Er der en museumsstrategi, minister?

Finansloven viser, hvorfor den danske museumsstruktur er så vanskelig at forstå. Mens ministeren med den ene hånd beder om visioner for museerne, deler hun småpenge ud til museer – uden den mindste visionære tanke.

CulturCommentar:
I foråret var der en ivrig museumsdiskussion: skal staten flytte tilskud fra nogle museer til andre? Skal der laves nye fordelingsnøgler? Hvordan sikrer man, at der stadig er plads til nye museer. Inden sommerferien nedsatte kulturministeren to såkaldte visionsgrupper, som skal komme med hvert deres bud på en fremtidig museumsstruktur inklusive tilskudsmodeller.

Den seneste museumsreform fra 2012 havde til hensigt at professionalisere museumsdriften, bl.a. gennem omfattende sammenlægninger af museer i større enheder, men også ved at sikre at de enkelte museer havde dokumenterbare forskningskvaliteter.

Regeringens forslag til finanslov for 2018 er glimrende anskuelsesundervisning i, hvorfor museumsstrukturen er så vanskelig at få til at hænge sammen.

Kulturmafiaen rules

Forslaget til finanslov indeholder nye bevillinger, i alt 5 museumsagtige initiativer. Der foreligger ikke nogen museumsfaglig vurdering af behovet for disse initiativer.

På den ene side pisker politikerne museerne: slå jer sammen. På den anden side etablerer samme politikere nye museer. Som de museumsfaglige råd siden skal finde ud af at lægge sammen med andre? Og måske endda forholde sig til, at der er særlig positiv politisk opmærksomhed om disse, så tilskudsmodeller skal tage hensyn til dette.

Kattegatcentret figurerer blandt Tilskud til Zoologiske anlæg i Kulturministeriets del af finansloven. Her øges den samlede tilskudsbevilling fra 36 mio. kr. til 38 mio. kr. Pengene fordeles blandt en gruppe af 8 tilskudsmodtagere af kulturministeren efter indstilling fra Rådet for Zoologiske anlæg.

Forlods bestemmer ministeren dog, at netop Kattegatcentret skal have denne merbevilling på 2 mio. kr. Det fremgår ikke af forslaget til finanslov om Rådet for Zoologiske anlæg er blevet spurgt. Der foreligger ikke nogen begrundelse for, hvorfor netop Kattegatcentret skal have en merbevilling – andet end hvilke politikere der er valgt hvor.

Tidligere handlede dansk trafikpolitik om, hvilke politikere som var valgt hvor. Deraf øgenavnet trafikmafiaen. Nu får vi en kulturmafia.

Kanon forever

Også den forlængede støtte til Kulturkanonen fra 2006 kan undre. Kanonen har naturligvis sin egen kulturpolitiske berettigelse al den stund, den førte til stærke polemiske diskussioner. Og den er tilsyneladende udsat for fortsat politisk polemik. I 2012 valgte daværende kulturminister Uffe Elbæk at sløjfe den årlige udgift på 0,7 mio. kr. for rettigheder og vedligehold. Men nu genoplives den af den blå regering.

Vi kan få mange års munter frem- og tilbagespil mellem rød og blå side – imens glemmer man måske hvad kanonen handlede om: at fortælle børn og unge om væsentlige kunstværker indenfor alle genrer.

Lykkes dette? Hvor mange besøgende har der været gennem årene? Hvilke forventninger er der? Er målet blot at have et tidsbillede af 2006-vurderingen af vægtige værker stående i al evighed? Kan den fornyes?

Man får indtryk af en beslutning, som alene handler om symbolpolitik og ikke begrundes ud fra, hvad man måske får for pengene. Blot til eksempelvis sammenligning: Gyldendal har oplyst, at man ophører med Den Store Danske Encyklopædi, fordi man har et underskud på 2-3 mio. kr. årligt ved driften.

Den Store Danske vedligeholdes endnu og udvikles. Forlaget oplyser, at der dagligt er 100.000 brugere af det omfattende nationale onlineleksikon.

Spørgsmålet er: giver det overhovedet mening at bruge 1 mio. kr. årligt på kulturkanonen – med helt ukendte besøgstal – når man for 2 mio. kr. kunne sikre Den Store Danske med utallige frivillige skribenter og 100.000 brugere hver dag?

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør