Kulturministerens 10-punktsplan

Orkesterplan, blankmedieordning, ny tilskudsmodel for museer og mulige scenekunstinitiativer. Kulturministeren har kridtet banen op til dette års centrale diskussioner.

I et dag-til-dag nyhedsflow giver det naturligvis mening at vurdere en regering efter 100 dage. For så vidt sker det nærmest hver dag via opinionsmålinger.

I stedet for en hastigt sammenstillet resultatliste valgte Kulturministeren at offentliggøre en 10-punktsplan for prioriterede indsatsområder.

1. Privatisering af TV2

Denne ambition fremgik også af regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen fra november 2016 (se Søndag Aften arkiv).

Det reelle arbejde med dette kan først igangsættes, når et antal større retssager er afklaret. Hertil kommer, at salgsprocessen i sig selv vil blive kompliceret. Ud over ministeriets interne arbejde er det næste synlige resultat sandsynligvis den mediepolitiske aftale i 2018, som man må forvente blot gentager ambitionen.

2. Mediepolitisk aftale

Dette fremgik også af regeringsprogrammet – og ville have gjort det uanset hvilken regering. Den nuværende mediepolitiske aftale udløber 2018 og skal derfor nyforhandles.

3. Styrket international antidoping-indsats og styrket indsats mod matchfixing

Også dette fremgik af regeringsprogrammet fra november 2016.
Hvad indsatsen skal bestå i er ikke konkretisere yderligere siden november 2016. Blot at initiativer skal igangsættes i 2017.

4. Styrkelse af orkestermusikken i hele landet

Kulturministeren valgte som en af sine første handlinger at nedlægge den task force for den klassiske musik, som hendes forgænger havde nedsat (se Søndag Aften arkiv).

Dette punkt er givetvis det mest kontroversielle blandt ministerens initiativer – og samtidig det med det mest uforudsigelige udfald.

Siden etableringen af task forcen (se Søndag Aften arkiv) er diskussionen åbnet yderligere, idet såvel Det Kongelige Teater og DR’s ensembler og koncertsal indgår i diskussionen.

Hensigten er tydeligt udtalt fra ministerens side: ønsket om at sikre flere musikere til provinsen. Den umiddelbart oplagte løsning – både nævnt af ministeren og af Dansk Folkeparti – er nedlæggelse af Copenhagen Phil – og overførsel af musikerstillinger til øvrige landsdelsorkestre. (Læs Orkestre til debat).

5. Modernisering af blankmedieordningen

Allerede et halvt år før Mette Bock tiltrådte som kulturminister, stillede hun sin forgænger en lang række spørgsmål, som handlede om at afskaffe blankmedieordningen. Det var derfor forventeligt, at ministeren ville følge op på dette.

Det er ministerens opfattelse, at blankmedieordningen er forældet, bl.a. fordi kopiering i dag ikke kun sker til løse lagringsmedier (diske, usb), men i lige så høj grad til faste medier som mobiltelefoner og tablets.

Ministeren har derfor nedsat et udvalg, som allerede til september skal barsle med en rapport.

6. Analyse af de kunstneriske uddannelser

I januar nedsatte ministeren et udvalg, der skal analysere de kunstneriske uddannelser med henblik på at vurdere fremtidige udfordringer.
Udvalget skal aflægge rapport oktober 2017.

7. Ændring af bygningsfredningsloven

I februar annoncerede ministeren, at hun ønsker at gennemføre en modernisering af bygningsfredningsloven. Hensigten er at sikre bedre prioritering mellem fredningshensyn, så disse efterleves, men ikke påfører ejere absurde udgifter.

8. Modernisering af museernes tilskudssystem

Dette initiativ er indtil videre ikke konkretiseret. Baggrunden formodes bl.a. at være vanskelighederne med at få nye museer ind i tilskudsordningerne. Ligeledes udtrykkes hyppigt af politikere fra flere partier behovet for at fusionere museer ud over den fusionsbølge, der blev gennemført 2011-2015.

Dette skal ske i løbet af 2017.

9. Scenekunstområdet

Det er endnu ikke præciseret, i hvilken retning ministeren forventer at tage initiativer på dette område.

Arbejdet påbegyndes i efteråret 2017.

10. Folkeuniversitet – analyse med henblik på ny struktur

Hensigten er at skabe en mere decentral struktur for Folkeuniversitetet.

Ministeren har i marts nedsat en arbejdsgruppe, som skal aflægge rapport allerede i maj 2017.

Ny tradition?

Det er værd at notere sig, at 10-punktsprogrammet efter de første 100 dage er langt mere konkret end selve regeringsprogrammet. Regeringsprogrammer skrives inden ministeren udpeges, så det er langt fra sikkert, at den siddende kulturminister har haft indflydelse på programmet. Tilmed er kulturdelen af regeringsprogrammet lavt prioriteret i forhandlingerne.

Derimod giver et initiativprogram efter de første 100 dage langt bedre pejlemærke for, hvilke prioriteringer ministeren rent faktisk arbejder ud fra. Der har jo været netop 100 dage til at overveje og afklare sin politik. Med 10-punktsprogrammet efter 100 dage er en ny, god tradition måske påbegyndt?