Bibliotekspenge til e-forfattere

Fra 2018 skal forfattere kunne få bibliotekspenge for ebøger. Det lyder nemt – men er kompliceret.

Forfattere, der udgiver ebøger, skal fremover kunne få bibliotekspenge. Det er hovedkonklusionen i rapporten Anbefalinger vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteksafgiften fra et udvalg nedsat af daværende kulturminister Uffe Elbæk i oktober 2012.

Forud for nedsættelsen af udvalget havde især Dansk Forfatterforening presset på for at imødekomme ebogsforfattere. Søndag Aften gjorde såmænd opmærksom på behovet for en løsning for digitale bøger allerede i 2006 (se Søndag Aften arkiv).

Udvalget er enige om, at forfattere, som udgiver ebøger, også skal have mulighed for at modtage kulturstøtte i form af bibliotekspenge. Der er en grundlæggende vanskeligheder i dette: bibliotekspengene for bøger gives i forhold til antal eksemplarer af en given bog, der er på folkebibliotekerne. Da ebøger i princippet kun findes i et enkelt eksemplar, giver dette naturligvis ingen mening.

3-delt model

Udvalget er nået frem til en model, hvor fordelingen af bibliotekspenge sker ud fra tre elementer:

• antal kommuner, som tilbyder den enkelte titel til ebogsudlån – reelt altså antal kommuner, som har tilsluttet sig ereolen.dk. Her tæller Læsø kommune altså lige så meget som Københavns kommune.
• antal kommuner, hvor den enkelte titel faktisk har været udlånt. Her vil Læsøs borgere ikke kunne nå at downloade samtlige titler på ereolen i løbet af et år. Der vil således ske en fordeling, hvor mere almene og mere populære ebøger giver grundlag for mere i bibliotekspenge end andre bøger.
• antal downloads af den enkelte titel i alt over hele landet.

Den 3-delte model er etableret ud fra en hensigt om, at ebogssystemet skal minde så meget som muligt om systemet for trykte bøger.

Ved trykte bøger er det naturligvis også sådan, at bøger købt af alle landets kommuner giver mere i bibliotekspenge end bøger, kun købt af få kommuner. Derimod giver et stort udlån af trykte bøger ikke i sig selv flere bibliotekspenge. Der er dog den indirekte sammenhæng, at bibliotekerne indkøber mange eksemplarer af den enkelte titel, når man enten forventer stor efterspørgsel, eller der faktisk er stor efterspørgsel.

Indirekte er der altså en sammenhæng mellem udlånstal og antallet eksemplarer for trykte bøgers vedkommende.

Andel til e-bøger

For udvalgsarbejdet var det givet, at puljen med bibliotekspenge til ebøger skal tages af den samlede pulje til bibliotekspenge (ca. 175 mio. kr.). Hvordan, fordelingen mellem bibliotekspenge for trykte bøger og for ebøger skal være, er dog ikke ligetil. Et flertal i udvalget er nået frem til en trappemodel, hvor andelen til ebøger er:

• År 1: 4% (ca. 7 mio. kr.)
• År 2: 6% (ca. 10 mio. kr.)
• År 3: 6% (ca. 10 mio. kr.)
• År 4: 8% (ca. 14 mio. kr.)

Der er ikke enighed om dette, idet Danmarks Biblioteksforening anbefaler en højere andel til ebøger. Begrundelsen for dette er, at en højere andel vil anspore til større lyst til at udgive ebøger.

Under alle omstændigheder skal ordningen evalueres inden den fireårige periode er afsluttet.

Hvad er en side?

En anden beregningsmæssig udfordring er, at biblioteksafgiften for trykte bøger blandt andet beregnes ud fra bøgernes sidetal. Men ebøgers “sidetal” afhænger fuldstændigt af, hvilket apparat de læses på. Den samme ebog fylder selvfølgelig langt flere sider på en smartphone end hvis den læses på en PC.

Dette løser man ved at omregne, så 1.800 tegn svarer til 1 side.

Næste problem er så, at ikke alle bøger er lige tætskrevne. Digtsamlinger har typisk kun få tegn pr. side. Dette løses ved at etablere en grundformel, hvor samtlige bøger tæller med  20 sider ekstra.

Illustrerede bøger tillægges 10% ekstra point. Tegneserier og andre illustrationsbaserede bøger opgøres ud fra sidetal, idet de typisk udgives som låste sider i ebogsformat

Differentierede point

Fordelingen af den almindelige biblioteksafgift sker ud fra et sindrigt system af differentierede pointtildelinger, eksempelvis tildeles lyrik 6 point pr. side. Disse differentierede systemer fastholder man for ebøger.

Trappetrin

Den konkrete tildeling af point ud fra de forskellige elementer vil ske ud fra forskellige trappetrinsmodeller, hvor fx download nr. 401 eller nr. 1001 udløser, at bogen kommer på næste trin – og de enkelte downloads tæller mindre, desto højere trappetrin man er på (En bog, der downloades mellem 76 og 150 gange, udløser 100 point, en bog, der downloades mellem 401 og 1.000 gange, udløser 200 point). Fra download nr. 10.001 er der ikke flere point at hente på en given bog.

Rapporten gennemgår forskellige modeller for, hvor meget de enkelte elementer skal tælle.

Beløb lægges sammen

Bibliotekspenge for ebøger vil indgå i den almindelige udbetaling af bibliotekspenge og ud fra samme principper, fx minimumsgrænsen for udbetaling og trappetrin til reduktion af udbetalte beløb.

Selv om ebøger og trykte bøger udgør hver deres økonomiske pulje, vil udbetalingerne til de enkelte forfattere ske ud fra en sammentælling af beløbene. En forfatter, som har point svarende til 2.000 kr. for trykte bøger og point svarende til 100 kr. for ebøger, har samlet point svarende til 2.100 kr. – og er således over minimumsgrænsen på 2.070 kr. (2014).

Rapporten er nu sendt til høring, med høringsfrist allerede 14. maj.

Forventningen er, at et lovforslag vil blive fremsat i 2015/2016, loven vil kunne træde i kraft i 2017, og første udbetalingsår vil således blive 2018.