Public service styrkes – i Sverige

Alle svenske partier er enige om at øge bevillingerne til de tre public service-kanaler.

To procent mere hvert år i perioden 2020-2029 til alle tre svenske public service-virksomheder. Det er den kontante konklusion i betænkningen Ett oberoende public service för alla – nya möjligheter och ökat ansvar udarbejdet af en parlamentarisk komité med deltagelse af samtlige partier i Riksdagen. Der er således en parlamentarisk-teknisk forskel, idet vi i Danmark lader Regeringen komme med et mediepolitisk udspil, hvorimod man i Sverige har en tværpolitisk komité til at udarbejde et udspil. I dette udspil kan der så være mindretalsudtalelser, men udgangspunktet er ganske bred konsensus.

Betænkningen udkom 19. juni, altså blot 10 dage før et flertal i det danske folketing blev enigt om at skære DR’s budget med 20%. Den svenske betænkning viser påfaldende mange forskelle, til hvordan man håndterer disse års mediepolitiske udfordringer – på kryds og tværs af ideologiske skabeloner.

I Sverige har man tre uafhængige public service-virksomheder, SVT (Sveriges Television), SR (Sveriges Radio) og UR (Utbildningsradion – som både producerer radio og tv). De tre virksomheder modtager et årligt tilskud på ca. 5 mia. sek til SVT, ca. 3 mia. sek til SR og ca. 0,4 mia. sek til UR.

I Sverige oplever man stort set de samme mediepolitiske udfordringer som i Danmark: globaliseringen, digitaliseringen og det man kalder “polarisering og filterbobler”, som nogenlunde svarer til det, man i Danmark kalder “fragmentering”, altså tendensen til, at de fælles samtaler erstattes af samtaler i mindre rum. Dette truer den sociale sammenhængskraft i samfundet.

Derfor præciserer den svenske parlamentariske betænkning, at denne udvikling øger behovet for uafhængige medier med høj legitimitet i befolkningen og stærke ressourcer gennem stabil finansiering. Man fastslår, at public service-indholdet fortsat skal defineres bredt, idet det kun er gennem et bredt udbud, man bliver i stand til at nå hele befolkningen.

Svensk public service defineres udelukkende som “rene” public service-kanaler. Blandingen af public service og reklamer forekommer ikke, ligesom man heller ikke har et public service-tilskud til private medier svarende til den danske Public Service Pulje. Politikere, på tværs af partierne, er enige om at beskytte uafhængighed og troværdighed.

De svenske public service-virksomheders primære rolle defineres fortsat ud fra flow-begreberne. Tv og radio baseres på kanalstrukturen. Udsendelser distribueres også gennem internet (fx SVT Play), men som sekundær distribution.

Styrke public service

I Sverige er partierne enige om, at public service-virksomhederne skal styrkes. Betænkningen foreslår to procents årlig stigning. Hertil er der et enkelt mindretal, nemlig Vänsterpartiet (svarende til SF/Enhedslisten i Danmark), som foreslår, at stigningen i 2020 skal være 4 %, herefter de samme 2 % som de øvrige partier foreslår. Det skal bemærkes, at de svenske procentreguleringer ikke justeres for pris- og lønudviklingen. Historisk set har denne været godt 1 %, så den reele stigning i tilskuddene til de svenske public service-virksomheder er sandsynligvis mellem 0 og 1 %.

Den svenske parlamentariske komité aflagde i efteråret 2017 en foreløbig betænkning, hvori man foreslog at omlægge fra licens til skattefinansiering. Dette var der enighed om dengang, men her har Sverigedemokraterne nu trukket sig. Partiets position er, at man ønsker skattefinansiering på langt sigt, men for at stemme for dette, skal public service-virksomhedernes uafhængighed og neutralitet styrkes yderligere. Alt tyder således på, at Sverige vil overgå til skattefinansiering. Dette indebærer – som i Danmark – en række fordelingspolitiske overvejelser, men har i realiteten ingen økonomiske konsekvenser for public service-virksomhederne.

Fastholde kernevirksomheden

Det er centralt for de svenske politikere, at public service-virksomhederne fastholder, det man kalder kernevirksomheden. Dette defineres dog helt anderledes i Sverige, idet det handler om at begrænse virksomhedernes tilstedeværelse på nettet. SVT’s kernevirksomhed er levende billeder, SR’s er lyd og UR’s er uddannelse og viden. Der kan gerne være tekster på virksomhedernes internetsider, men det er så tekster, som lægger op til de levende billeder eller den lyd, man har. De svenske public service-virksomheders websider har således slet ikke samme præg af at ligne dagbladenes nyhedssider, som vi kender det fra dr.dk.

Kravet om fastholdelse af kernevirksomheden medfører også, at programmer, film osv. ikke må distribueres via fx sociale medier. Man må gerne bringe teasers for programmer, men altså ikke hele afsnit. Det gør man for at sikre så høj troværdighed som muligt.

De hvide pletter

I svensk mediedebat indgår en dimension om såkaldte hvide pletter i mediedækningen. Her er udgangspunktet en rapport fra 2017, Journalistik i hela landet, som konstaterer, at 73 af Sveriges 290 kommuner ikke er dækket af en journalistisk redaktion (uanset om denne er privat eller offentligt drevet). Derfor målrettes mediestøtte mod disse hvide pletter. Og af samme grund indgår overvejelser om, hvordan public service-virksomhederne kan bidrage til at sikre bredere geografisk dækning. Målsætningen er, at public service skal udvides til de kommuner, som i dag ikke har nogen selvstændig publicistisk virksomhed. SVT har fx en overvejelse om at udvide med 500 (!) lokale videojournalister i godt 50 kommuner.

Der er to dimensioner i diskussionen om de hvide pletter: dels at opsøge nyheder (kultur-, erhvervs- og lokaljournalistik) fra disse områder, så befolkningen i de enkelte byer får nyheder fra hvor de bor, dels at sikre, at hele landet repræsenteres i den brede nyhedsdækning.

Den parlamentariske komités betænkning lægger sig ikke fast på en bestemt model, men opfordrer til at afprøve mange forskellige modeller, herunder også formaliserede samarbejder med fx SR og lokale avisredaktioner.

Værditest

I Danmark skal nye public service-initiativer gennemgå en såkaldt “værditest”. I Sverige kaldes den tilsvarende funktion for forhåndsvurdering. I begge lande har vurderingen til hensigt at sikre, at EU’s statsstøtteregler overholdes, så public service-virksomheder ikke overtager funktioner, som allerede klares af markedet.

I Sverige er denne forhåndsvurdering omdiskuteret. Sverigedemokraterne ønsker, at vurderingen skal foretages helt uafhængigt af regeringen. Socialdemokratiet, Vänsterpartiet og Miljöpartiet mener, at forhåndsvurderingen medfører en begrænsning af ytringsfriheden, hvorfor de ønsker dette element helt afskaffet.

Sponsering

SVT har mulighed for at opnå sponsorstøtte til op mod 20 events hvert år. Mange af disse events fører til ganske mange enkeltudsendelser (OL fører fx til et utal af enkeltudsendelser). Partierne Moderaterne og Kristdemokraterna (svarende til De konservative og Kristendemokraterne i Danmark) foreslår at sponseringen af events i SVT begrænses stærkt. Argumentet er, at sponseringen begrænser troværdigheden af public service og rimer dårligt med kravet, om at public service skal være kommercielt uafhængigt.