Aktuelt · Clip · Clip · Litteratur · Medier og internet
Bogmesse med censurkomité
Skandinaviens største bogmesse, Bok & Bibliotek i Göteborg, kom ud i stormvejr, da man i efteråret flere gange ombestemte sig om udgiverne af den højreekstreme avis, Nya Tider, skulle have lov til at udstille på bogmessen i 2016 (se Søndag Aften arkiv).
Nu har man haft tid til eftertanke og er nået frem til at nedsætte en ekspertkomité, som fremover skal vurdere hver enkelt udstillers mulighed for at deltage på kommende bogmesser.
Samtidig med nedsættelse af ekspertkomité, har bogmessen vedtaget nye retningslinjer, som indholder en hensigtserklæring om at messen skal være “et torv for fri meningsdannelse, hvor synspunkter skal mødes, meninger brydes og afklædes”.