Så er det museerne

Mere til de kulturhistoriske museer, mindre til kunstmuseerne. Dansk Folkeparti har spillet ud i museumsdebatten. Ministeren vil nedsætte en hurtigtarbejdende tænketank.

Både kulturministeren og Dansk Folkeparti lægger op til ændringer i tilskudsmodellerne for de statsanerkendte museer.

Ministeren bekendtgjorde sit initiativ som en del af 10 konkrete indsatsområder (se Søndag Aften Arkiv): Modernisering af museernes tilskudssystem.

Ministeren har siden sagt, at hun vil nedsætte en lille tænketank på en håndfuld personer, som i løbet af få måneder skal udarbejde 2-3 modeller for fremtidig tilskudsstruktur på museumsområdet. Ministeren har således ikke lagt sig fast på nogen bestemt model.

Styrk de kulturhistoriske museer

Det har til gengæld Dansk Folkeparti. Allerede i finanslovsudspillet i august 2016 lagde partiet op til at beskære konkrete museer, Louisiana og Arken med hver 7,5 mio. kr., som i stedet skulle tilfalde bl.a. Gl. Estrup, Fregatten Jylland og REGAN Vest.

Siden har partiet uddybet med et ønske om en mere gennemgribende reform, som har tre pejlemærker:

• objektivt og gennemsigtigt tilskudssystem,
• flytte penge fra moderne kunstmuseer til kulturhistoriske museer,
• flytte penge fra hovedstadsområdet til udkanten.

Dansk Folkeparti forestiller sig, at der skal udbetales et grundtilskud til museerne baseret på besøgstallet. Grundtilskuddet pr. besøgende skal være differentieret i forhold til de tre museumskategorier: kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske. Herudover skal museerne få tilskud i forhold til bl.a.  danefæforpligtelser, udkanttilskud, magasiner, kompensation for gratis adgang til børn og unge, forskning, husleje.

Dansk Folkeparti vil desuden gøre op med de historiske forpligtelser i forhold til tidligere amtslige tilskud.

Alle er utilfredse

Alle de politiske partier, som har formuleret sig om museernes tilskud, synes at være enige om to ting: tilskuddene virker tilfældige, og det er for vanskeligt at få nye museer ind i tilskudssystemet. Forstadsmuseet er et eksempel på et museum, som trods solid faglig opbakning ikke kan få penge som statsanerkendt museum.

Hertil kommer et politisk ønske, især fra Dansk Folkeparti, om at op- og nedprioritere konkrete museer.

Reelt er ingen tilfredse med det nuværende tilskudssystem. Dette var allerede tilfældet i 2012, hvor det var en udtalt kritik af den lovændring, som daværende kulturminister Uffe Elbæk fremsatte, at systemet var uigennemskueligt og tilfældigt. Problemet var dengang – og kan blive det igen – at konsekvenserne af et ændret tilskudssystem vil gå ud over nogle museer, som naturligt nok vil protestere højlydt.

De museer, det vil gå ud over, vil samtidig være nogle af de mest populære museer.

Vanskelighederne består i, hvordan man etablerer nye objektive kriterier. De skal i sagens natur være baseret på en eller anden form for målbarhed. Og det skal være målbare elementer ud fra helheden af museernes opgaver. Derfor kan man ikke nøjes med at tælle publikum. Forskning er en central del af museernes virke, men vil det være tilstrækkeligt at gøre dette op i antallet forskningspublikationer? Vil dette i så fald føre til et overdrevent fokus på publicering i fagtidsskrifter? Hvordan gør man arkæologi op? Skal webbrugere tælles med for at styrke den digitale formidling?

Det kan nemt blive ganske komplekst.

Velkommen til en af de hede kulturpolitiske debatter i 2017.