Bibliotekspenge: stabilitet som rettesnor

Bibliotekspenge til e-forfattere er fint. Bare der i øvrigt ændres så lidt som muligt, mener kulturministeren.

CulturCommentar:

Når kulturministeren i offentligheden hævder, at den kommende lovændring om bibliotekspenge er udtryk for “disruption”, er hun samtidig med til at devaluere begrebet disruption. Lovforslagets gennemgående hensyn er “stabilitet” i udbetalingen i bibliotekspenge, og stabilitet er vel nærmest modsætningen til disruption. Alle elementer i lovforslaget handler om, at e-bøger så godt som muligt skal passes ind i de rammer, der kendes for de fysiske bøger. Kendetegnende for al anden disruption er netop det modsatte: den nye digitale virkelighed ændrer vilkårene for den gamle analoge verden.

Disruption anno 2000

Biblioteksloven fra år 2000 var disruption: den gav mulighed for såvel e-bøger som musik og film på bibliotekerne. At forfattere også skal have penge for e-bøger, er ikke i sig selv revolutionerende. Det har bare taget ganske mange år (se Søndag Aften arkiv).

Kulturministerens model for tildeling af bibliotekspenge til e-forfattere følger den udvalgsrapport, der kom i 2015. Her foreslog udvalget en trappemodel for indfasning af puljen til e-bogsforfattere: startende med 4% af den samlede pulje i 2018, stigende til 8% i 2021.

Hverken i lovforslaget eller i den bagvedliggende udvalgsrapport foreligger en beregning, der begrunder denne fordeling. I 2015 udgjorde folkebibliotekernes samlede fysiske udlån af bøger ca. 47 mio. enheder, hvorimod det samlede udlån i ereolen udgjorde knapt 1,2 mio. enheder. Ud fra dette udgør udlånet af e-bøger altså omkring 2,5% af bibliotekernes samlede udlån – ganske langt under lovforslagets 4% og voldsomt langt under de 8% i 2021. Ereolens udlånstal er endda faldet med godt 20% i de første 11 måneder af 2016.

Naturligvis kan man forestille sig, at andelen af bøger skrevet af danske forfattere er højere blandt e-bøgerne end blandt de trykte bøger. Det er dog påfaldende, at der ikke findes offentligt tilgængelige beregninger, som begrunder den fordeling kulturministeren foreslår.

Ereolen udbetaler i forvejen mellem 5,25 kr. og 14,5 kr. til forlagene pr. udlån. Såfremt samtlige bøger på ereolen.dk er skrevet af danske forfattere, vil forfatterne i gennemsnit få ca. 7 kr. pr. udlån (ved nuværende efterspørgsel på ereolen.dk). Hvis kun halvdelen af udlånet på ereolen.dk er skrevet af danske forfattere, vil den gennemsnitlige udbetaling blive 14 kr. pr. udlån. Forfattere af e-bøger vil dermed blive stillet væsentligt bedre end forfattere af fysiske bøger.

Bibliotekspenge til 2-3 promille af befolkningen

Kulturministeren har valgt at stille forslag om, at minimumsgrænsen for udbetaling af bibliotekspenge sænkes, hvorved kredsen af modtagere af bibliotekspenge øges væsentligt fra de nuværende 8.200 til 10.700 personer. En forøgelse af antallet modtagere på over 30%. Dermed vil 2-3 promille af den voksne befolkning modtage bibliotekspenge.

Dette harmonerer ringe med ministerens andre udsagn om, at kulturstøtte skal rettes mod det, som “ikke kan bære sig selv og har behov for støtte”. Biblioteksafgift er blevet en folkesag.

Til sammenligning kan nævnes, at de to forfatterforeninger tilsammen har omkring 1.500 medlemmer. Der er ikke nogen sammenhæng mellem medlemsskab af forfatterforeningerne og udbetaling af bibliotekspenge. Men dog, måske alligevel et ganske godt udtryk for antallet mennesker, som reelt opfatter forfattervirksomhed som den væsentlige arbejdsindsats.

Kulturministeren begrunder udvidelsen af modtagerkredsen med ønsket om, at flere yngre forfattere får bibliotekspenge. Et ønske om at støtte vækstlaget. Der foreligger dog ikke offentligt tilgængelige beregninger, der viser, at netop yngre forfattere vil nyde godt af en reduceret minimumsgrænse for bibliotekspenge. Der er en gennemgående tendens til, at jo ældre modtagerne af bibliotekspenge er, desto mere får de i bibliotekspenge (fx vist i Bog- og Litteraturpanelets rapport om Danske forfatteres og oversætteres økonomiske levevilkår). Men at der særskilt skulle gemme sig mange unge i gruppen, der er berettiget til mellem 1.250 kr. og 2.130 kr. i bibliotekspenge, er ikke dokumenteret.

Såfremt dette var formålet, kunne man forestille sig mange andre modeller, som ville trække i yngre retning. Fx indeholder ereolen.dk’s afregningsmodel en faldende betaling, desto ældre værket er (en model man er nået frem til uden politisk indblanding endsige poltisk ansvar).

EU som undskyldning for forsinkelse

Lovforslaget er blevet forsinket i flere år ved en ministeriel påstand om, at forslaget skulle godkendes af EU, før det kunne fremsættes. I første omgang blev det udvalg, som har udarbejdet grundlaget for lovforslaget, forsinket i 22 måneder primært begrundet i, at man skulle spørge EU-kommissionen (kun forfatterforeningens repræsentanter i udvalget mente, at det var unødvendigt at spørge EU). Siden er fremsættelsen af selve lovforslaget blevet forsinket med samme begrundelse.

Hvad siger så EU-kommissionen?

Tja, ifølge lovforslaget ikke noget. “Det vurderes, at lovforslaget ligger inden for rammerne af direktivet om udlejning og udlånsrettigheder mv. (direktiv 2006/115/EF)”. Det fremgår altså ikke af lovforslaget, at man har spurgt nogen som helst i EU-systemet.

Musikken forsvandt

Da udvalget om biblioteksafgift blev nedsat i 2012, blev musiklivets organisationer fornærmede over, at de ikke var budt med. Dette blev hurtigt korrigeret. Tankevækkende nok er musikelementet helt forsvundet fra lovændringerne. Det skyldes selvfølgelig, at bibliotekerne ikke længere har digitalt udlån af musik. Diskussionen blev så at sige overflødiggjort undervejs.

I bemærkningerne til det kommende lovforslag om biblioteksafgift nævnes såvel Bibzoom som Ereolen.dk. Bibzoom er forsvundet, men nåede således at blive noteret i lovgivningen, dog ikke biblioteksloven, men den sekundære biblioteksafgiftslov. Tilsvarende er det værd at notere, at Ereolen.dk nu bliver nævnt i bemærkningerne til biblioteksafgiftsloven. Men fortsat eksisterer som et ureguleret samarbejde mellem kommunerne, hvor myndighedsopgaven flyder mellem de forskellige parter.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør