne vedtaget de tre. Finanslovsforslaget for 2023 hænger nu i luften. Hvordan det lander afhænger både af, hvornår valget udskrives, og i særdeleshed af, hvilket flertal som står bag den endelige finanslovsaftale for 2023.

Ved de hidtidige finanslove har mønsteret været tydeligt: Regeringen har fremlagt et finanslovsforslag uden særligt mange initiativer. Aftaler indgået med støttepartierne i løbet af året er indgået. Men øvrige nye initiativer har i høj grad været op til støttepartierne. Hvor meget plads den nuværende regering vil give til støttepartierne, er denne gang mere usikkert, da forhandlingsrammen er væsentligt mindre end de forudgående år.

Men hvilke varige spor har det S-ledede flertal sat sig i løbet af de fire år?

Omprioriteringsbidraget forsvandt

Det mest omdiskuterede forud for regeringsskiftet i 2019 var det daværende omprioriteringsbidrag, et krav om en besparelse på 2 procent årligt. Dette blev afskaffet.

De store besparelser på DR, som var besluttet af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev også stærkt reduceret. Omvendt var der også nogle af VLAK-regeringens initiativer som aflystes, fx etableringen af en ny public service tv-kanal.

Samlet har disse stop for besparelser krævet en væsentligt forøget ramme til Kulturministeriet. På mange måder en usynlig forbedring, men absolut mærkbar i selv de fjerneste kroge af kulturlivet.

Medieområdet

Der var gennem årene megen beklagelse over at regeringen var lang tid om at nå frem til et medieudspil. Til gengæld er medieområdet uden sammenligning det felt, som omfattes af de største ændringer. Mest kontroversielt er den streamingafgift som er aftalt til at træde i kraft fra 2023. Et regeringsskifte kan afskaffe denne afgift inden den når at virke.

Langt mere enighed er der om en række andre medieinitiativer, fx den nye pulje til lokal- og distriktsmedier (som også var på tegnebrættet under VLAK-regeringen), forøgelsen af innovationspuljen og forskellige initiativer til at styrke medier i forhold til de udenlandske techgiganter.

Kulturløft

I finanslovsaftalen for 2021 vedtog man et såkaldt kulturløft, som bl.a. indebar 20 millioner kr. til ungdoms- og børneteater, 10 millioner kr. til Levende Musik , 10 millioner kr. til huskunstnerordningen, 12 millioner kr. til en ny Genre- og Nichespillestedsordning, 12 millioner kr. til Danmarks Underholdningsorkester, 4 millioner kr. til Copenhagen Phil, 5 millioner kr. til Den Gamle By, 4 millioner kr. Til KVINFO.

Kendetegnende for alle disse bevillinger er, at de har midlertidig karakter og udløber efter 2024. Det er således op til et nyt folketingsflertal at vurdere om de skal fortsætte.

Tættere på

Diskussionerne om provins vs. hovedstad førte til enkelte initiativer på kulturministeriets område. Der oprettes bl.a. nye danse- og musikuddannelser i Holstebro og der er afsat penge til at etablere biblioteker i bymidter i de kommende år.

Kulturens Analyseinstitut

Det store nybrud ved finanslovsaftalen for 2022 var etableringen af Kulturens Analyseinstitut. Dette er nu ved at blive sat i søen og vil være ved fulde omdrejninger for en varig bevilling på 8 millioner kr. fra 2023.

Corona

Den største enkeltbegivenhed i denne regeringsperiode var naturligvis corona-pandemien. Dette er håndteret gennem et utal af midlertidige kompensationsordninger. Med en vurdering af at pandemien ikke længere begrænser kulturinstitutionernes muligheder, er de mange støttepakker nu nulstillede.

Det er dog stadig for tidligt at dømme, hvad de langsigtede effekter er af publikums ændrede vaner, og derfor om der er varige økonomiske problemer for enkelte sektorer.