Litterateket, aktiviteket eller online-biblioteket

Københavns kommune skal have en ny biblioteksplan, men det handler lige så meget om resten af landets biblioteksfremtid.

I juni 2019 skal Københavns kommune vedtage en ny biblioteksplan som afløsning for den omdiskuterede plan for 2014-2019 (Se Søndag Aften Arkiv).

Som indspark til diskussionen om planen har en ekstern arbejdsgruppe udarbejdet en såkaldt scenarierapport, som viser tre forskellige udviklingsveje for bibliotekerne.

Baggrunden for de tre scenarier er naturligvis de ændrede medievaner, som kommer i kølvandet på ny teknologi og nye tjenester.

Arbejdsgruppen definerer bibliotekernes virksomhed kogt ned til en enkelt sætning: Folkeoplysning med fællesskabende sigte. Det kræver altså opfindelsen af et helt nyt verbum for at beskrive fremtidens biblioteker.

Opgaven for bibliotekerne bliver, at:

• medvirke til at skabe lige og frie vilkår for dannelse til
  mennesker med forskellige behov og forudsætninger,
• både tjene borgerne som enkeltpersoner og samfundet
  som netværk af interessenter.

Arbejdsgruppen ser tre strategiske mål for bibliotekerne:

• frasortering af hidtidige biblioteksopgaver,
• effektivisering,
• partnerskaber med andre institutioner, medier m.v., som også har et folkeoplysende sigte.

De tre scenarier er:

• Litterateket
• Aktiviteket
• Online-biblioteket

Litterateket

Litterateket er nok det, der bedst minder om den klassiske opfattelse af bibliotekernes kerneopgaver – opdateret med nye medier. Her er fokus på læsning, stimulering af læselyst og læsefærdigheder. Nuværende bibliotekstilbud som musik, film og billedkunst nedprioriteres. Til gengæld arbejdes med læsning på alle platforme, selv om de fysiske bøger klart er i centrum.

Litterateket skal lade sig inspirere af litteraturhuse i Tyskland og Norge, hvor man formidler litteratur på alle mulige måder, har café og boghandel og indgår partnerskaber med forlag og forfatterforeninger. Litterateket har også udgående virksomhed, fx boggaver til de helt små børn, samarbejder med daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser.

Målgrupperne er børn, forældre, unge og seniorer.

Litterateket vil koste det samme at drive som de nuværende biblioteker, dog vil man kunne spare noget på at mindske mængden af licensbelagte digitale medier.

Aktiviteket

Aktiviteket minder om det billede, mange har af et bibliotek som en slags moderne forsamlingshus. Her er alskens folkeoplysende aktiviteter. Der er mange frivillige borgere, som hjælper til. Det enkelte Aktivitek er stærkt præget af det omgivende lokalsamfund, hvorfor der også etableres borgerråd.

Aktivitekets medarbejdere er langt mere udadvendte og serviceorienterede end de nuværende biblioteksmedarbejdere. Man er dygtige til at forholde sig til lokalområdet og til at organisere de mange frivillige. En særlig opgave er at invitere ikke-brugere ind på biblioteket.

Aktiviteket er indrettet med gode mødefaciliteter, hyggehjørner, sofaer og caféborde. De fysiske materiale vil fylde stadig mindre, der vil blive længere ventetider på efterspurgte materialer.

Aktivitekets brugere vil i høj grad være ressourcestærke.

Online-biblioteket

Online-biblioteket er det vi allerede nu kan se konturerne af med bibliotek.dk, ereolen.dk og filmstriben.dk. Det er fuldt digitaliseret og har i princippet ingen fysiske filialer. Dog vil der være enkelte specialafdelinger, hvor man kan finde materialer, som ikke er digitaliserede.

En hjørnesten i online-biblioteket er den folkeoplysende algoritme (se nedenfor). Rapporten forklarer ikke, hvorfor bibliotekerne fortsat skal være kommunalt funderede, hvis man vælger at udvikle online-biblioteket.

Den samlede vurdering er, at online-biblioteket vil føre til en væsentlig besparelse for de samlede folkebiblioteker.

Online-bibliotekets brugere vil være de, som allerede i dag er selvhjulpne.

Hele landet

Forventningen er, uanset hvad, at de fremtidige biblioteksbrugere vil blive mere selvhjulpne. De medarbejdergrupper som i rapporten kategoriseres som informationsspecialisten, materialespecialisten og serviceformidleren vil efterhånden næsten forsvinde.

Scenarierne bygger således på et tænkt bibliotekskoncept og ikke på de konkrete forhold, der er på de københavnske biblioteker i dag

For at være en rapport om kulturpolitik i en enkelt kommune, er det overraskende, hvor lidt der faktisk handler om Københavns kommune. Man nævner godt nok almindeligheder, som at befolkningstallet forventes at stige, og at dette vil give flere biblioteksbrugere. Herudover er der næsten intet om den by, som scenarierne handler om. Dermed også sagt, at de tre mulige scenarier, overvejelserne om disse, fravalg, medarbejderbeskrivelser, og anbefalinger, kunne være skrevet af en arbejdsgruppe for Kulturministeriet eller en hvilken som helst anden større dansk kommune.

Scenarierne bygger således på et tænkt bibliotekskoncept og ikke på de konkrete forhold, der er på de københavnske biblioteker i dag. Scenarierne tager heller ikke udgangspunkt i den udvikling, der har været på de københavnske biblioteker under den forløbne biblioteksplan. Man nævner ganske kort, at det samlede besøgstal er steget med 1/2 million fra 2014 til 2017, men ikke hvordan det svarer til biblioteksplanens forventninger (det svarer meget godt). Ej heller beskæftiger man sig med, hvorvidt biblioteksplanens øvrige mange mål er opnået (det er sket i langt mindre grad).

I et bilag til rapporten omtales den landsomfattende benchmarkanalyse for bibliotekerne (se Søndag Aften Arkiv), hvor Københavns biblioteker opnår den laveste score i forhold til resten af landet. Selve rapporten bærer ikke præg af, at det er et forhold, man har beskæftiget sig med.

Folkeoplysende algoritmer

Helt centralt i overvejelserne – uanset hvilket scenarie man måtte vælge – står etableringen af en såkaldt “folkeoplysende algoritme”. Det skal ses som et slags modsvar til den type algoritmer, vi som forbrugere kender fra alskens netservices, fra Googles valg af søgeresultater til den enkelte og Facebooks valg af annoncer til den enkelte til filmanbefalingerne hos Netflix. Algoritmerne har to sider: den positive, som hjælper os med at finde det, vi vil være interesserede i og den negative, som opleves som registrering og manipulation med vores private data.

Hvis offentlige tjenester skal kunne fange vores opmærksomhed, skal man ligeså vel som de kommercielle tjenester, kunne målrette og gøres vores valg enkle. Har man gennem sin adfærd på nettet vist, at man kun er interesseret i krimier, kan netboghandleren gøre livet nemmere for os ved kun at vise krimier. Skal det være på samme måde på bibliotekerne?

Rapporten forestiller sig, at bibliotekerne skal udvikle sådanne folkeoplysende algoritmer i partnerskab med fx kommuner, folkeoplysningsforbund, DR og TV2 (hvorfor en kommerciel aktør her indgår på lige fod med ikke-kommercielle aktører, forklarer rapporten ikke). I rapporten udtrykker man klart, at dette vil give en række data-etiske overvejelser, fx i hvilket omfang offentlige myndigheder kan indsamle data om borgeres adfærd og valg. Rapporten ser løsningen på det etiske problem som et krav om, at borgerne skal have fuld indsigt i, hvilke data som gemmes. “Formentlig vil meget få borgere benytte sig af denne indsigt. Alligevel er det meget vigtigt, at systemet konfigureres med fuld transparens, så borgerne altid har mulighed for at vide, hvilke formidlingsmæssige principper og tanker, der lægger til grund for algoritmens udformning.”

Det er kun scenarier

Scenarierne opstilles som tre forskellige veje. Forestillingen er ikke, at Københavns kommune skal vælge en bestemt af de tre veje. Scenarierne skal ses som en metode til at klargøre, at den fremtidige biblioteksstrategi skal resultere i såvel valg som fravalg. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at fremtidens bibliotek bliver en kombinationsløsning. Valgene vil resultere i forskellige brugere.

Kommunens kultur- og fritidsudvalg har haft et første møde om planen. Den omfattende proces frem til juni måned, hvor der afholdes et “fyraftensmøde for medarbejderne med fejring af planen” kan ses her.