Det stabile bogmarked

Det danske bogmarked er uhyre stabilt. De samlede salgstal ændres næsten ikke og e-bogsrevolutionen sker i sneglefart.

Trods mange dommedagsprofetier, må man sande, at det danske bogmarked er uhyre stabilt. Den konklusion kan man drage på baggrund af Bog- og litteraturpanelets rapport, Bogen og litteraturens vilkår 2018.

Salget af trykte bøger faldt med mindre end en procent fra 2016 til 2017 og udgør fortsat 81,5% af det samlede salg. Salget af digitale bogprodukter steg godt nok med 17%, men udgør stadig kun 18,5% af det samlede bogsalg. Den trykte bog holder sig således stabilt, men e-bøgerne og især lydbøgerne er på fremmarch. Salget af e-bøger steg kun med 3,7%, hvorimod lydbøgerne oplevede en fremgang på hele 32,9%.

Tendensen er således tydelig: det digitale bogmarked vokser, men det kan nærmest ikke mærkes for de trykte bøgers vedkommende.

Det er velkendt, at nethandlen vokser i disse år. Dog ser det ud til at bogsalget gennem internet er stagneret. For første gang siden år 2000 faldt andelen, som køber bøger på nettet i 2018. Faldet er på beskedne 2%, men dog udtryk for at forholdene er stabile. Andelen, som køber bøger online, er nu 22%.

Flere udgivelser

Hvor det samlede salg er stabilt, er mangfoldigheden af tilgængelig litteratur til gengæld øget. Fra 2009 til 2017 steg antallet romaner til voksne med hele 98%, antallet lyriktitler med 62%, og antallet fortællinger for børn er steget med 55%.

Samlet for skønlitteraturen gælder, at titelantallet er vokset med 20%. Især antallet titler med dansk som originalsporg er vokset, her er stigningen hele 58%. Også udgivelser på øvrige sprog har nyt fremgang. Bortset fra – hvilket nok vil forbavse mange – at antallet udgivelser med engelsk/amerikansk som originalsprog er faldet med 25%.

Den voldsomme stigning i antallet udgivelser skyldes i høj grad fremvæksten af selvudgivere. Men også større forlag har valgt at øge titeltallet i perioden.

Læsning som målestok

De seneste år har analyser af bogmarkedet udvidet fokus til også at handle om læsning. For de offentlige er det måske mere interessant, hvor mange mennesker som jævnligt læser, end antallet bøger der bliver købt. Her er et naturligt fokus på aldersspredningen.

Her er hovedkonklusionen, at den samlede andel af danskere, der læser skønlitteratur, er stort set uændret fra 2010 til 2017. Men man læser ikke så hyppigt som tidligere. Andelen ikke-læsere er uændret (16-17%), men andelen storlæsere er svagt faldende (4%).

Mere markant er, at andelen af personer, som aldrig læser e-bøger, er faldet med 7% siden 2014. Det er dog fortsat 57% af befolkningen, som aldrig læser en e-bog. Da det er de yngste grupper, som er flittigst til at læse e-bøger, svarer faldet nok ganske pænt til aldersudviklingen i løbet af de fire år. E-bogsrevolutionen er i hvert fald ikke voldsom.

Et logisk skridt ville i øvrigt være også at undersøge andelen danskere, som skriver kortere eller længere tekster. Dette ville svare til de klassiske kulturvaneundersøgelser, som har undersøgt andelen danskere, som musicerer, danser, skriver eller maler.

Gallup som fakta

Bog- og litteraturpanelets årsrapports tal for læsning baseres på en undersøgelse fra Gallup. Til forskel fra dagbladenes offentliggørelser af meningsmålinger, oplyses intet om antallet respondenter eller usikkerheden.  Eksempelvis kan man i rapporten læse: “Andelen af 15-19-årige, der læser skønlitteratur ugentligt, er steget 2,7 procentpoint siden, men der er udsving i tallene gennem perioden, og det er svært at konkludere præcist, hvad vej udviklingen går for denne gruppe.” Tilsvarende konstateres stigninger mellem 1 og 2,7 % for de grupper, som har en uddannelse på gymnasialt niveau eller højere.

Uden at have kendskab til antallet respondenter, endsige antallet i disse specifikke grupper, er det umuligt at angive usikkerheden. Et godt gæt er dog, at de anførte svingninger for disse grupper ligger indenfor den statistiske usikkerhed, hvorfor det rent faktisk er uholdbart at forsøge at drage andre konklusioner om læsningen, end at det forekommer stabilt. I visse tilfælde kan ændringerne være forårsaget af blot en enkelt respondent.